Over 800 har fået nye lunger på 30 år

Det er nu 30 år siden, at den første person i Danmark fik en lungetransplantation. Siden er mere end 800 kritisk lungesyge blevet transplanteret på Rigshospitalet
Lørdag den 18. juni er det 30 år siden, den første danske lungetransplantation fandt sted. Det skete på Rigshospitalet, og siden har mere end 800 mennesker med lungesygdom i Danmark fået transplanteret lunger. 

- Det er glædeligt, at vi hvert år kan hjælpe omkring 25-30 kritisk syge patienter, som – takket være organdonorer – får chancen for et længere liv og bedre livskvalitet efter en lungetransplantation, siger overlæge Michael Perch, der er leder af det danske lungetransplantationsprogram.

​En af de vanskeligste behandlinger

Michael Perch oplyser, at en lungetransplantation er en af de vanskeligste behandlinger, man kan få i det danske sundhedsvæsen. Den består af 6-10 timers operation, hvor hele brystkassen åbnes, et ophold på hjerte- og lungekirurgisk intensivafdeling og op til seks ugers indlæggelse, hvor man skal vænne sig til at trække vejret med sine nye lunger, genoptræne med en fysioterapeut og gennemgå undersøgelser, mens lægerne finder frem til de rette mængder af medicin. 

Alle lungetransplantationer i Danmark udføres på Rigshospitalet, mens en del af opfølgningen også kan foregå på universitetshospitalerne i Aarhus og Odense. 

- Vi forsker hele tiden i, hvordan vi kan øge levetiden og livskvaliteten hos de transplanterede ved blandt andet at undgå, at donorlungerne bliver afstødt, fortæller Michael Perch fra Afdeling for Hjertesygdomme. 

Lige nu forsker afdelingen for eksempel i, om stamceller kan begrænse skader på de transplanterede lunger, og den samarbejder med hospitaler ude i verden, hvilket har resulteret i, at en metode fra Toronto gør det muligt for patienter med mange antistoffer at få en transplantation.   

’Vaskemaskine’ giver bedre lunger 

For 10 år siden fik Rigshospitalet en maskine, der kan skylle donorlungerne igennem med væske og ilte dem via en respirator, inden de opereres ind i patienten.  

- Tidligere var man nødt til at kassere lungerne, hvis de ikke iltede tilstrækkeligt, men ved hjælp af den særlige maskine kan vi blandt andet få sammenklappede afsnit af lungerne til at folde sig ud, så de virker igen. Det bruges på omkring 25 procent af de lunger, der transplanteres på Rigshospitalet, fortæller Hasse Møller-Sørensen, der er overlæge i Hjertecentrets Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling.

Det er primært patienter med KOL, alfa-1-antitrypsinmangel, cystisk fibrose og lungefibrose, der bliver lungetransplanteret. 

Læs mere om transplantationer på Rigshospitalet.dk/transplantation


Redaktør