Kan fedme i generationer forebygges med simple livstilsændringer hos overvægtige gravide?

​Et nyt studie skal undersøge effekten af livsstilsinterventioner hos overvægtige gravide - på deres børn 12 år efter interventionen.

​Fedme er en af de mest alvorlige udfordringer for folkesundheden i det 21. århundrede. I 2018 var 13,5% af alle gravide kvinder i Danmark svært o​vervægtige før graviditeten. Trods dette ved vi forbavsende lidt om, hvad der skal til for at forebygge af fedme i generationer. 

Det skal tre nye studier forsøge at ændre på takket være en bevilling fra Novo Nordisk fonden på i alt 60 mio kr. Et af projekterne, The LiP-TOP-Fit Study, skal undersøge langtidseffekterne af livstilsinterventioner for overvægtige gravide. Det står overlæge Kristina Renault fra Rigshospitalets Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel i spidsen for.

Billede: Overlæge Kristina Renault fra Afdeling for Graviditet, Fødsel og Barsel, Rigshospitalet.

Studiet er et opfølgningsstudie, der skal undersøge langtidseffekten af tre tidligere udførte randomiserede livsstilsinterventioner hos gravide kvinder, hvor børnene nu er blevet henholdsvis 3, 12 og 15 år og er støttet af Novo Nordisk Fonden med 12 mio kr. ud af den samlede bevilling. 

Effekten af interventioner for ​overvægtige gravide i 2010-12 skal undersøges 12 år efter

I 2010-12 var overlæge Kristina Renault forskningsansvarlig for projektet ”Treatment of Obese Pregnant Women" (TOP-studiet), som undersøgte om kostvejledning og øget fysisk aktivitet med brug af skridttæller gav anledning til mindre vægtøgning end i gruppen som ikke fik intervention (kontrolgruppen). I alt 425 overvægtige gravide kvinder indgik i studiet. 

Resultatet viste, at kvinderne, der fik både kostvejledning og skulle motionere (målt med en skridttæller) havde en vægtøgning i graviditeten, der var 2.3 kg lavere end kontrolgruppen, og gruppen, der alene skulle være fysik aktive (målt via skridttæller), havde en vægtøgning, der var 1,5 kg. lavere end kontrolgruppen. ​Begge interventioner virkede altså på kort sigt, og interventionerne medførte også såkaldte ”epigenetiske” forandringer af DNA fra naversnorsblodet, hvilket kan tyde på en programmerende effekt på børnenes helbred, fx nedsat risiko for nogle fedmerelaterede sygdomme.  Men hvordan går det børnene på længere sigt? Bryder interventioner som ovenstående tendensen til fedme i familien, og får børnene færre livsstilssygdomme end forældrene pga. interventionen i graviditeten? Det skal det nye projekt undersøge.

De børn og familier, der dengang var med i undersøgelsen, vil nu blive spurgt, om de vil deltage i det nye projekt, der har til formål at undersøge, om livsstilsintervention hos overvægtige gravide har langvarige sundhedseffekter for både mødrene og deres børn. Man vil blandt andet undersøge, om børn af de mødre der fik intervention i graviditeten, har en sundere kropssammensætning eller mindre tendens til at være overvægtige end børn af dem der ikke fik intervention. Man vil også ved undersøgelser som blodprøver, kontinuerlig blodsukkermåling, leverskanning og undersøgelse af øjenbaggrund undersøge metaboliske egenskaber, der siger noget om deres risiko for at udvikle diabetes og hjertekarsygdomme. 

Et unikt studie af hvordan livsstilsændring​er hos overvægtige gravide kan påvirke helbredet for deres børn.

Studiet er banebrydende, fordi det sjældent lykkes at lave langtidsopfølgning af randomiserede studier i graviditeten. I TOP-studiet samlede man mange data på de gravide og har derfor detaljeret viden om deltagernes kostsammensætning, fysisk aktivitetsniveau, blodprøveværdier og om varighed af deres amning. Studiet kan være en vigtig brik til at forstå, hvordan ændringer i livsstilen for overvægtige gravide kan påvirke fedmetendensen i generationer og påvirke helbredet for børnene mere end 12 år efter fødslen. 

Langtidsopfølgning af interventionsundersøgelser mangler. Vi har en helt unik mængde data på de gravide som deltog i TOP-studiet og deres nyfødte børn. De epigenetiske DNA-ændringer i navlesnorsblodet indikerer en potentielt gavnlig programmeringseffekt af livsstilsinterventionen på børnenes helbred. Studiet skal nu vise om disse ændringer er vedvarende efter 12 år. Det kan føre til ny viden og forståelse af de formodede langtidseffekter ved livsstilsintervention i graviditet for sundhed og fedmerelaterede risikofaktorer for børnene i næste generation, forklarer Kristina Renault, der glæder sig til at komme i gang og håber, at mange familier vil deltage i studiet.

Bevillingen fra Novo Nordisk Fonden giver mulighed for at koordinere opfølgning af tre forskellige gode danske interventionsstudier, som kan supplere hinanden. Og det er en styrke at nogle data kan samles og analyseres sammen.

Hvis resultaterne viser, at selv små interventioner har en langsigtet virkning, kan det få øjeblikkelige konsekvenser for folkesundheden og understøtte den tidlige opsporing og forebyggelse af overvægt.

Fakta om den nye undersøgelse: The LiP-TOP-Fit study​.

  • Formålet er at undersøge formodede årsagssammenhænge mellem livstilsinterventioner under graviditeten og risiko for svær overvægt hos børn og teenagere.
  • Undersøgelserne af de medvirkende familier omfatter både blodprøver, 7 dages kontinuerlig blodsukkermåling, måling af blodtryk, vægt og højde, måling af kropssammensætning ved DXA-skanning, øjenundersøgelse, leverskanning, konditions-test (step test), lungefunktionsundersøgelse, vurdering af pubertet stadie, kostregistrering 
  • Deltagerne skal udfylde det samme detaljerede spørgeskema som i det primære studie, herunder vurdering af fysisk aktivitet og syv​ dages registrering med aktivitets måler.


Projektet er et ud af tre projekter i en samlet bevilling fra Novo Nordisk Fonden til forskning i overvægt hos forældre og sammenhængen med udvikling af overvægt hos børn og unge.

Læs mere om den samlede bevilling på 60 mio kr. fra Novo Nordisk Fonden til projekterne og de to andre projekter i pressemeddelelsen  Årsager til overvægt skal søges en generation tilbage   på Novo Nordisk Fondens hjemmeside.​

Redaktør