​Sally kom til verden som en rask lille pige, selv om Kira Li Chirholm fik kemoterapi under graviditeten. Foto: Privat​

Behandlingen af gravide med kræft har ændret sig markant de senere år. Nu rådes kvinderne til at fortsætte graviditeten samtidig med kemobehandlingen. Casestudier fra hele verden har bekræftet, at det ufødte barn tåler de fleste former for kemoterapi, så mor kan få behandling under graviditeten. 

Tidligere anbefalede man gravide kvinder med kræft at afbryde graviteten inden for de første 22 uger, fordi man frygtede, at kemoterapien ville skade barnet. Hvis en afbrydelse ikke var relevant eller mulig, blev fødslen ofte fremrykket, for at kvinden kunne starte behandlingen op hurtigst muligt. Barnet blev derfor ofte født for tidligt med de komplikationer og risici, det kan føre med sig, og behandlingen af kræftsygdommen blev forsinket. 

Børnene fødes sunde og raske 

Overlæge Lone Storgaard fra Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel er leder af Rigshospitalets team for gravide med cancer og sidder med som obstetrisk fagperson i det internationale advisory board på området, ABCIP. Hun har fulgt udviklingen tæt:

- Ud af alle de efterhånden mere end 2.000 cases, der er indsamlet internationalt, kan vi se, at hvis man venter med at give kemoterapi til efter 12. uge, ser det ikke ud til, at barnet påvirkes af, at mor får kemoterapi. Moderkagen virker til dels som en barriere. Derfor anbefaler vi nu alle gravide med kræft at gennemføre graviditeten, som de ellers ville have gjort. Og børnene er sunde og raske, forklarer Lone Storgaard. 

Senest er de internationale resultater bekræftet i et stort dansk registerstudie, som læge og ph.d. studerende Iben Katinka Greiber fra afdelingen har foretaget. 

Når overlæge Lone Storgaard følger gravide med kræft får de ekstra mange skanninger under graviditeten. ​

Uvisheden er det værste

Selv om de gravide nu ikke længere skal være bekymrede for at miste barnet eller udsætte kræftbehandlingen, er der stadig mange bekymringer forbundet med at være gravid og få en kræftdiagnose. Det ved Kira Li Chirholm alt om. Hun fik i 2019 at vide, at hun havde brystkræft. Fire dage efter fik hun at vide, at hun var gravid. Hun fik kemobehandling for sin brystkræft parallelt med graviditeten. 

- Uvisheden på mange planer har været det værste; bliver barnet siddende, når jeg at se mit barn vokse op, og hvordan kommer mit forløb til at være? Jeg kunne slet ikke forholde mig til, at jeg skulle have et barn og var bange for at miste det hele vejen igennem. Jeg turde ikke tro på, at det faktisk var et barn i maven, før vi så det til de første skanninger og stod med barnet i armene efter fødslen, fortæller Kira Li Chirholm. 

Da Kira og hendes mand efter nakkefoldsskanningen kom i kontakt med Lone Storgaard og hendes team for Gravide med Cancer på Rigshospitalet, fald der mere ro over det hele. 

- Da jeg landede hos Lone fik jeg det, jeg havde brug for. Hun sagde ’træk lige vejret’ - det her har vi prøvet mange gange før. Jeg kunne stille alle de spørgsmål, jeg havde brug for, og hun vidste lige præcis, hvordan jeg havde det og hvorfor det var sådan, siger Kira Li Chirholm. 

Lone Storgaard og hendes kolleger møder ofte usikkerheden i deres arbejde med gravide med kræft

- Det giver de gravide en ro og tryghed at blive skannet og se, at baby har det godt, og vokser som den skal. Derfor gør vi ekstra meget ud af at sikre, at de bliver skannet samme dag, som de får behandlingsplanen at vide og herefter cirka hver tredje uge. 

I dag er Kira Li Chirholms datter Sally to år og med i et af de igangværende forskningsforsøg på Rigshospitalet, hvor man undersøger børnene både kognitivt og fysisk med et års mellemrum. 

- Det giver mig en ro, at hun bliver fulgt i forhold til om der er eftervirkninger af behandlingen, siger Kira Li Chirholm.  

Berøringsangst blandt fagpersoner

I løbet af graviditeten mærkede Kira Li Chirholm og hendes mand, at det var uvant for mange fagfolk at møde en gravid med kræft. I Danmark er der kun omkring 60 gravide om året, der får kræft. 

- Alle var lidt berøringsangste, og hver gang de fik at vide, at jeg ovenikøbet var gravid, blev de lidt usikre og vage på det hele.  Alle de afdelinger, jeg har været på, har været virkelig gode til deres ’ting’, men ingen samlede trådene for mig eller sammen med mig, før jeg landede hos Lone.  Det ville være dejligt, hvis der var en som var bindeled, og fulgte en fra start til slut, siger Kira Li Chirholm.  

Nationalt advisory board i støbeskeen

Lone Storgaard er klar over, at der stadig er udfordringer i at møde en gravid med kræft, fordi det er så sjældent, at det sker for den enkelte kliniker. Derfor har hun og hendes kolleger i Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel et stort ønske om at etablere et nationalt - eller nordisk videnscenter på området. 

- Vi drømmer om at etablere et nordisk eller dansk advisory board, som man kan kontakte, når man møder en gravid med cancer og er usikker på, hvad man skal gøre, hvordan og hvornår. Gennem det internationale samarbejde ved vi, hvilke former for kræft, der kan opereres, når man er gravid, vi ved, hvilke former for kemoterapi, der kan lade sig gøre, hvilke diagnostiske undersøgelser, der er ok for en gravid og så videre. Den viden ville vi med et nationalt eller nordisk advisory board bruge til at give endnu bedre hjælp til alle, der møder en gravid med kræft for første og måske eneste gang, siger Lone Storgaard.  

​

​​​