'Det gode ved at have en sjælden sygdom er, at man får Hanne med i købet’

Overlæge Hanne Hove fra Center for Sjældne Sygdomme hædres med Årets SMIL af børn med sjældne sygdomme

Vent...
Hanne Hove, der er overlæge på Center for Sjældne Sygdomme i Afdelings for Børn og Unge, blev fredag hædret med prisen ’Årets SMIL 2022’

Prisen uddeles af børn fra hele landet, der kan nominere deres yndlings sundhedsperson til formålet.

Et af de børn, der havde nomineret Hanne, er Bastian fra tv-serien ’De Sjældne Danskere.’ Han siger om Hanne Hove i sin nominering:

- Hanne har fortjent at få Årets SMIL, fordi hun gør alt for at få smilet frem hos os børn. At have Hanne på holdet er det bedste en familie kan ønske sig. Det gode ved at have en sjælden sygdom er, at man får Hanne med i købet’.

Prisen blev overrakt ved en ceremoni på Rigshospitalet tirsdag den 10 maj, hvor alle 40 nominerede var på scenen og fik et diplom og en blomst af SMILfonden. Vinderen fik et par ord med på vejen fra et af de børn, der ​havde nomineret hende.

Hanne Hove var rørt og meget beæret over at få prisen. Hun sagde i sin takketale følgende:

- Det betyder virkelig meget at få en nominering fra jer børn, fordi det bekræfter mig og alle nominerede i, at vi gør en forskel, og at vi betyder noget for andre mennesker. Det giver motivation og lyst til at blive ved med at gøre, hvad vi kan for at hjælpe er. Det er enormt rørende. TAK.


Hanne Hove med blomster og vinderstatuetten

​​Fakta om Årets SMIL-prisen

  • Årets SMIL uddeles til en sundhedsfaglig person fra landets hospitaler, der har gjort en særlig indsats for alvorligt og kronisk syge børn og familier.

  • ​Det er familierne til alvorligt og kronisk syge børn, der indstiller personer til Årets SMIL

  • Ud fra de nominerede, vælger SMILfonden, hvem der skal have prisen. 

  • Med prisen følger et rejsegavekort på 5000 kr. og en statuette.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor