​​​​​​

Ny viden om lungebetændelse giver håb om bedre behandling

Bakterier danner biofilm i både akut og kronisk lungebetændelse, viser ny forskning. Forskellen ligger i stedet i bakteriernes vækst, og det har betydning for antibiotikas virkning.

Akut lungebetændelse kan ofte behandles med antibiotika, mens kronisk lungebetændelse er svær at behandle med samme medicin. 

Man har længe vidst, at de bakterier, der er skyld i kroniske infektioner, vokser i klumper, såkaldt biofilm. Biofilmbakterier er ofte meget svære at få has på, muligvis fordi en stor del af dem ligger beskyttet inde i klumpen og kan gemme sig for antibiotika.

Dermed har man også formodet, at de akutte infektioner, der med langt større effekt kan slås helt ned, skyldes enkeltcellede bakterier. Men måske er det slet ikke sådan. Nye forskningsresultater foretaget på lungesekret fra patienter med lungebetændelse viser nemlig, at der i lige så høj grad er biofilmdannelse ved akutte infektioner, hvilket aldrig tidligere har været vist. Det står i kontrast til den gældende antagelse om, at akut lungebetændelse skyldes enkeltcellede bakterier, og at det er derfor, de er nemmere at behandle med antibiotika.

- Man har altid ment, at det må være de enkeltcellede bakterier, der gør sig gældende ved en akut infektion. Det er bare aldrig blevet demonstreret, og det er det, vi har undersøgt. Men vi har set, at der er lige så meget biofilm ved akutte som ved kroniske lungebetændelser, og det er ikke set før, siger ph.d., Mette Kolpen fra Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet. Hun er førsteforfatter til studiet, der netop er udkommet i det videnskabelige tidsskrift Thorax.

Hvert år bliver omkring 15.000 mennesker indlagt med en akut lungebetændelse i Danmark. En stor del af indlæggelserne skyldes bakterieinfektioner som effektivt kan slås ned med antibiotika. Antibiotika er derimod ikke særlig effektivt til at behandle kronisk lungebetændelse, som f.eks. ofte rammer mennesker med cystisk fibrose. 

Bakterier bag akutte infektioner var langt mere aktive 

​Forskerne har undersøgt prøver fra 29 patienter med akut lungebetændelse, der blev indlagt på akutafdelingen på Nordsjællands Hospital og sammenlignet med prøver fra 14 patienter med cystisk fibrose tilknyttet Rigshospitalet, som havde kroniske lungebetændelse.

- Vi har undersøgt prøverne i mikroskop og indfarvet bakterierne med bakteriemarkører og fundet, at bakterierne ved akut lungebetændelse findes i biofilmformationer – også større formationer, end vi har set tidligere ved kroniske infektioner. Vi så også, at de vækstmæssigt er meget mere aktive end ved en kronisk infektion – selv om de er i en biofilm, siger Mette Kolpen. 

- Det mere end 40 år gamle paradigme med at sidestille enkeltcellede bakterier med akut infektion og biofilm med kronisk infektion er blevet udfordret med vores undersøgelser, siger Professor Thomas Bjarnsholt fra Costerton Biofilm Center på Københavns Universitet og Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Rigshospitalet 

Næste skridt vil være at undersøge, hvilke forhold som giver langsom og hurtig vækst, og hvad de forskellige grupperinger har af betydning.

Sætte fut i bakterierne

Den ny viden kan forhåbentlig bruges til gavn for patienter med både kronisk og akut lungebetændelse, for når det er bakteriernes vækst, der gør forskellen, kan man måske booste de langsomt voksende bakteriers vækst.

- Måske kan man sætte fut i bakteriernes vækst hos patienter med kronisk lungebetændelse. Vi har vist i forsøg med bakterier i laboratoriet, at hvis vi tilfører ekstra ilt, så gror bakterierne hurtigere, hvilket gør bakterierne mere modtagelige for antibiotika, siger medforfatter, lektor Peter Østrup Jensen. 

Når det gælder akut lungebetændelse, har de nye fund givet forskerne nye idéer til yderligere forskning. Det er nemlig ikke altid, at antibiotika får slået akut lungebetændelse helt ned. 10 procent af patienterne med lungebetændelse overlever ikke, og derudover får omkring en femtedel af patienterne brug for flere kure med forskellige typer antibiotika, fordi den første empiriske antibiotikabehandling ikke slår infektionen helt ned. 

- Det er måske fordi, man ikke har fundet ud af at give dem de optimale antibiotika ved den første behandling. Vi kan se, at bakterierne er klar til at modtage det og tage skade af det - de har en følsom fysiologi, og det fører os nærmere på at overveje, om målrettet antibiotikabehandling kan forbedre resultatet, siger Peter Østrup Jensen.

Forskningen er foretaget i samarbejde mellem Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital, Herlev Hospital, Københavns Universitet og en forskergruppe i USA.



Redaktør