​​

Forsøg ændrer undersøgelsesmetoden ved risiko for blodprop i hjertet

Et nyt lodtrækningsstudie fra 31 hospitaler i Europa gør hjertelæger klogere på, hvordan de skal undersøge patienter med brystsmerter og risiko for blodpropper i hjertet. 


Når mennesker går til lægen med smerter i brystet, når de laver helt almindelige dagligdags ting som at slå græs eller købe ind, vil de ofte blive henvist til undersøgelse på hospitalet. Her vil hjertelægerne undersøge, om kransårerne er forsnævrede, og om der derfor er risiko for udvikling af en blodprop. Men hvordan undersøger de det bedst? 

Det giver et nyt lodtrækningsstudie fra 31 hospitaler i Europa svaret på. Studiet er udgivet i det ansete tidsskrift New England Journal of Medicine. 

For 10 år siden ville man indføre et kateter i håndleddet eller lysken og føre det op til hjertets kransårer i en såkaldt KAG, som er en røntgenundersøgelse. Men CT-skanning har de seneste 10 år vundet mere og mere udbredelse i Danmark, og nu viser det nye studie, at det er et fornuftigt valg. 

- Det er det første studie, hvor man har undersøgt de to metoder og målt dem op mod hinanden, og det viser, at vi roligt kan fortsætte udbredelsen af CT-skanninger. For når vi følger op efter 3,5 år, er det gået patienterne mindst lige så godt, som hvis de får en KAG, siger overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme Klaus Fuglsang Kofoed, der er en af førsteforfatterne på studiet.

I opfølgningen undersøgte forskerne, om der var forskel på, hvor mange patienter i henholdsvis CT-gruppen og KAG-gruppen, der fik blodprop i hjernen, blodprop i hjertet eller døde inden for de 3,5 år.  

Vigtigt at finde dem, der har brug for behandling

Fordelen ved at lave en kateterbaseret røntgenundersøgelse, altså KAG, er, at hvis det viser sig, at patientens brystsmerter skyldes en forsnævring i hjertets kransårer, så kan man lave en ballonudvidelse med det samme. Til gengæld kan der være en lille og sjælden risiko for at beskadige et kar eller få en mindre blødning det sted, hvor kateteret føres ind under huden. Den risiko vil man gerne undgå, især hvis det viser sig, at patienten ikke har brug for en ballonudvidelse og det derfor er unødvendigt at indføre et kateter i patientens håndled eller lyske.  

- At CT-skanning er det rigtige valg, er nu dokumenteret. Det er en helt pålidelig måde at foretage undersøgelsen på. For patienterne er det rigtig generende at have ondt i brystet, men det behøver ikke være farligt og føre til et kortere liv. Det vigtigste er, at vi finder dem, der skal behandles, og det gør vi altså med lige så stor sikkerhed ved at bruge CT-skanning som ved at lave KAG-undersøgelser, siger Klaus Fuglsang Kofoed. 

Fra Danmark deltog 505 patienter i studiet, der har fået navnet DISCHARGE. 




Redaktør