Læge Stefan Stender, ph.d. fra Afdeling for Klinisk Biokemi Rigshospitalet har forsket i de genetiske faktorer bag hjertekarsygdom, galdesten og fedtlever på Rigshospitalet siden 2009. Han vil med modtagelsen af Borregaard Clinical Ascending Investigator-bevillingen forsøge at finde frem til de genetiske faktorer der forårsager en forværring af sygdommene: Type 2 Diabetes, Iskæmisk hjertesygdom, kronisk nyresygdom, Fedtleversygdom og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL).
Store studier som baggrundsmateriale
-Vi ved rigtig meget om, hvordan genetik påvirker det, at man udvikler en sygdom. Nu vil vi forske i, hvordan det så går med patienter, der får den samme sygdom. Det store spørgsmål for os er: Hvorfor fremskrider en sygdom hurtigere hos nogle patienter og langsommere hos andre? Og kan årsagerne findes i særlige genetiske varianter, siger Stefan Stender.
Han vil bruge de store populationsstudier UK BioBank og Herlev/Østerbrostudiet som baggrund for forskningen. Disse studier består af ca. 600.000 personers sygdomshistorie samt genetiske materiale.
-En af grundene til, at man ikke har forsket så meget i dette aspekt er, at der skal en lang opfølgning til hos de enkelte patienter. Det kræver et stort sæt registerdata, og det har vi med fx Østerbro og Herlevstudierne som har op til 35 års opfølgning. Med disse store studier kan vi følge progressionen af sygdomme over tid. Samtidig kan vi studere de individuelle genetiske varianter, og hvilken medicin personerne har fået, forklarer han.
Definition af progression er væsentlig
-Det bliver interessant for os at diskutere, hvordan vi definerer, at en sygdom er fremskreden. Vi kan fx kigge på, hvor mange gange en person er blevet indlagt, eller får forhøjet dosis af en bestemt medicin. Vi kunne også kigge på, hvornår personen dør, efter diagnosen er stillet og drage sammenligninger heraf. Der ligger altså et stort forskningsarbejde i at finde frem til, hvordan man definerer progression i de data, vi har, siger Stefan Stender.
Forskning i vores individuelle genetiske sammensætning kan ifølge Stefan Stender have stor betydning for fremtidens mere individualiserede behandling.
-Hvis vi har en idé om, hvilke genetiske faktorer vi skal holde øje med, kan vi bruge det til at udvikle medicinske behandlinger, der kan forhale en progression eller i bedste fald bremse progressionen af en sygdom, siger Stefan Stender.
Studiet varer fem år fra august 2022 til juli 2027.
Læs mere på Novo Nordisk Fondens hjemmeside: https://researchleaderprogramme.com/recipients/stefan-stender/