Nøglemåling sikrer bedre behandling til hårdest ramte patienter med leukæmi

Målinger af restsygdom er en effektiv metode til at skræddersy intensiteten af behandlinger til patienter med en bestemt, aggressiv form for leukæmi, viser ny forskning.
Vent...


Foto: Overlæge Carsten Niemann kalder de nye resultater for opløftende for en patientgruppe med en meget aggressiv form for leukæmi.


Det er en balanceagt for lægerne at finde ud af, hvornår man bør skrue op og eller ned for intensiteten af en behandling mod leukæmi. Men ny forskning fra blandt andre Rigshospitalet viser, at målinger for restsygdom kan være et nøgleredskab til at sikre en behandling, der passer til den enkelte patient - og som dermed kan hjælpe til med, at flere overlever blodkræftsygdommen. 

I VISION/HO141-studiet har forskerne for første gang testet, om man kan individualisere intensiteten af behandlingen mod kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) ved at måle minimal restsygdom (MRD), som er et mål for, hvor mange overlevende kræftceller, der er tilbage i kroppen efter behandling. Undersøgelsen er gennemført med de hårdest ramte patienter, der har tilbagefald af CLL efter tidligere behandling. 

På Rigshospitalet ledes forskningen af overlæge Carsten Utoft Niemann fra Afdeling for Blodsygdomme.

- Vores studie viser, at det er sikkert at stoppe behandling for patienter uden målbar sygdom og genstarte behandlingen, hvis sygdommen igen bliver målbar. På den måde beskytter vi patienterne mod unødig behandling og unødige bivirkninger. Målingerne af MRD er så gode, at vi kan nå at genstarte behandlingen, før patienterne får tegn på klinisk sygdom.

Selve forsøget er udviklet på Rigshospitalet i samarbejde med kollegaer fra Amsterdam i Holland, og Rigshospitalet er det sted i verden, hvor flest patienter har været i behandling i forsøget.

Opløftende resultater

I studiet har forskerne testet behandling med en kombination af de to mest effektive, målrettede behandlinger af CLL, BTK-hæmmeren ibrutinib og BCL2-hæmmeren venetoclax. Ud af de 225 patienter, som var med i forsøget, havde 60 % ingen tegn eller symptomer på sygdom (komplet remission) efter 15 måneder, og hos halvdelen kunne man heller ikke måle MRD i blodet efter de 15 måneder. 

- Resultaterne er opløftende, for vi har at gøre med en patientgruppe med en meget aggressiv form for CLL, hvor prognosen generelt er dårlig, siger Carsten Utoft Niemann.

Han forklarer, at patienter med CLL typisk bliver behandlet kontinuerligt med BTK-hæmmeren ibrutinib eller med en to-årig kombination af BCL2 hæmmeren venetoclax og immunbehandling med CD20 antistoffet rituximab. Ved førstnævnte behandling er halvdelen af patienterne stoppet med behandlingen grundet tilbagefald eller bivirkninger inden for tre år. Ved sidstnævnte behandlingskombination er under 60% sygdomsfri efter fire år.

- Man skal altid være forsigtig med at sammenligne resultater på tværs af studier, men vores resultater tyder på, at en større andel af patienterne kan opnå sygdomsfri overlevelse, hvis vi kombinerer ibrutinib og venetoclax, samtidig med at vi tilpasser behandlingen ud fra målbar sygdom. 

Forskningen er udført i samarbejde med den hollandske CLL-forskergruppe og er netop publiceret i det ansete tidsskrift Lancet Oncology. Forskerne er i gang med at teste tilsvarende behandling for patienter med CLL, der endnu ikke har modtaget behandling i CLL17 forsøget. Samtidig er Carsten Utoft Niemanns forskningsgruppe med i et EU-projekt (CLL-CLUE.eu), hvor de undersøger, om data-markører og biologiske markører kan hjælpe lægerne med at tilpasse behandlingen endnu mere præcist til den enkelte patient.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor