​​​​

Flere kræfttyper skal behandles med kendt medicin

Det gammelkendte behandlingsmål for bryst- og mavekræft, HER2, skal undersøges i andre kræfttyper. Målet er at udvikle en screeningsmetode til at finde de få, der kan have gavn af medicin, som effektivt forebygger tilbagefald.

Overlæge Morten Mau-Sørensen og kommende ph.d.-studerende Kristian Egebjerg håber på at kunne udvikle en mulititest, der kan bruges til at screene alle kræfttyper for HER2-følsomhed. 

Kræft vokser, fordi cellerne får signaler om at dele sig uhæmmet. Meget kræftmedicin er derfor rettet mod at bremse disse signaler. Det gælder også lægemidlet Herceptin, der er målrettet HER2-følsom kræft. Hvis kræftcellerne er HER2-følsomme, lukker Herceptin ned for signalerne.

I mere end 15 år har Herceptin været med til at forebygge tilbagefald hos brystkræftpatienterne med HER2-følsom kræft. Siden er behandlingen også tilbudt til HER2-følsom mavekræft og spiserørskræft af typen adenocarcinom.

- Herceptin er meget effektivt. Det helbreder, hvis man finder de rigtige. Der er ingen tvivl om, at det er et kvantespring for brystkræftpatienter, fortæller overlæge Morten Mau-Sørensen, Afdeling for Kræftbehandling.

Virker midlet mod andre kræftformer?

- Herceptin er et af de første i et helt arsenal af effektive, målrettede våben mod kræft, der er udviklet de seneste to årtier. I dag tester man kræft for følsomhed overfor de mange nye behandlinger. Men hver test kræver kræftvæv, og det er tit begrænset, hvor meget væv man kan udtage med en biopsi, forklarer Morten Mau-Sørensen.

Nu skal et nyt forskningsprojekt afdække, om Herceptin kan hjælpe mod andre kræfttyper, og om man kan finde en metode til at screene for HER2- status hos alle kræftpatienter, som samtidig sparer på vævet

Undren rettede HER-2 søgelyset mod flere kræfttyper

20-25 % af bryst- og mavekræfttilfældene er HER2-følsomme – lidt færre blandt spiserørskræft.

Ideen om at teste andre kræftformer opstod, da en medicinstuderende, Kristian Egebjerg, undrede sig over, hvorfor kun spiserørskræft af typen adenocarcinom skulle testes – og ikke den anden type, den planocellulære. 

Da han gennemgik forskning fra hele verden, viste det sig, at der var eksempler på HER2-følsom planocellulær spiserørskræft. Han fandt også enkelte eksempler på HER2-følsom kræft i bl.a. livmoderhals, blære, spytkirtel, tyktarm og lunge.

Kristian Egebjergs undren førte til det nye forskningsprojekt, hvor han fortsætter som ph.d.-studerende. Projektet har fået to millioner støttekroner fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Nu er forsøget i gang med at undersøge, hvor godt Herceptin virker på patienter med HER2-følsom planocellulær kræft i spiserøret. Alle kræft- og patologiafdelinger i landet samarbejder om projektet.

Søger efter screeningsmetode i samling af genomanalyser 

Det er kun få procent af patienterne med de andre kræftsygdomme, hvor kræftcellernes vækst styres af HER2. 

- I dag kan vi inddele kræftsygdomme i nye kasser efter, hvad der styrer deres vækst. Det vil sige, at hver lille gruppe skal have sit eget lægemiddel – og det kan sagtens være et gammelt lægemiddel, hvor vi ikke har udnyttet potentialet, fordi vi ikke har fundet alle de HER2-følsomme tilfælde. Vi har brug for en nemmere og mere effektiv måde at finde dem, siger Morten Mau-Sørensen.

Derfor søger forskerne efter en ny metode til at screene alle kræftpatienter for HER-2 følsomhed. Det gør de ved hjælp af gamle prøver fra 3.000 kræftpatienter henvist til Rigshospitalets Fase 1 enhed siden 2013, fordi standardbehandling ikke længere havde effekt. Prøverne blev gensekventeret for at se, om man kunne finde genetiske forandringer, som nye kræftlægemidler var rettet imod.

- Nogle af disse patienter fik en ekstra behandlingsmulighed. Og nu kan vi bruge data til at prøve at udvikle en multitest for HER2, baseret på genomsekventering, siger Morten Mau-Sørensen.

Data skal gennemsøges for protein- og genmønstre blandt patienter med bryst- og mavekræft, som er testet HER2-positive i den klassiske test. Næste skridt er at se, om man kan genfinde mønstrene i data fra patienter med andre kræfttyper og teste deres kræftceller med den klassiske HER2-test.

- Det er sjældent, men der findes HER2-positive blandt nærmest alle kræfttyper – også de store. Så selv om det kun er to eller fem procent blandt nogle kræfttyper, bliver det jo til mange mennesker, der vil kunne få et ekstra behandlingstilbud med Herceptin, siger Morten Mau-Sørensen.

 


​​



Redaktør