Gå til hovedindhold

​​​​​​

- Jeg har haft tusindvis af for tidligt fødte børn mellem hænderne

Jannie Haaber har været sygeplejerske på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn​ i 16 år. Det har hun tænkt sig at blive ved med.


Jannie Haaber hjælper forældre til for tidligt fødte børn med at forstå de signaler, de sender. ​

- Jeg er intensivsygeplejerske med en specialuddannelse inden for neonatalområdet. Jeg har fokus på for tidligt 
fødte og syge nyfødte børns sprog, modenhedsgrad, samt hvilke udfordringer og styrker barnet har, og hvordan vi som sundhedsprofessionelle kan støtte og styrke det lille barns udvikling.

- Syge nyfødte og især for tidligt fødte har ikke samme udtryksmuligheder som andre børn. Deres nervesystem er umodent, deres organsystemer er ikke færdigudviklede, de kan få stress, der blandt andet påvirker deres vejrtrækning. Faktisk kan de helt glemme at trække vejret. 

- Bare et bleskift kan være smertefuldt og stressende. Syge nyfødte og særligt for tidligt fødte har ofte ikke overskud til at græde, som raske, nyfødte børn. Det kræver stærke lunger og en muskelmasse, de ikke nødvendigvis har. De sender andre signaler eksempelvis et grædeansigt.

- De kommunikerer med alle deres organsystemer. Måden de trækker vejret på, kropsmusklernes spændingsniveau og deres ansigtsmimik. Jeg støtter forældrene med at tyde og forstå de signaler, så de kan støtte deres barn bedst muligt, så barnet ikke bare overlever, men får det bedst mulige liv. 

- Det kræver helt strukturerede observationer. Hvilken farve har huden, hvilket udtryk har ansigtet? Jeg kigger minutiøst på vejrtrækningen, når de er vågne, når de hviler, og når de sover. Der er mange stressfaktorer: Et barn på en neonatalafdeling forstyrres op mod 200 gange i døgnet. En tid hvor kroppen og hjernen har brug for ro til at udvikles. 

- Jeg har haft tusindvis af for tidligt fødte børn mellem hænderne og mange af dem er kommet ind under huden på mig. Du arbejder tæt sammen med familien, nogle gange i op tre-fire måneder, fordi de er indlagt i den tid. Man kan ikke lade være med at knytte en form for bånd, det er hele deres historie, man er vidne til. De gode ting, de udfordrende, kriserne. Det påvirker en på godt og ondt.

- Det er en hård afdeling til tider. Her er kriser, alarmberedskab, forældre i stress. Angsten for at miste fylder rigtigt meget. En dårlig dag er, når man synes, at man har lidt for travlt til at opretholde den kvalitet, som vi synes børnene har krav på. Det her er virkelig et felt, hvor de små nuancer gør en stor forskel. 

- Derfor er det også ekstra givende, når de kommer ud på den anden side. Det er fantastisk, når en familie kommer til dagen, hvor de er klar til at tage hjem. Jeg får sus i maven, gåsehud på armene og kuldegysninger, når jeg tænker på det. At komme hjem med en baby er jo den dag et forældrepar har længtes efter, siden de så to streger på graviditetstesten.

- Stedet her giver mulighed for konstant at udvikle sig. Det driver mig og giver mig arbejdsglæde. Her er et godt samarbejde på tværs af fag, og folk her er nysgerrige på at lære mere. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle være et andet sted. Jeg så mange forskellige ting, da jeg blev uddannet, og jeg har været rundt og kigge på andre afsnit. Hver gang bekræftes jeg i, at jeg er det rigtige sted.

- Familierne gør mig hele tiden klogere og mere bevidst om min egen og mine kollegaers funktion, ansvar og rolle i forhold til det at være forældre til et sygt eller tidligt født barn. Og hvor vigtig en rolle vi har både i forhold til overlevelse, forebyggelse af følger at indlæggelse - både hos barnet forældrene og familien. De gør mig nysgerrig på at lære mere.

- Jeg har været her i 16 år, hele mit uddannede arbejdsliv, og det er min intention at blive. Jeg har aldrig tænkt over, hvad der skulle kunne lokke mig væk herfra.







Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden