Når patienter for et halvt år siden kom til Rigshospitalet for at få en bypassoperation, fordi hjertets kransårer var kalket til, var der ingen vej uden om en stor, åben operation, hvor brystbenet blev savet op på langs. 

Men i løbet af de seneste fire måneder har 15 patienter fået en bypassoperation uden at få brudt en eneste knogle. 

- Når brystbenet åbnes, og vi bruger en spærre til at tvinge knoglerne fra hinanden, kan patienterne få stærke smerter efter operationen. Ved at lave operationen gennem et lille hul mellem to ribben sparer vi patienterne for mange smerter, vi halverer behovet for genoptræning, og risikoen for at få infektion i såret falder. Samtidig kan vi udskrive patienterne hurtigere. Nu er de her tre til fem dage efter operationen, hvor det ved åben kirurgi sjældent er under fem dage, siger Christian Lildal Carranza, der er overlæge på Afdeling for Hjerte- og Lungekirurgi. 

Flere åbne operationer lægges om

Som sektionsleder for voksenhjertekirurgi er det ikke første gang, han står bag en omlægning fra åben til minimal invasiv kirurgi. For to år siden startede afdelingen på at operere mitralklapper efter samme forskrift, og 160 operationer senere er afdelingen allerede Skandinaviens næststørste center inden for den type operation. Derfor kan kirurgerne trække på rutinen i opstarten af nye minimalt invasive områder. 

- Som kirurger har vi i årevis trænet at blive sikre i de åbne operationer og minimere de risici, der kan opstå der. Derfor kan det undre nogle, at vi lægger om til de minimalt invasive, for kirurgen kommer på sværere arbejde, så man skal som kirurg have viljen til at udfordre sig selv og sine færdigheder. Når vi laver åbne operationer, kan vi hurtigere lægge patienten på hjerte-lungemaskine, der kan ilte blodet, hvis der bliver behov for det. Det skift går langsommere her, og det kræver en mental overvindelse, siger Christian Lildal Carranza, der har ambition om at omlægge flere områder til minimalt invasivt med tiden. 

- Med den gamle teknik kan vi lave operationer af god kvalitet. Men hvorfor ikke udvikle os fagligt og være med helt fremme? For patienterne vinder jo på det, tilføjer han. 

Den minimalt invasive bypassoperation kaldes MIDCAB (minimally invasive direct coronary artery bypass) og er et tilbud til patienter, der har behov for en single bypass, der kan laves på bankende hjerte. Operationen tilbydes også som ’hybrid’ behandling, hvor patienten efterfølgende får en ballonudvidelse med stent udført gennem lysken for at udvide en forsnævring på den anden kransåre. Er der behov for tredobbelt bypass eller mere, eller skal patienten samtidig have opereret en hjerteklap, gøres det stadig som åben kirurgi med åbning af brystbenet. 

Sådan laves operationen: 

1. Med tre instrumenter mellem patientens ribben i venstre side fritlægger kirurgerne med kikkertteknik arterien mammaria, der løber lodret langs ribbenene i højre side og forsyner brystmuskulaturen med blod. Det tager omkring en times tid på en typisk patient.
2. Der åbnes mellem to ribben lige over patientens hjerte. Et instrument stabiliserer hjertet, så det banker behersket. Nu lukkes hjertets kransåre af to steder, og et lille ’sugerør’ sættes ind for at genetablere blodforsyningen gennem hjertets kransåre.
3. Imens sys den nederste del af mammaria fast på kransåren. Det tager omkring 20 minutter og er det vanskeligste punkt under operationen. Herefter kan ’sugerøret’ fjernes. Forsnævringen er nu bypasset, og ny blodforsyning er etableret. Nu forsyner mammaria altså hjertet med blod i stedet for at forsyne brystmuskulaturen. Den får stadig blodforsyning fra en anden arterie bagfra.