Ny professor vil se modermærkekræftens helbredelse i øjnene

​Jens Folke Kiilgaard er ny professor i øjensygdomme. Han drømmer om at løse mysteriet om modermærkekræft i øjet ved at kortlægge tumorens genetiske mønstre og bremse kræfttumorens speeder.

Vent...

Modermærkekræft i øjet er et mysterium, der skal løses. Ny professor i Øjensygdomme ved Københavns Universitet og Rigshospitalet, Afdeling for Øjensygdomme Jens Folke Kiilgaard er som en lægelig Sherlock Holmes gået på jagt i de mønstre, der skal være med til at kortlægge sygdommen og ikke mindst dens helbredelse.

Modermærkekræft i øjet (malignt melanom) er nemlig både en af de mest sjældne og en af de mest dødelige former for modermærkekræft. Cirka halvdelen af patienterne dør af deres kræftsygdom, og antallet af patienter er stigende.

Mysteriet ligger blandt andet i sygdommens udløser. Det er den samme mekanisme, der udløser modermærkekræft i øjet, som udløser modermærkekræft på huden, men hvor det ene kan stoppes, kan det andet ikke:

- Hvorfor vi ikke kan behandle modermærkekræft i øjet, er simpelthen en gåde. Lige nu kan vi forudsige hvilke patienter, der ikke vil dø af sygdommen, så vi kan koncentrere os om de patienter, som vi ved har brug for behandling. Vi holder dem i live ved at holde metastasebyrden nede, men vi kan kun forlænge folks liv, vi kan ikke helbrede, og det er det, jeg håber, mit professorat kan være med til at ændre på, forklarer professor Jens Folke Kiilgaard. 

Metastaser fra tumorer i øjet sover tornerosesøvn

I første omgang skal forskerne prøve at identificere tumorens metastasemønstre, når patienten får sine metastaser. Lige nu siger prognosen ikke noget om forløbet frem til død. Forskerne vil gerne opklare om de mønstre, der er på prognosetidspunktet, stemmer overens med de mønstre, der kommer senere, eller om der er der noget, der ændrer sig – og i så fald, hvad der ændrer sig.

Den nyudnævnte professor forklarer, at metastaserne udvikler sig tidligt, allerede inden man får stillet sin primære diagnose. Selvom tumoren i øjet bliver opdaget, og den efterfølgende bliver fjernet ved kirurgi, ser lægerne, at patienterne udvikler metastaser og kræft op til 40 år senere:

– Det vil sige kræftcellerne kan ligge og sove i 40 år før metastaserne udvikler sig, selvom kilden til kræften er fjernet. Det er den samme cancerform som almindelig modermærkekræft, og vi vil finde ud af, hvorfor metastaserne kan ligge og sove så mange år, når det gælder øjnene. Meget tyder på, at sygdommen udvikler sig progressivt. Hvis den gør det, og vi kan nå at fange tumoren meget tidligt, kan vi nå at behandle den, inden den sender sine metastaser ud og dermed forhindre vores patienter i at udvikle modermærkekræft i øjet, forklarer Jens Folke Kiilgaard.

Udover forebyggelse vil prognosticering også være et vigtigt redskab, selvom tumoren er fundet for sent, fordi man vil kunne bruge prognosen til at sætte behandling i gang allerede på diagnosetidspunktet. Noget som lægerne ikke har mulighed for i dag.

Hellere den langsomme Trabant end den hurtige Ferrari

Viden om metastasemønstret i tumoren er afgørende for at kunne opfylde drømmen om helbredelse, fordi den viden blandt andet kan sige noget om prognosen. Men prognosen siger ikke noget om proces i sygdomsudviklingen. 

Her er tid nemlig nøglen. Tidspunkt for diagnose, prognose og behandling kan være afgørende, og derfor vil Jens Kiilgaard sammen med kollegaerne gerne opklare, om kræftgenerne (onkogenerne) har forskellige tidshorisonter:

- Vi har en hypotese om, at de forskellige onkogener har forskellige tidshorisonter. Det vil sige, at de udvikler sig i forskellige hastigheder. Nogle af dem udvikler sig hurtigt, andre langsomt, og hastigheden varierer efter kombinationen af gener. Vi har en ide om, at vi kan inddele dem i forskellige tidsperioder, og nu skal vi undersøge, om den hypotese holder vand. Hvis den gør, kan vi forudsige patienternes forløb, forklarer Jens Folke Kiilgaard, og fortsætter:

- Vi vil kunne fastslå, hvilke kombinationer der aktiverer kræftsygdommen hvornår, og fx sige til Hr Hansen, at han skal komme tilbage om tre år, mens Fru Nielsen skal komme om otte år, fordi vi ved, hvornår metastaserne begynder at røre på sig. Hvis der er forskel, er det de langsomme gentyper og variationer, vi gerne vil kigge nærmere på, for det er her patienten lever længst, siger professoren

Jagten på forskellighed kan blive nøglen til helbredelse

Hvis hypotesen om onkogenernes hastighed holder stik, bliver det et skelsættende opklaringspunkt for forskerne, hvorvidt de kan se forskel i onkogenerne hos de patienter, der lever lang tid, og dem der lever kort tid. Her håber forskerholdet at kunne se forskelle i mønstrene og ikke mindst se, om de patienter, der lever længe før, metastaserne udvikler sig, har nogle gener eller kombinationer, som dem der dør efter kort tid efter diagnose, ikke har.

-  Vi vil gerne forklare, hvorfor nogle patienter dør efter kort tid, mens andre lever længe før metastaserne udvikler sig. Vi vil især gerne finde ud af, om dem der overlever har ”noget”, som de andre ikke har. Hvis det er tilfældet, har vi fundet epokegørende spor, for så kan vi begynde at se på, hvordan vi kan behandle. Vores håb er, at vi på sigt kan give de patienter, der ikke overlever, det stof eller gen de mangler, så de forhåbentligt kan blive ved med at leve, og dermed helbrede vores patienter, forklarer Jens Folke Kiilgaard, som fortsætter:

- Kræftcellerne mangler sin bremsepedal, men hvis vi finder den bremsepedal via et gen, vil det jo være eventyrligt, så kunne man standse sygdomsudviklingen. Det er den store drøm at kunne redde folk med modermærkekræft i øjet. Ikke bare forlænge liv, men at kunne helbrede, fastslår professor Jens Kiilgaard.

Jens Folke Kiilgaard er professor på Institut for Klinisk Medicin og Rigshospitalet, overlæge i nethindekirurgi/okulær onkologi på Rigshospitalets Afdeling for Øjensygdomme. Jens Folke Kiilgaard har hele sit læge liv været på Rigshospitalets matrikel på Blegdamsvej.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor