Gå til hovedindhold

​​​​​​

- Man gør en forskel også når folk ikke bliver helt raske

Fozia Anwer er fysioterapeut og hjælper sine patienter til at hjælpe sig selv. Det er givende, selv om patienterne ikke nødvendigvis bliver kurerede.​

Fozia Anwer er fysioterapeut på Rigshospitalet Glostrup

​- Jeg er fysioterapeut og arbejder især med behandling og udredning af ryg- og nakkeproblemer hos både subakutte og kronisk smerteramte i tæt samarbejde med lægerne i rygambulatoriet. Patienterne skal nogle gange sendes videre til kommunal behandling, andre skal have et træningsforløb her på hospitalet, andre skal måske opereres.

- Jeg kommer oprindeligt fra Pakistan og tog uddannelsen til fysioterapeut dér, men jeg blev så gift med en herfra og flyttede derfor til Danmark, hvor jeg nu har boet og arbejdet i 10 år. Uddannelsen er cirka den samme, men jeg måtte tage 4. og 6. semester i Danmark, fordi de involverer, at man kommer i praktik.

- Ofte handler mit arbejde om at hjælpe patienterne til en ændring af deres livsstil – at hjælpe dem til at lære, at de kan leve et godt liv, trods smerter. Måske kan de ikke komme til eksempelvis at svømme igen, men så måske lære at være glad for at gå lange ture.

- Man er nødt til at kun at lægge lidt på ad gangen. Gå 500 meter i stedet for 5 kilometer. Det vigtigste er, at de lærer at tage ansvar for sig selv. Hvis de kun laver noget, når jeg træner med dem, så flytter det ikke noget i længden. De går i stå efter forløbet er slut, og problemerne kommer igen. De bliver ikke raske af at se mig eller kolleger et par gange. De skal selv i gang.

- Nogle af patienterne ser jeg kun én gang, andre 6-7 gange, så man lærer dem næsten helt at kende. Den der én-til-én-kontakt giver mig noget helt specielt, også fordi, der er så mange forskellige mennesker.

- Jeg synes virkelig, at det er et spændende arbejde, og der er er nye ting at lære hver dag. Det er dejligt, at man kan gøre en forskel for folk og forbedre patienternes livskvalitet, også når de ikke bliver helt raske.  Det betyder meget for mig, at jeg kan være med til at gøre en forskel i samfundet, når jeg er kommet hertil udefra. 

- Jeg tror faktisk aldrig, at jeg har haft en dårlig dag på arbejde. Indimellem er der selvfølgelig patienter, som er frustrerede, og det er trist at opleve. De ser meget sort på tingene og kommer til os som det sidste sted på en lang rejse gennem systemet og håber, at vi har en magisk kur til dem. Det kræver tålmodighed, men det er også en del af arbejdet.

- Jeg er meget glad for mit arbejde, og jeg vil gerne bygge ovenpå. Måske læse en Master of Pain Management. Jeg kan virkelig godt lide at lære noget, have mere viden og få flere kompetencer.  Så kan jeg også give mere til mine patienter.


​​



Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden