Forskning: Kan malariamiddel hjælpe kvinder til at få børn

​Læge Karen Schreiber fra Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet har modtaget 10 mio. kr. til at undersøge, om malariamiddel kan hjælpe kvinder med autoimmun sygdom til en sundere og sikrere graviditet.

Vent...

For kvinder med visse autoimmune sygdomme kan drømmen om børn være både en svær og risikofyldt proces. Immunforsvarets dannelse af auto-antistoffer øger nemlig risikoen for graviditetskomplikationer.

Kvinder med antifosfolipid-antistoffer og antifosfolipidsyndrom (APS) har markant forhøjet risiko for svangerskabsforgiftning, gentagne aborter, fosterdød i livmoderen og at føde børn, der er mærket af en moderkage, som ikke har fungeret, som den skal.

Hele 30 pct. af kvinder med APS får komplikationer i forbindelse med graviditeten, og da op til syv pct. af alle kvinder har antistoffer mod fosfolipider i blodet, drejer det sig om rigtige mange kvinder og rigtig mange graviditeter på verdensplan.

Mange af disse kvinder får blandt andet hjertemagnyl og blodfortyndende medicin som en del af behandlingen, men nu skal Karen Schreiber, Dansk Gigthospital Sønderborg; Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet og Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet undersøge om malariamidlet hydroxyklorokin også kan gøre noget for denne gruppe af kvinder og potentielt øge deres chancer for at føde raske børn.

Med en bevilling på 10 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden kan Rigshospitalet nu gå i gang med et stort forskningsarbejde, som skal slå fast, om malariamidlet kan få flere kvinder med APS til at gennemføre en succesfuld graviditet.

- Hvis hydroxyklorokin har den effekt, som vi har set indikationer på, kan det komme til at betyde rigtig meget for rigtig mange kvinder rundt om i verden. Det kan øge deres chancer for at få et raskt barn og stifte familie, hvilket er noget af det mest fantastiske i de fleste menneskers liv, siger Karen Schreiber.

Resultaterne kan være behandlingsændrende

Med bevillingen har Rigshospitalet samtidig fået muligheden for at være sponsor for et stort randomiseret forsøg med flere behandlingscentre i Europa. Professor Søren Jacobsen ved COPEACT i Afdeling for Rygkirurgi, Led og Bindevævssygdomme har det overordnede projektansvar for forskningsarbejdet, hvor man vil undersøge, om der blandt de kvinder, som har været i behandling med hydroxyklorokin, er færre tilfælde af graviditetskomplikationer i form af fx færre tilfælde af ufrivillige aborter, svangerskabsforgiftninger eller lav fødselsvægt.

Søren Jacobsen fortæller, at resultatet af studiet kan være behandlingsændrende på området, hvis det viser sig, at der er færre komplikationer i gruppen af kvinder behandlet med hydroxyklorokin:

- Det er det første og længe ventede studie på verdensplan, som undersøger potentialet i at behandle kvinder, som har antifosfolipid-antistoffer eller APS, med hydroxyklorokin forud for og under en graviditet, siger han.

Forskerne har inkluderet 328 gravide kvinder med antifosfolipid-antistoffer i det randomiserede forsøg, hvor de behandles med hydroxyklorokin eller placebo

De danske behandlingscentre i særlig international rolle 

I studiet får også de fire danske behandlingscentre en særlig rolle, idet man her skal indsamle blodprøver og prøver fra moderkager, som skal undersøges efter alle kunstens regler med det formål at blive klogere på antifosfolipid-antistoffer og deres rolle i en graviditet samt at forstå, hvordan hydroxyklorokin kan påvirke disse sygdomsmekanismer.

Karen Schreiber forventer, at forskerne i 2027 vil vide, om hydroxyklorokin kan hjælpe gravide kvinder med antifosfolipid-antistoffer og APS, og hvordan lægemidlet præcis virker.

Bevillingen til Karen Schreiber er en del af Novo Nordisk Fondens Research Leader Programme og uddelt under temaet Clinical and Translational Research.

​ 


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor