Kunstig intelligens skal undersøge risikoen for hjertestop og stroke

Rigshospitalet og DTU lader kunstig intelligens gennemgå unikke patientdata for at finde nye måder at forudse og forebygge hjertekarsygdomme

Overlæge Klaus Fuglsang Kofoed, Rigshospitalet, og lektor Rasmus R. Paulsen fra DTU Compute.​


I Danmark dør hver fjerde dansker - omkring 12.000 mennesker hvert år - af hjertekarsygdom, og sygdommen kan være svære at forudsige. 

Nu vil Rigshospitalet og DTU undersøge, om kunstig intelligens (AI) kan afsløre nye og hidtil ukendte tegn på hjertekarsygdom, som forårsager hjertestop og stroke. Det sker i projektet ARTICHOKE STUDY, som Novo Nordisk Fonden støtter med 9,3 millioner kroner. 

Forskerne vil udvikle AI-baserede algoritmer, som gør den kunstige intelligens i stand til at genkende hjertets forskellige delelementer på CT-skanninger. 

”Kunstig intelligens er meget bedre end det menneskelige øje til at lave billedanalyser og kan automatisk måle mindre strukturer i hjertet. Hvis vi får opfyldt vores visioner, så kan vi i nær fremtid CT-skanne en patient og bruge AI til meget mere præcist at udtale os om en mulig helbredsrisiko og dermed også give en mere meningsfyldt vejledning til patienten om at gennemgå en livsstilsændring eller modtage behandling. Jeg er meget begejstret for AI og håber, at projektet viser, at det er den vej, vi skal gå,” siger overlæge Klaus Fuglsang Kofoed fra Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet.

Hjertets form og udseende sættes på formel

I projektet bruger Rigshospitalet og DTU 12.000 CT-hjerteskanninger fra den unikke, danske befolkningsundersøgelse Herlev/Østerbroundersøgelsen, hvor man kender patienternes sygdomshistorie over en 10-årig periode. Man ved, hvem der har fået netop de to sygdomme – hjertestop og stroke - og derfor kan man gå tilbage og se, hvordan patientens hjerte så ud, før en af de to sygdomme opstod. Risikoen for stroke hænger tæt sammen med hjertestop, fordi blodpropper i hjernen starter i hjertet. Hvis patienter får hjerteflimmer (atrieflimmer), ryster hjertet, og så kan blodpropperne ryste sig løs og bevæge sig op i hjernen.

”Det er to alvorlige sygdomme, som man godt kan gøre noget ved, men det er bare rigtig svært at finde ud af, hvem der er i risikogruppen. Så projektet har potentiale til at kunne hjælpe en stor patientgruppe ved at kunne forudsige og dermed forebygge hjertekarsygdomme,” siger lektor Rasmus R. Paulsen fra forskningssektionen Visual Computing på DTU Compute.

Projektet bygger på tidligere samarbejder mellem DTU og Rigshospitalet og intensiveres nu takket være en såkaldt tandem-bevilling fra Novo Nordisk Fonden. 

”En vigtig del af processen er at forene to meget forskellige miljøer. Når først samarbejdet kører, er der ingen grænse for, hvad der kan komme ud af det,” siger Klaus Fuglsang Kofoed. 

​​​
ARTICHOKE-STUDIET
  • Artificial intelligence-driven 3D image analysis and radiomics for high quality personalized cardiovascular risk assessment – The ARTICHOKE STUDY
  • Periode: 1. januar 2023 til 31. december 2026
  • Partnere: Hjertecentret på Rigshospitalet og DTU Compute, Institut for Matematik og Computer Science
  • Bevilling: 9,3 millioner kroner fra Novo Nordisk Fondens Tandem Programme 2022 til unikt multidisciplinært samarbejde. ​





Redaktør