​​

Unge kvinders æggestokfunktion kan belyses som spæd

Nyt studie viser, at man med en blodprøve allerede i spædbarnsalderen kan undersøge æggestokkenes funktion.
Vent...


Foto: Afdelingslæge Casper Hagen mener, at målinger af Anti Müllersk Hormon kan blive en gevinst i rådgivningen af piger, hvis fertilitet er truet.


Piger bliver født med et vist antal æg i æggestokkene. Herefter falder antallet løbende gennem årene, og når der ikke er flere tilbage, indtræder overgangsalderen. Forskning fra Rigshospitalet viser nu, at en blodprøve allerede som spædbarn kan forudsige aktiviteten i æggestokkene hos teenagere. 

I studiet har forskerne fulgt 437 raske piger gennem børnelivet fra 0-16 år og har målt, hvordan aktiviteten i deres æggestokke udvikler sig over tid. Resultaterne er publiceret i tidsskriftet eClinicalMedicine (The Lancet Discovery Science) og viser, at aktiviteten fra små voksende æg (follikler) kun ændrer sig minimalt fra spædbarnsalderen til de sene teenageår. 

De opsigtsvækkende fund er baseret på skanninger af pigernes æggestokke samt målinger af hormonet Anti Müllersk Hormon (AMH), som dannes i de små, tidlige follikler i æggestokkene. AMH kan måles i en blodprøve og benyttes til at vurdere det antal æg, der modnes i æggestokkene, fortæller en af forskerne bag studiet, afdelingslæge Casper Hagen fra Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet.

- Det er første gang, at forskere har kunnet vise, at hver pige har en pulje af små æg, som er temmelig konstant, og som ikke ser ud til at blive påvirket af pubertet eller begyndende menstruationer. Vores resultater tyder på, at AMH er en markør for størrelsen af pigers æg-reserve, som allerede dannes i fosterlivet, siger Casper Hagen. 

Rådgivning til patienter

Han påpeger, at AMH-prøven vil være en gevinst for piger, hvis fertilitet senere i livet er truet af forskellige sygdomme. Det kunne for eksempel være kræftpatienter, der har fået kemo- eller stråleterapi, eller piger med Turner Syndrom, hvis sygdom gør det svært at blive gravide. 

- AMH-blodprøven er et unikt redskab i vores rådgivning til piger, som har øget risiko for tidligt tab af æg-reserven. Helt konkret kan AMH gøre det nemmere for os at forudsige, om pigen kan forvente at kunne gå i pubertet uden medicinsk hjælp, og om de har mulighed for at få børn med egne æg som voksen, siger Casper Hagen.

Påvirkning af fosterets udvikling

Rent videnskabeligt er den nye viden interessant, fordi måling af AMH-koncentrationen i blodet på den nyfødte pige kan bruges til at undersøge, hvordan æg-reserven bliver påvirket af forskellige miljø- og livsstilsfaktorer. Det kunne for eksempel være indtag af paracetamol under graviditeten, andre potentielt hormonforstyrrende stoffer eller rygning. Denne viden kan være afgørende til at målrette forebyggelse af skadelige effekter på fostres dannelse af æg-reserven, hvilket er afgørende for reproduktiv sundhed senere i livet.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor