​​

Danske forskere afdækker, hvad der får antistoffer fra corona-vacciner til at holde længere

Yngre mister antistoffer efter coronavacciner langsommere end ældre, kvinder langsommere end mænd, og antistofferne holder længere hos dem, der har haft corona. 


Et år efter, der kom skub i vaccination mod corona, giver helt nye forskningsresultater vigtig viden om, hvor meget vaccinerne har sat gang i de forskellige elementer i immunforsvaret, og hvor længe beskyttelsen varer. 

E​t par tusind hospitalsansatte fra Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital har lagt arm til vacciner og blodprøver, som nu giver et indblik i flere faktorer, der giver forskelle i antistofniveau og varighed. Resultaterne fra studiet VACCIM er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications, og de kan få betydning for, hvordan man skal vaccinere mod SARS-CoV-2 i fremtiden.

Forskerne har målt på flere forskellige antistoffer og undersøgt deltagernes T-celleaktivitet i prøver taget henholdsvis før vaccination samt tre uger, to måneder og seks måneder efter den første vaccination. Ud fra data har de lavet en matematisk model, der kan fremskrive udviklingen op til et år efter vaccination. 

- Vi fandt ud af, at man mister stort set alle sine antistoffer. Men det var aldersafhængigt – jo ældre man er, jo hurtigere forsvinder antistofferne. Hvis man har haft en naturlig infektion med coronavirus, vil antistofresponset blive bevaret længere, siger førsteforfatter på artiklen Laura Pérez-Alós, der er ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og Molekylær Medicinsk Laboratorium, Afdeling for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet.

Forsinket andet stik påvirker effekten

Blandt deltagerne var der en del, der fik første stik med vaccinen fra Astra Zeneca, som blev taget ud af det danske vaccinationsprogram, inden de nåde til andet stik. De fik derfor senere andet stik med vaccinen fra Pfizer. Nogle fik de to stik med længere mellemrum end anbefalet, og her kunne forskerne også se en forskel fra dem, der fik de to stik med det anbefalede mellemrum, fortæller Laura Pérez-Alós: 

- Perioden mellem vaccinerne har en væsentlig betydning for, hvor længe eller hvor hurtigt, antistofresponset aftager. Man får et godt respons – altså et højt niveau af antistoffer – selv om man udsætter anden vaccine, men det aftager hurtigere.

Forskellige typer antistoffer 

Forskerne målte på tre forskellige typer antistoffer. Heriblandt IgG – immunoglobulin – som primært findes i blodet. Det var niveauet af dette antistof, der sås generelt at stige meget efter vaccinationerne, men altså aftage hurtigere hos nogen end andre. 

For et andet antistof – IgA – så det anderledes ud. IgA findes primært i slimhinderne i næsen og lungerne, hvor man danner dem, når man får en infektion. Her var en meget tydelig tendens til, at de forsøgsdeltagere, der havde været smittet med corona enten før første vaccination eller i perioden mellem vaccinerne, havde langt flere IgA-antistoffer end dem, der kun var blevet vaccineret. 

- Vi kunne se, at hvis man havde været naturligt inficeret, så dannede man mange IgA-antistoffer, som er de naturlige antistoffer i slimhinderne. Så vores hypotese er, at vaccinerne, som sprøjtes ind i musklerne i overarmen, ikke rigtig giver denne slimhindebeskyttelse, siger Laura Pérez-Alós.

Laura Pérez-Alós​.


- Det er vigtigt at understrege, at de vacciner, vi bruger nu, er fantastisk gode til at beskytte mod alvorlig sygdom, men vores resultater viser, at de ikke er så gode til at beskytte mod corona-infektionen, som foregår i slimhinderne, og som jo har været tydelig her i vinter med høje smittetal på trods af tredje vaccinestik. Hvis vi skal slippe af med coronainfektion i samfundet, skal man tænke anderledes i forhold til vacciner, hvor man skal tænke på vacciner, der også virker effektivt i slimhinderne i næsen og lungerne, men også alternative vacciner rettet mod nye varianter siger hun.

Antistoffer ikke alene i kampen mod coronavirus

Ud over antistoffer har kroppen også en anden forsvarslinje mod virus, som kan aktiveres med vacciner, nemlig T-cellerne. T-cellerne er en undergruppe af de hvide blodlegemer, og når de aktiveres, går de forrest i kampen mod uønskede elementer i kroppen, hvad enten det er bakterier, kræftceller – eller altså SARS-CoV-2-virus. 

Også det har forskerne set på, både for at måle aktiviteten i T-cellerne og for at se, om der var sammenhæng med det at have høje antistofniveauer og det at have høj aktivitet i T-cellerne. De tog små stykker af virus fra spike-proteinet og tilsatte det blodprøver fra deltagerne. Efter noget tid blev T-cellerne aktiveret, og så afgiver de et stof, der hedder gammainterferon, som kan måles. 

- Man mener, at det er med til at hindre alvorlig sygdom, at man har et godt T-cellerespons. Og det, vi kunne se, som er interessant og ganske nyt, er, at hvis du havde lav T-celleaktivitet, så ville du også have et lavt antistofrespons og omvendt. Disse ting hænger godt sammen, fortæller Laura Pérez-Alós. 

Model kan beregne forventet niveau efter et år 

Resultaterne, der er publiceret i Nature Communications, er baseret på målinger foretaget over en seks måneders periode efter deltagernes første vaccination. Men ved hjælp af matematisk modellering har forskerne udviklet en beregner, der kan fremskrive antistofniveauerne frem til et år. Ved hjælp af modellen kan man ved at indtaste alder, køn, infektionsstatus og tiden, der er gået fra første vaccination, få et skøn over, hvordan enkeltpersoners vaccinerespons kommer til at forsvinde over tid.

De sidste data stammer fra målinger foretaget i sommer og efterår, før en stor del af danskerne fik tredje stik, og før de nyere varianter af coronavirus Delta og Omikron overtog billedet herhjemme. Målingerne fortsætter dog, og om få måneder forventer forskerne at kunne rapportere om data, der viser antistofniveauer efter den seneste udvikling, og som blandt andet vil kunne bruges til at vurdere, om modellen fortsat kan bruges herhjemme. 

Imidlertid er der fortsat andre steder i verden, hvor smitteniveauer og vaccinationsindsatsen er anderledes. 

- Lige nu er der flere lande i blandt andet Asien, der har store problemer med megen smitte. De lande, som har været bedre til at holde smittetallet nede indtil videre – og dem, der har været mindre effektive til at vaccinere – kan bruge de her resultater til meget, siger Laura Pérez-Alós.

Forskningsprojektet VACCIM undersøger det immunologiske SARS-CoV-2-vaccinerespons hos hospitalsansatte og patienter med forskellige immundysfunktioner i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Herlev og Gentofte Hospital, Nordsjællands Hospital og Københavns Universitet.

Læs den videnskabelige artikel i Nature Communications: Modeling of waning immunity after SARS-CoV-2 vaccination and influencing factors​ 

Sort=under 40 år ǀ Gul=40-60 år ǀ Blå=over 60 år

Øverst til venstre: Udviklingen i antistofniveau hos personer, der har fået vaccine med 30 dages mellemrum og ikke har været smittet. Øverst til højre: Udviklingen i antistofniveau hos personer, der har fået vaccine med 30 dages mellemrum og også har haft corona. Nederst til venstre: Udviklingen i antistofniveau hos personer, der har fået vaccine med 81 dages mellemrum og ikke har været smittet. Nederst til højre: Udviklingen i antistofniveau hos personer, der har fået vaccine med 81 dages mellemrum og også har haft corona. ​


Redaktør