Rigshospitalet får Danmarks første professor i hyperbar medicin

​I over tyve år har overlæge Ole Hyldegaard været en enestående drivkraft i udviklingen og udbredelsen af iltbehandling. Nu bliver han Danmarks første professor på området.

Vent...

Iltbehandlingen var et relativt uudforsket område, da trykkammeret  i Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet blev overlæge Ole Hyldegaards dagligdag.  I årene efter trykkammeret åbnede i 1998 var der under 1000 behandlinger om året. I dag er der 4000-5000 patientbehandlinger:
 
- Behandlingsmulighederne er ikke blevet mange flere, men den er blevet en mulighed for mange flere. Vores forskning har vist, at flere sygdomsområder end blot dykkersyge kan afhjælpes med iltbehandling, og i dag bliver patienter med bl.a. livstruende infektioner, sårheling, kulilteforgiftninger, strålefølger fra kræftbehandling også tilbudt behandlingen, forklarer Ole Hyldegaard.
 
Ole Hyldegaard er overlæge ved Afdeling for Bedøvelse, Operation og TraumeCenter på Rigshospitalet og funktionsansvarlig overlæge i Trykkammeret, hvor han i næsten en menneskealder har været drivkraften i at udbrede Iltbehandlingens egenskaber takket være en dedikeret og afgørende forskningsindsats. Altid med patienternes behov i centrum.

Nu bliver Ole Hyldegaard Danmarks første professor i hyperbar medicin ved Københavns Universitet og Rigshospitalet​. Professoratet indeholder både den kliniske behandling og dykkermedicinen, hvor Rigshospitalet har landsfunktion på behandling af dykkersyge.
 

Fra uudforsket område til ny behandlingsmulighed for mange

Udviklingen fra 1000 til 5000 behandlinger i trykkammerbehandling om året bevidner om iltbehandlingens muligheder og effekt kommer flere og flere til gavn, som forskerne får vendt flere og flere sten:

- Vi behandler lige nu kun et lille udsnit af de sygdomsområder, hvor iltbehandling kan have positiv effekt. Noget af det vi skal kigge på i de kommende år, er iltbehandlingens effekt hos patienter med hjerneskader efter traumer eller efter stroke. Der er lige nu en international forskning der peger i retning af, at iltbehandling kan have en gavnlig virkning hos udvalgte hjerneskadede patienter med langvarige symptomer og kognitive gener, siger professor Ole Hyldegaard. Resultater vi ikke kan ignorere, men må reagere på.

Ole Hyldegaard forklarer, at flere randomiserede studier viser at den intermitterende iltbehandling har potentiale til at ændre blodflowet i hjernen og vedholdende bedre iltforsyningen, og at patienternes kognitive evner og fysiske funktionsniveau kan påvirkes positivt. Men evidensen og kvaliteten for disse effekter skal styrkes siger Ole Hyldegaard. Det bliver der nu mulighed for at lave højkvalitetsstudier på, som kan bidrage til den internationale forskning og viden på området, der kan hjælpe patienterne.
 
- I dag afviser vi de hjerneskadede, men med ny viden og et nyt trykkammerkompleks, vil vi have mulighed for at hjælpe endnu en patientgruppe, hvor andre muligheder er begrænsede eller ikke eksisterende.
 

Håber på forskningsgennembrud for infektionssygdomme og skræddersyet dosering

 ​Andre sygdomsområder, hvor iltbehandlingen kunne have stor effekt af de infektionsmedicinske sygdomme som kødædende bakterier, komplicerede infektioner som hjerneabcesser, infektioner i protesematerialer og infektioner med biofilm dannelse:
 
- Vi har indikationer på, at det er de mest syge patienter med kødædende bakterier, der har effekt af behandlingen. Hvilken dosis der har mest effekt på patienterne, ved vi dog ikke. I et igangværende internationalt studie, hvor vi kigger videre ind i vores biobank for kødædende bakterier, bliver vi klogere på, hvordan ilten virker, fortæller professor Ole Hyldegaard
 
Designet af en international undersøgelse der måler effekten af iltbehandlingen bliver næste skridt. Studiet sikrer, at iltbehandlingen både kan testes i et for patienterne sikkert og validt design, men giver også mulighed for at skræddersy behandlingen til den enkelte patient, fordi man så kan se, hvor meget ilt, der er mest effektivt for den enkelte patient.
 

