Professor Mark Febbrario med Freddy og Kirsten Johansen, der står bag Rigshospitalets KFJ-pris.
Professor Mark Febbraio bor på den anden side af jordkloden, men har i mere end 20 år været en flittig gæst i Danmark. Først som gæsteforsker i et år og siden med mere end 40 besøg på Rigshospitalet, hvor han gennem årene har opbygget et givtigt forskningssamarbejde med professor Bente Klarlund Pedersen fra TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Det mangeårige forskningssamarbejde bliver nu hædret, for Mark Febbraio får årets internationale KFJ-pris fra Rigshospitalet. Med prisen følger en donation på 1.750.000 kr. fra Kirsten og Freddy Johansens Fond.
Mark Febbraio er leder af Cellular & Molecular Metabolism Laboratory within Drug Discovery Biology på Monash Institute of Pharmaceutical Sciences, Monash University i Melbourne, Australien. Han er international anerkendt for skelsættende forskning, der kan lede til udviklingen af nye behandlinger for insulinresistens, type 2-diabetes, fedtlever og leverkræft.
Bente Klarlund Pedersen har indstillet ham til prisen.
- Jeg mødte første gang Mark Febbraio i Australien i 1999. På det tidspunkt forskede vi begge i effekten af fysisk aktivitet på immunsystemet. Han har gennem årene været en ekstremt dedikeret og produktiv forsker – og har været en solid bidragsyder til adskillige forskningsmiljøer på Rigshospitalet, siger Bente Klarlund Pedersen.
Hun fremhæver, at samarbejdet med Mark Febbraio har ført til nogle afgørende forskningsgennembrud. I sin tid som gæsteforsker på Rigshospitalet var han med til at gennemføre en række studier, som resulterede i det banebrydende fund, at skeletmuskulaturen er et endokrint organ. I forlængelse heraf bidrog han til at afdække, at signalstoffet cytokin IL-6 under muskelarbejde er involveret i krydskommunikationen mellem muskel og lever, hvilket betyder, at det både spiller en signifikant rolle i fedtstofskiftet og i musklers glukoseoptagelse.
Da det dansk-australske samarbejde begyndte, fokuserede begge professorer på menneskets fysiologi og stofskifte med et klinisk perspektiv. Men for at bevare synergien mellem deres forskningsgrupper besluttede Mark Febbraio på et tidspunkt at ændre forskningsstrategi og opbyggede en avanceret molekylærbiologisk forskningsenhed på sit universitet i Melbourne med fokus på cellebaserede og prækliniske modeller, samtidig med at Bente Klarlund Pedersens forskningsgruppe udvidede ekspertisen i fysiologiske og kliniske studier.
Publikationer vækker international opsigt
I de seneste år har specielt to publikationer vakt international opsigt.
I en banebrydende artikel fra 2018 kunne Mark Febbraios forskningsgruppe introducere et paradigmeskift, idet de havde fundet, at kommunikationen imellem vævene under fysisk arbejde er medieret af ekstracellulære vesikler (EV). Sammen med Rigshospitalet vil Mark Febbraio nu undersøge, hvilken rolle EV spiller i sygdomme som for eksempel fedtlever og kræft, og om hans fund i mus kan genfindes i humane prøver.
I en ligeledes opsigtsvækkende Nature-artikel fra 2019 introducerede Mark Febbraio verden for en gp130 ligand kaldet IC7Fc, som hans forskningsgruppe har udviklet fra cytokinet IL6. Forskningen kunne vise, at IC7Fc forbedrer glukosetolerance og forhindrer vægtstigning og leverfedt hos mus. Dermed er IC7Fc et realistisk bud på et fremtidigt biologisk lægemiddel til behandling af sygdomme som type 2-diabetes og muskelsvind. Forskerne har udviklet IC7Fc-molekyler, som skal anvendes i kliniske forsøg på Rigshospitalet for at teste, om molekylerne kan forsinke tømningen af maven og forbedre den glykæmiske kontrol hos mennesker.
Ifølge Mark Febbraio er nøglen til det succesfulde forskningssamarbejde, at Rigshospitalet gør det muligt at afprøve præ-kliniske forsøg i klinikken.
- Det er en ære at modtage denne pris på baggrund af et så langt samarbejde. Bente Klarlund Pedersen er en fremragende klinisk forsker, og Rigshospitalet har en række kliniske protokoller, som vi for eksempel kan anvende, når vi skal teste vores IC7Fc-lægemiddelkandidat, der næsten er klar til fase 1-forsøg. Prisen giver os mulighed for at intensivere vores forskning på området yderligere, siger Mark Febbraio.
Hædret forsker
Mark Febbraios forskningskarriere har foreløbigt budt på mere end 45.000 citationer i videnskabelige tidsskrifter og et H-index på 117.
Gennem årene er han blevet hædret med adskillige priser inden for både endokrinologien og mere bredt på tværs af medicinske specialer. Senest fik han i 2020 Australiens svar på en Oscar-pris inden for forskningen, ”The Eureka Prize for Scientific Research,” som går på tværs af alle videnskabelige discipliner. I 2021 fik han i Storbritannien tildelt “The Society of Endocrinology International Medal” for sin betydningsfulde indsats indenfor de endokrinologiske discipliner.
Om KFJ-prisen:
Rigshospitalets Internationale KFJ-pris er opkaldt efter ægteparret Kirsten og Freddy Johansen, hvis fond donerer de 1,75 millioner danske kroner, der uddeles årligt.
Prisen gives årligt til en international forsker på højt niveau. Forskeren må ikke være ansat på Rigshospitalet, men skal have et eksisterende samarbejde med ét eller flere af hospitalets internationale forskningsmiljøer.
I en globaliseret verden er det Rigshospitalets målsætning at samarbejde med de bedste hospitaler og forskere i verden. Formålet med prisen er derfor at styrke forskningsmiljøet på Rigshospitalet ved at knytte bånd til internationale forskere og internationale forskningsmiljøer.
Første uddeling var i 2011.
Alle Rigshospitalets seniorforskere kan indstille en kandidat til prisen. En bedømmelseskomité vurderer de indstillede kandidater.
Tidligere modtagere af den Internationale KFJ-Pris:
2021: Elie Azoulay, professor ved Paris Diderot Universitet og leder af den medicinske intensivafdeling på St. Louis Hospital, Frankrig.
2020 (uddelt i 2021): John McMurray, professor ved University of Glasgow, Skotland.
2019: Kári Stefánsson, professor ved det medicinske fakultet, University of Iceland, adm. direktør og grundlægger af deCODE genetics.
2018: Jorma Toppari, professor i fysiologi ved Turkus Universitet, Finland.
2017: Tom Eirik Mollnes, seniorforsker ved Nordland Sykehus i Bodø, professor i immunologi ved universiteterne i Oslo og Tromsø og professor ved CEMIR ved universitetet i Trondheim.
2016: John E. Dick, professor og seniorforsker ved Princess Margaret Cancer Centre på the University Health Network i Toronto.
2015: John C. Burnett, professor og kardiolog ved Mayo Clinic i Rochester, Minnesota, USA.
2014: Mary Relling, farmaceut fra Pharmaceutical Department, St. Jude Children’s Research Hospital, Memphis, Tennessee, USA.
2013: Søren Bentzen, professor i epidemiologi og stråleterapi ved University of Maryland, Baltimore, USA.
2012: Tomas Olsson, professor i neurologi på Center for Molecular Medicine og Neurologisk Afdeling ved Karolinska Sjukhuset i Stockholm.
2011: Bruce R. Rosen, professor i radiologi ved Harvard Medical School og direktør for Athinoula A. Martinos Center for Biomedical Imaging, Massachusetts General Hospital i Boston.