​​

Døve har væltet lydmuren

En stor teknologisk udvikling i høreapparater har betydet, at stort set alle døve børn kan komme til at høre. Takket være audiologopæd Lone Percy-Smiths forskning lærer den nye generation af børn med høretab nu også at tale som alle andre. ​



​”Italiensk på aftenskole” var det niveau døve børn og hørende forældre kommunikerede på, indtil cochlear implantater sammen med træning gav døve børn mulighed for både at høre og tale godt, fortæller audiologopæd Lone Percy-Smith. Foto: Mikkel Andreas Beck​.

Da de første døve børn i Danmark fik indopereret cochlear implantater i 1990’erne, fik de foræret en ny sans, de aldrig lærte at mestre. En fremmed verden af lyd bragede igennem til dem, men træningen i det talte sprog haltede. De lærte aldrig at tale. 

- Mange børn led nogle triste skæbner, siger Lone Percy-Smith i dag. Hun er audiologopæd ved Center for Hørelse og Balance på Rigshospitalet og kan tage en stor del af æren for, at den nye generation af børn med høretab er brudt igennem lydmuren – og har trænet sig til et alderssvarende sprog.

- Jeg er stolt af, at min forskning har hjulp​​et til, at vi har kunnet skrive ny Danmarkshistorie for børn med høretab. Fire ud af fem klarer sig lige så godt som deres jævnaldrende, når de begynder i skole, og vi kan se, at de med kontinuerlig træning kan fortsætte med at klare sig godt, siger Lone Percy-Smith.

I 25 år har hun forsket i høretab og vist, at systematisk sprog- og lyttetræning har en altafgørende betydning for børn med høreapparater. Gennembruddet kom med et forskningsprojekt i 2013-2017, hvor børnene fik tilbudt systematisk træning i børnenes første tre leveår.  De 80 procent af børnene knækkede sprogkoden fuldstændigt, mens de sidste 20 procent havde vanskeligheder og en sprogudvikling, der minder om dem, man ser hos for eksempel visse børn med autisme.  

- Stort set alle får en gevinst af de avancerede høreapparater i dag – også børn med autisme, som for eksempel kan få noget ud af at sidde og høre Rasmus Klump på lydbog. I begyndelsen af æraen med cochlear implantater talte vi ofte om, at kun en tredjedel af børnene havde glæde af dem, siger Lone Percy-Smith. 

Efter forskningsprojektet blev der på Finansloven sat penge af til at fortsætte træningen i børnenes første tre leveår. I år skal politikerne tage stilling til, om den bevilling til træning skal fortsætte. 

Alle siger ahhh

I Danmark bliver der hvert år født 250 børn med høretab, men gennemsnitligt er der kun 0,5 barn per år, som forbliver døve. Resten får cochlear implantater, høreapparater eller – i meget sjældne tilfælde – hjernestammeimplantater, som giver dem adgang til lyd. For dem venter der et liv med træning af høresansen, for eksempel på Rigshospitalet. 

- Børnene kommer ind til audiologopæd som fx mig hver anden uge i de første leveår, og så sætter vi hele tiden nye træningsmål. Første gang skal forældrene måske arbejde med lyden ahhh, som er den nemmeste lyd, fordi den ligger i midten af munden. I de næste to uger siger alle i barnets hjem ahhh.

Lone Percy-Smith taler tydeligt. Hendes håndbevægelser, armfagter og ansigtsmuskler bakker altid forklarende op. Hun mener, at jobbet handler om at guide forældrene, som skal udføre træningen. ​

- Små børn lærer sprog af dem, de er følelsesmæssigt knyttet til. Vi er bare håndlangere for forældre, der i 95 procent af alle tilfælde selv er normalthørende. De er ofte meget motiverede for at hjælpe deres børn, men de ved jo ikke nødvendigvis, hvordan man skal træne et sprog. 

Tegnsprog er en lyddæmper

Hvis hørecenteret i hjernen ikke bliver stimuleret tidligt i livet, så tager synssansen over, forklarer Lone Percy-Smith. 

- En vigtig pointe er, at børnene skal bruge deres høresans hele tiden. Vores forskning viser, at det for eksempel kan forringe deres muligheder for at lære at tale og høre godt, hvis de samtidig lærer at mundaflæse og bruge tegnsprog. 

For normalthørende forældre er det også utilstrækkeligt at skulle bruge tegnsprog i kommunikationen med deres børn, mener hun. 

- Forestil dig, at du går til italiensk på aftenskole, og at det er det niveau af sprog, du skal kommunikere med dine børn på. Sådan har det været i mange år for forældre, der har haft børn med høretab.

Hørehandicappet i en skolegård

Som forsker har hun snart materiale til et helt generationsportræt. I 12 år har hun fulgt den samme gruppe børn, som er født med høretab i Danmark. De næste forskningsresultater på vej er en status på, hvordan det går børnene i mellemskolen.

Lone Percy-Smith har været med til at udvikle læringsmaterialer til skolerne, vejlede lærere og træne børnene i at fungere i et skolesystem med meget støj. For de lidt ældre børn har hun også indledt et samarbejde med Aalborg Universitet om at teste, hvordan computerspil kan være med til at træne børn med hørehandicap i at begå sig i en skolegård. I spillet skal børnene træne at bevæge sig væk fra støj og indgå i sociale relationer, selvom de ikke kan sortere i baggrundsstøj på samme måde som normalthørende børn.

Alle initiativerne kan gøre en forskel, selvom den nye generation af børn med høretab allerede er nået langt.

- De sidste ti år er der sket en glædelig udvikling for børn med høretab, som vi ikke har set for nogen anden handikapgruppe i Danmark, siger Lone Percy-Smith.  ​

Sådan lærer døve at høre

Et cochlear-implantat er elektronisk, medicinsk udstyr udviklet til personer med kraftigt til meget kraftigt høretab. Det virker ved at omdanne lyd til elektriske signaler, der sendes direkte til hørenerven. Det betyder, at det kan omgå de beskadigede områder i det indre øre (kaldet cochlear). 

Cochlear implantater anvendes, når almindelige høreapparater ikke er tilstrækkelige. 

Teknologien består af et udvendigt apparatur og et cochlearimplantat, der opereres ind ved kranieknoglen bag øret. Den udvendige del omkoder lyd til et elektronisk signal, der opfanges via en magnet i implantatet. ​






Redaktør