Neuropsykologiske undersøgelser af børn og unge forankres i ny forskningsenhed

​​Forskningsprojekter anvender i stigende grad neuropsykologiske undersøgelser af børn og unge med somatiske sygdomme som led i forskningen. Nu etableres en forskningsenhed på området.​

Den nye enhed, der har navnet ’Videnscenter for Klinisk Neuropsykologi, Børn og Unge’, er forankret i Afdeling for Børn og Unge i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet.

Videnscentret udgøres af fire neu​ropsykologer fra Rigshospitalet med særlig ekspertise i kognitiv udvikling og adfærd hos børn og unge med somatisk sygdom. Dertil et nyetableret Advisory Board bestående af både klinikere, forskere og repræsentanter fra børneungepsykiatrien og Institut for Psykologi på Københavns Universitet.​

Målet med videnscentret er at:  

  • Indsamle, generere og formidle viden om kognitiv udvikling hos somatisk syge børn.

  • Rådgive fagpersoner i forbindelse med såvel opstart, som udførsel og analyse af børneneuropsykologiske undersøgelser i forskningsprojekter.

  • Sikre, at forskningsresultater formidles videre - først og fremmest internt, men også til både praktiserende læger, sundhedsfaglige på hospitalerne, samt relevante fagpersoner og samarbejdspartnere i regioner, kommuner, og skoler.

Videnscenteret er blevet til på baggrund af en stigende efterspørgsel på rådgivning og sparring i forhold til konkrete forskningsprojekter, hvor neuropsykologiske undersøgelser af børn og unges kognitive udvikling indgår. 

Videnscentret er allerede involveret i en række tværfaglige projekter, fx:

  • Undersøgelse af kognitive vanskeligheder hos børn og unge med galdevejsatresi og/eller levertransplantation: Som led i forskningsprojektet BILACO bidrager videnscentret med rådgivning om og gennemførsel af undersøgelse af børnenes kognitive udvikling og eventuelle vanskeligheder som følge af deres somatiske sygdom. Målet er, at Videnscentret gennem projektet kan hjælpe med at tydeliggøre, at børnene ofte har kognitive vanskeligheder som følge af deres somatiske sygdom, så både forebyggende og evt. behandlende tiltag kan iværksættes tidligere. 

  • Undersøgelse af, hvordan cancer hos mødre i graviditeten eventuelt påvirker barnets kognitive udvikling op til det 18 år: I et projekt på Rigshospitalet undersøger obstetriske læger og specialister, om man sikkert kan give en gravid kemoterapi for sin kræftsygdom uden at barnet tager skade. Videnscenter for Neuropsykologi bidrager med undersøgelser af barnets kognitive og psykologiske udvikling. De følger børnene op til det 18. år for via neuropsykologiske undersøgelser at undersøge, om børnene er alderssvarende i deres kognitive udvikling. 

Neuropsykolog Ida Dyhr fra Videnscenter for Klinisk Neuropsykologi, Børn og Uge, forklarer: 

- Lige nu ved man ikke med sikkerhed, om f.eks. kemoterapi og strålebehandling af brystkræft hos en gravid påvirker barnets kognitive og psykologiske udvikling i fostertilstanden og senere hen. Vi tror det ikke, men vi håber ved at deltage i dette projekt, at vi kan gå ind og finde ud af præcis hvad og hvordan et barn evt. påvirkes, så de gravide ikke skal tage en beslutning på et uoplyst grundlag, som de måske i større eller mindre grad gør i dag.​

Skal samle forskning og bidrage til forebyggende tiltag

Videnscentrets stab håber, at det nye tiltag med at forankre forskningen i en samlet enhed, vil komme både børn, unge og deres familier til gode, samtidigt med at bidrage til forebyggende og understøttende tiltag for de grupper af børn og unge, der viser sig at have et særligt behov.

