Patienter med akut blodprop i hjertet skal undgå intensiv og kredsløbssvigt

Med en bevilling på 5,2 millioner kroner skal hjertelæger undersøge, om to præparater og øget observation kan hindre, at patienter med akut blodprop i hjertet kommer på intensiv

Overlevelsen efter en akut blodprop i hjertet er for langt de fleste patienter rigtig god og er forbedret over de seneste år. Men nogle patienter ender alligevel på Rigshospitalets intensive hjerteafdeling, fordi deres hjerte bliver svækket, og kredsløbet svigter på grund af blodproppen. Immunforsvaret reagerer ofte kraftigt på det, kroppen har været udsat for. 

De patienter, der er i højest risiko, vil afdelingslæge Helle Søholm og 1. reservelæge Martin Frydland, Afdeling for Hjertesygdomme, forsøge at hjælpe i et nyt studie, der netop er sat i gang med en bevilling på 5,2 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. 

- Når patienterne kommer til Rigshospitalet med akut blodprop i hjertet, får de med det samme en ballonudvidelse, og de får indsat en eller flere stents. Men to til tre procent af de patienter, der ser ud til at være stabile efter behandlingen, bliver i de følgende døgn så ustabile, at de må indlægges på intensiv afdeling. Op mod 50 procent af de patienter vil dø. Derfor er vi interesserede i at finde de patienter i tide og give en behandling, der forhåbentlig kan forhindre, at kredsløbet svigter, siger Helle Søholm. 

Skanning af hjertet skal give svar

Studiet vil inkludere 100 patienter over de næste to år. Ved lodtrækning bliver det afgjort, om patienterne skal behandles med midlet Dobutamin, som understøtter kredsløbet og giver hjertet en bedre pumpefunktion, IL-6-hæmmeren Tocilizumab, der dæmper immunforsvaret for at undgå en overreaktion, og/eller placebo (saltvand). Målet er at stabilisere patienten og undgå, at kredsløbet kollapser, og ved at MR- og ultralydsskanne patienterne kan lægerne se, om skaden på hjertets muskulatur kan modvirkes på den længere bane. 

Patienterne får løbende taget blodprøver under indlæggelsen, og efter tre måneder følges der igen op med ultralydsundersøgelse og MR-skanning af hjertet, mens en klinisk sygeplejespecialist blandt andet vil undersøge patienternes livskvalitet, skrøbelighed og hvor langt de er i stand til at gå. 

Gode udsigter efter udskrivelse

- Det er en patientgruppe, der meget sjældent er med i studier, fordi de enten er for dårlige til at deltage i andre studier af hjertepatienter, eller fordi de ikke er så dårlige, at de indgår i studier om behandling på intensiv afdeling. Derfor håber vi med studiet at vise, at der kan gøres noget for patienterne, som kan få dem gennem den første kritiske tid på hospitalet. For hvis de først udskrives, er prognosen god, siger Martin Frydland. 

De patienter, der er i risiko for kredsløbskollaps, findes ved blandt andet at se på blodtryk, alder og om patienten har haft hjertestop før ankomsten til Rigshospitalet.

Pressekontakt: Helle Søholm og Martin Frydland, Afdeling for Hjertesygdomme, via Louise A. Poulsen, kommunikations- og pressekonsulent, Hjertecentret, Rigshospitalet, louise.andresen.poulsen@regionh.dk​


Redaktør