Professor og overlæge i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme på Rigshospitalet Mikkel Østergaard vinder København Universitets prestigefyldte kliniske KFJ-pris for hans enestående og banebrydende forskning i gigtsygdomme.

Overlæge Mikkel Østergaard er professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og ved Rigshospitalet, ligesom han er forskningsleder af Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdommes forskningsenhed COPECARE.

Mikkel Østergaards forskning har bidraget til afgørende ny viden om diagnostik og behandling af reumatologiske gigt- og ledsygdomme, der har været med til at udvikle nye tilbud til stor gavn for patienterne. Ligesom han har været frontløber for etableringen af internationale samarbejder mellem danske og udenlandske afdelinger og har bidraget væsentligt til internationale guidelines om diagnosticering og behandling af ledsygdomme.

I begrundelsen for hæderen fra JFK-udvalget står bl.a.:

- Klinisk professor Mikkel Østergaard har udført banebrydende forskning i diagnostik og behandling af reumatoid artritis (leddegigt), axial spondylartritis (rygsøjlegigt) og psoriatisk artritis (psoriasisgigt). Han spiller en fremtrædende rolle nationalt som internationalt i udvikling og implementering af moderne undersøgelsesmetoder, herunder specielt billeddiagnostik, ved inflammatoriske ledlidelser. Han har med en fokuseret og målrettet forskningsindsats på allerhøjeste niveau bidraget med originale studier, hvor behandlingsrespons evalueres ved moderne billeddiagnostik. 

I forbindelse med den fornemme pris er Mikkel Østergaard blevet spurgt ind til sin forskning og karriere:

- Mit forskningsområde er inflammatoriske ledlidelser (betændelsesagtige gigtsygdomme) med fokus på leddegigt (reumatoid artrit), psoriasisgigt (psoriasis artrit) og rygsøjlegigt (axial spondylartrit/ankyloserende spondylit). Sygdommene rammer 2-3% af befolkningen, ofte i den erhvervsaktive alder, er vedvarende (kronisk) og medfører betydelig smerte, træthed og funktionsnedsættelse, og de, særligt de to sidste, diagnosticeres ofte adskillige år efter debut. Det er derfor afgørende vigtigt at blive bedre til diagnosticering, monitorering, prognosticering og behandling af disse patienter, hvilket er det, vi arbejder med.

- Jeg har altid, også i studietiden, fundet det essentielt at opnå ny viden til gavn for patienterne. Dog: Egentlig bestemte jeg mig først for at blive forsker et års tid, efter at jeg blev lægevidenskabelig kandidat.

Tjaa, hvad er succesfuld? Det har mange trin. Først syntes jeg, at det var fantastisk at få penge til et ph.d.-studium, og efterfølgende at folk nationalt og internationalt syntes, at det jeg lavede var spændende nok til at blive publiceret i gode, videnskabelige tidsskrifter og accepteret som ph.d.-afhandling og disputats. Endelig har det været en stor fornøjelse at kunne bidrage og undertiden lede internationale og nationale samarbejder og vejlede yngre forskere og ph.d.-studerende, som også gjorde det godt.

- Den utvivlsomt vigtigste enkeltperson er nu afdøde professor, dr. med. Ib Lorenzen, som ledede reumatologisk afdeling på Hvidovre Hospital, som var fantastisk dygtig, stringent og inspirerende, og som vejledte mig i ph.d.-tiden og senere. Efterfølgende har der været mange i et rigtigt godt samarbejdsnet, hvor jeg særligt vil jeg nævne ledende internationale reumatologiske professorer som professor Paul Emery i Leeds og professor Tore Kvien i Oslo, der har været gode støtter og sparringspartnere i det internationale forskningsmiljø. Sidst, men ikke mindst, har mine tætte samarbejdspartnere på oprindeligt Hvidovre Hospital, nu Rigshospitalet i Glostrup, Merete Hetland og Lene Terslev, begge nu også professorer, været meget vigtige ved udveksling af ideer og problemer og samarbejde omkring forskningsprojekter.

- Generelt synes jeg, det er gået godt. At skaffe finansiering af forskningen er altid en udfordring. Egentlig synes jeg, at de senere år har givet de største udfordringer, dels i form af lovgivningen (GDPR og uendelig besværlig sagsbehandling/godkendelsesprocedure, der har medført forsinkelser af adskillige projekter, hvor nogle har måttet udsættes så meget at de måtte delvist aflyses, hvilket har været synd for især de unge ph.d.-studerende, som havde glædet sig til at gennemføre, dem og for de patienter der skulle have glæde af dem. Så databeskyttelsesregler og særligt jurister og andres vanskelighed ved at forstå, hvordan de skulle tolkes, har, toppet op med coronakrisen, nok været det vanskeligste.

- Jeg er stolt over, at vi har kunnet opbygge en stor, velfungerende forskningsenhed på cirka 40 personer, som nu kontinuert leverer forskning af international kvalitet, og som har opbygget et meget stor internationalt samarbejdsnet. Jeg er også glad for at jeg i alt har vejledt cirka 40 ph.d.-studerende, som forhåbentlig og formentlig har lært noget, der er brugbart i deres fremtidige virke, både til deres eget og de reumatologiske patienters bedste.

- Mit råd vil være, at de skal gå i gang, selv om det kan se besværligt ud, for det er meget givende og lærerigt for forskeren selv og det er afgørende for vores fags udvikling og dermed patienternes vel på længere sigt. Det er vigtigt at finde en god erfaren vejleder eller mentor. Og så er det vigtigt at udstråle fagligt engagement og dedikation. Man skal også være flittig, og endelig bør man opsøge samarbejde og skaffe et netværk.

To forskere fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet hædres hvert år med den prestigefyldte KFJ-pris, der uddeles af Kirsten og Freddy Johansens Fond til enestående præstationer inden for blandt andet lægevidenskaben.

Den prækliniske pris går til professor Ali Salanti, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi, mens den kliniske pris går til professor Mikkel Østergaard, professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Rigshospitalet, overlæge og forskningsleder i Afdeling for Rygekirurgi, Led og Bindevævssygdomme Rigshospitalet.

Med begge priser følger 1,5 millioner kroner.

Priserne uddeles fredag 17. juni 2022.