Jette Øvre forklarer:

- Det er vigtigt for os, at videnscentret ikke kun har relevans internt, men kan være en platform til samarbejde om somatisk syge børns kognitive udvikling og mulige støttebehov med kommuner, skoler og forhåbentlig også internationalt.

Tæt kobling til klinisk praksis

Sideløbende med Videnscenteret er neuropsykologerne forankret i den kliniske praksis i relation til både børn og unge med sjældne sygdomme, kræft, epilepsi og andre neurologiske sygdomme. De har dermed kendskab til børnene i hospitalssammenhæng og ved, hvordan man kan tilrettelægge og udføre børneneuropsykologiske undersøgelser på en nænsom måde, samtidig med at det kombineres med højt kvalificerede og internationalt anerkendte forskningstraditioner.

- Foreløbig er alting meget nyt og vi har mange ambitioner. Vi håber, at vi med det nye tiltag kan sætte endnu mere fokus på forskning i børns kognitive udvikling og bidrage til en brobygning mellem somatik og udviklingspsykologi/neuropsykologi og derved være med til at sikre, at vores børne- og unge patienter får god støtte og behandling hele vejen rundt, slutter Jette.​

Fakta om Videnscenter for Klinisk Neuropsykologi til børn og unge

De fire neuropsykologer i Videnscenter for Klinisk Neuropsykologi til børn og unge er:  

  • Camilla Funch Uhre
  • Ida Dyhr Caspersen
  • Marianne Knudsen 
  • Jette Øvre​

Advisory Board

Advisory Board’et bag Vi​denscenter for klinisk neuropsykologi består af​

Fra Rigshospitalet/Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet

  • Ledende overlæge Karen Vitting Andersen,
  • Overlæge og ph.d. med specialviden om børn med kræft, René Mathiasen
  • Overlæge, ph.d., professor med specialviden om børn med metaboliske sygdomme Allan Lund
  • Overlæge, ph.d. og professor med specialviden om børn med neurologiske sygdomme Christina Engel Høi-Hansen 
  • Overlæge, ph.d. Vibeke Brix Christensen med speciale i børn og unge med mave-tarm og urinvejsproblemer
  • Professor, ledende overlæge, ph.d. Anders Juul, Afdeling for Vækst og Reproduktion

Fra Region Hovedstadens Psykiatri

  • Seniorforsker, ph.d., og specialist i børneneuropsykologi, Jens Richardt Møllegaard Jepsen, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup
  • Psykolog ph.d. Nicoline Hemager, Psykiatrisk Center København 

Fra Københavns Universitet

  • ​​Psykolog, ph.d., Ro Robotham, Institut for Psykologi, Københavns Universitet​

Fakta om neuropsykologisk udredning af børn og unge

  • ​En neuropsykologiske udredning er en psykologisk undersøgelse af børn, ofte over flere besøg. 

  • Børnene testes i forhold til generelle kognitive færdigheder (intelligens), sprog, social kognition, opmærksomhed, visuomotoriske kompetencer, hukommelse og forarbejdningshastighed. 

  • Generelt suppleres med spørgeskemaer, samtale, observation og leg. Forældrene inddrages, så man også får et billede både af aktuelle og tidligere funktion, af evt. vanskeligheder og følelsesmæssige reaktioner.

  • Ofte er der kontakt til institution eller skole. Undersøgelserne udføres med en nænsom tilgang, som er en forudsætning for at børnene dels gør deres bedste og dels har lyst til at komme igen. 

  • Mange af børnene bliver fulgt i deres opvækst og bliver udredt flere gange. 

  • Udredningen kan danne grundlag for en forståelse af evt. omkostninger af skader på hjernen, forsinket udvikling, specifikke vanskeligheder m.m. 

  • Opfølgning kan fx bestå af henvisning til genoptræning, til indsats i kommunalt regi eller af henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien, hvis det i samarbejde med forældrene vurderes, at det skal til. 

  • Forældrene er en central kilde til viden om barnet og derfor samarbejdes tæt med dem i forløbet.


Redaktør