​​​​​​​​​​

Rigshospitalet i spidsen for det første nordiske telepresence netværk

​Nonni Camilla Steinrud fra Rigshospitalet har taget initiativ til et nordisk telepresence netværk, der skal samle og dele viden om brugen af skolerobotter til børn, ​der fx er syge eller har skolevægring.

​Skolerobotter til børn, der ikke kan følge med i undervisningen pga. svær sygdom, hospitalsindlæggelse eller skolevægring, har gjort deres indtog mange steder rundt om i Danmark og resten af Norden. Mange gange sidder ildsjæle enkeltpersoner og forsøger at gøre det så godt som muligt for de børn, der skal bruge robotterne, men de savner viden og nogle at dele erfaringer og udfordringer med for at kunne få det fulde udbytte.

Det første no​rdiske telepresence netværk

For at råde bod på dette har cand.comm. Nonni Camilla Steinrud fra Rigshospitalets Børneonkologiske Laboratorium taget initiativ til det første nordiske 'Tele presence Experience Network'  (TEN), hvor alle, der har interesse for at lære at bruge eller udvikle sociale skolerobotter kan mødes og udveksle erfaringer og bidrage til den fortsatte brug af og udvikling af teleprescence robotter. 

Erfaringsudveksling, udvikling og forskning

Netværket blev etableret i 2021 og er et udviklingsnetværk på tværs af kommuner, skoler, hospitaler og industrien. Medlemmerne er ud over Rigshospitalet også repræsentanter fra Københavns Kommune, Teknologisk Institut, Malmø Kommune, Gøteborg Kommune, NoIsolation (udvikler af telepresence robotter) og Oslo Universitet. Med i netværket deltager også andre repræsentanter fra de firmaer, der udvikler robotterne, herunder Shape robotics, OriHime og Blue ocean strategy.  

Målet med netværket er at sikre, at erfaringer i Norden og Europa bliver delt og brugt hensigtsmæssigt. Det fortæller initiativtager Nonni Camilla Steinrud fra Rigshospitalet:

- Der er flere og flere, der bruger teleprescence robotter, men der har indtil nu ikke været et særligt forum, hvor alle, der bruger robotterne, kan dele erfaringer og lære af andres erfaringer og viden. Derfor har vi med netværket forsøgt at skabe et mødested og et udviklingsforum for robot-kyndige og nye brugere af robotterne, så de får den rette hjælp, sparring og undervisning fra starten af, frem for først, når problemerne vælter ind.

- Vi håber også, at vi med netværket kan skabe en platform på tværs af robotfirmaer, institutioner og brugere kan skabe et forum for videndeling, udveksling af erfaringer og forskning i brugen af telepresence robotter, forklarer Nonni Camilla Steinrud.​


Illustration: Nonni Steinrud med en af de telepresence robotter, som bliver brugt i projekter på Rigshospitalet. Robotten kan ændre øjenfarve og øjenudtryk efter den stemning og tilstand barnet er i. Fx kan robotten lukke øj​nene lidt i, hvis barnet er lidt træt , og det kan se sovende ud, hvis barnet hviler sig. Dermed kan de andre i klassen se, hvordan barnet har det, og de kan interagere med barnet, når det har lyst til at være med i klassen.

Skolerobotter – ikke et​ mål men et middel

Nonni Camilla Steinrud og hendes kolleger på Børneonkologisk Laboratorium (BonkoLab) har i mange år forsket i og arbejdet med udvikling af børn og herunder sociale skolerobotter til både børn med kræftsygdomme, børn med lungesygdomme og andre patientgrupper. Udgangspunktet er ikke, at alle børn, der ikke kan komme i skole, skal have en robot. Robotterne er altid kun et middel til at nå målet om, at børn skal have et velfungerende skoleforløb uanset hvor de er og hvor de sidder. Det forklarer Hanne Bækgaard Larsen, der i mange år har forsket i og brugt sociale robotter til bl.a. kræftsyge børn og unge:

- Vi ønsker ikke at børnene skal isoleres for evigt derhjemme med en robot, men at de har et godt skoleliv, og i en periode kan en skolerobot være en god løsning

Men der er ikke én robot der passer til alle, så derfor er det vigtigt med udvikling og forskning på området, forklarer Hanne Bækgaard Larsen, der sammen med Nonni  har taget initiativ til netværket og er ansvarlig for det. Hanne Bækgaard Larsen ser mange fordele ved et nordisk og evt. europæisk netværk: 

- Vi har børn med kræft, lungeproblemer, og angst, og andre sygdomme som i kortere eller længere perioder har brug for robotter

- Netværket går på tværs af dette, og kan gavne alle.

- Nogle af de erfaringer, vi gør os undervejs i brugen af robotterne, kan andre hurtigt få stor glæde af og firmaerne kan tilpasse produkterne hurtigt efter det behov der er, hvis vi er gode til at dele vores erfaringer med hinanden. Fx har vi opdaget, at hvis børnene har dårligt syn, så er det vigtigt, at de har en stor skærm derhjemme at følge med på, når robotten er ude i klassen, men de fleste robotter er designet til smartphones, så det skal der tages hensyn til i udviklingen af robotterne fremadrettet, forklarer Hanne Bækgaard Larsen.

- En anden god erfaring, som er værd at dele i netværket og med producenterne er, at skolelærerne efterlyser, at robotten har en chatfunktion, så de kan hurtigt kan skrive og gå i dialog med barnet, hvis det fx ikke har lyst til at sige noget højt. Det har også vist sig, at det er et ønske fra lærernes side, at både skolelærer og barnet derhjemme kan justere lyden. Det er ikke tænkt ind i de nuværende design. Det viser, hvor vigtige brugerinput er for udviklingen og for at kommende brugere af skolerobotter kan få dem implementeret hurtigst muligt og bedst muligt uden at skulle begå de samme fejl som andre, forklarer Hanne Bækgaard Larsen.

Netværket er støttet af midler fra EU Erasmus+ (1,5 mio. kr.) og løber foreløbig til og med 2023. Netværket er inddelt i ni arbejdsgrupper om henholdsvis teknologi, information, rådgivning, udvikling, materialeudvikling, forskning, organisering, event, bruger og intellektuelle output. 

For at sikre, at den viden, der er i netværket, også kommer nye brugere af robotterne til gode og andre, som er interesseret i teknikken eller funktionen, afholder netværket workshops i løbet af 2022-2024, som alle interesserede er velkomne til at deltage i – også selv om man ikke er en del af netværket. 

Den første workshop løb af stablen i november 2021 og allerede i april og igen i maj 2022 er der mulighed for at deltage i en workshop 

Der er følgende planlagte workshops i telepresence netværket er

  • 20. - 22. april 2022: Workshop om social skolevægring – brug af teknologien, Oslo, Norge
  • 4. - 6. maj 2022: Workshop: Udfordringer og problemer– jura og udfordringer, når tingene ikke virker. En robot kan ikke stå alene, når børn har skolevægring, Malmø, Sverige
  • 12. - 13. oktober 2022: Seminar –en strategi for det videre arbejde i netværket, Odense, Danmark
  • 2023:  Workshop: Rådgivning, og fokus på rådgivning hvordan 
  • ​2023: Workshop: Ud i Europa, samarbejde på tværs af organisationer og lande (2023)

Alle interesserede er velkomne til de forskellige workshops. Tilmelding og evt. yderligere information kan fås ved henvendelse til Leder af netværket, Nonni Camilla Steinrud; nonni.camilla.steinrud@regionh.dk


​Læs mere om netværket på: ww​w.telepresenceexperiencenetwork.com​




Redaktør