Nyt trykkammerkompleks bliver en milepæl

 I slutningen af 2023 åbner det nye trykkammerkompleks på Rigshospitalet efter planen dørene. Trykkammerkomplekset bliver Nordeuropas største og giver både større, bedre og mere fleksible forhold med et nyt rumopdelt trykkammer:
 
- Det nye anlæg bliver en milepæl. At ELLAB-fonden og region Hovedstaden fandt mulighed for at finansiere og støtte det, er noget af største både for mig personligt, men især for udviklingen af området. Det nye kompleks giver os en mulighed for at udvikle og realisere vores planlagte forskningsprojekter og dermed bidrage med forskning og viden på internationalt niveau til gavn for de af vores patienter med kroniske gener, forringet livskvalitet og akutte livstruende tilstande, siger overlæge Ole Hyldegaard.

 Med realiseringen af de planlagte forskningsprojekter bringes Rigshospitalets forskning inden for hyperbar medicin op blandt eliten i Europa, og endnu flere kan få gavn af den særlige behandlingsmulighed:
- Det er en kæmpe gave at kunne udvikle og give flere patienter med behov mulighed for at få behandlingen, fastslår den nyudnævnte professor.

Cousteau’s verden under havet blev startskuddet

Apollos månelanding i 1969 og Jacques-Yves Cousteau’s dokumentarfilm om livet under havets overflade vakte Ole Hyldegaards nysgerrighed for ekstreme miljøer som dykning og rummet allerede som barn. Nysgerrigheden blev senere til interessen for, hvordan dykning, tryk og ilt påvirker kroppen, og da Ole Hyldegaard som ung selv begyndte at dykke, var der ingen vej tilbage.
 
I 2000 blev Ole Hyldegaard speciallæge i anæstesiologi, og allerede på det tidspunkt havde i mange år haft sin daglige gang i Rigshospitalets trykkammer:
 
- Joop Madsen var min videnskabelige vejleder på PANUM Instituttet. Han var lektor på Medicinsk fysiologisk institut C, som det hed dengang og han satte mig i gang. Jeg var ph.d.-studerende hos ham, og det var her, vi grundlagde den viden og limen til det trykkammer, som vi har på Rigshospitalet i dag og som blev etableret af overlæge, dr.med. Erik Jansen i 1998. Det er også den viden, som vi nu tager med videre og udfolder endnu mere i det nye trykkammerkompleks, som er på vej, fortæller professor Ole Hyldegaard.
 
 
Ole Hyldegaard tiltræder som professor 1. februar 2022 i et fem årligt klinisk professorat. Der er tiltrædelsesforelæsning den 29. april 2022 i auditorium 1 kl. 14.00 opgang 44.

Nyt trykkammer Rigshospitalet bliver Nordens største (FAKTA)

 
Rigshospitalets trykkammer er det mest benyttede i Norden med cirka 5000 behandlinger årligt, hvoraf 500 er akutte, og antallet af patienter stiger. Det kommende trykkammer øger behandlingskapaciteten med dens rum- og sektionsopdeling, hvor både akutte patienter og patienter i forløb kan behandles samtidigt i forskellige trykkammersektioner.
 
Når det nye trykkammerkompleks står færdigt, bliver det Nordeuropas største. Med sin store behandlingskapacitet og ikke mindst mange patientgrupper bliver det både et videncenter- og forskningscentrum inden for hyberbar iltbehandling. Ambitionen er, at det nye trykkammer skal bidrage til endnu mere forskning og ny viden på internationalt niveau til gavn for de patienter, der har behov for den særlige behandlingsmetode.
 
Behandlingen af akutte patienter bliver optimeret. Det kommende trykkammer har brede døre, hvor de store intensivsenge kan komme igennem. Den akutte patient kan derfor blive i sin intensivseng, og undgår at blive flyttet over på en mindre transportseng. Det sparer dyrebar tid i akutte situationer og er mere sikkert for patienten. Det vil samtidig skabe optimale forhold og muligheder for at udføre mere ny forskning og kliniske undersøgelser.
 
I et nyt trykkammer venter der patienterne i forløb en mere behagelig og mere individualiseret behandlingsoplevelse. Større rum, mere plads, stole der kan indstilles efter patientens behov og mulighed for individuel underholdning i form af video og musik eller radio. Der vil også være indbygget håndvask og toilet i kammersektionerne. Alt sammen forhold som vil gøre behandlingerne mere trygge for patienterne, der fremadrettet kan modtage uafbrudt behandling uden at bekymre sig om blandt andet toiletbesøg.
 
Det nye trykkammerkompleks er doneret af ELLAB-fonden som har støttet med i alt 50,4 mill.kr primært til nyt trykkammer anlæg men også til forskningen, ligesom Region Hovedstaden har bevilliget 20 mio. kr. til projektet.
 
Læs DRs artikel om forskningen i kødædende bakterier​


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor