​Når patienter i Danmark ligger i koma på en intensiv afdeling i dagene efter et hjertestop, får de en behandling, der regulerer deres temperatur, vejrtrækning, ilt og blodtryk. Men hvor meget ilt skal de have for bedst muligt at forebygge, at de får skader på hjernen eller dør? Det har et nyt, dansk studie undersøgt. 

Så lidt som muligt lyder den konklusion, der netop er trykt i det velansete tidsskrift New England Journal of Medicine. 

- I intensiv behandling er der tendens til at sige, at ’more is better’, fordi man i hvert fald ikke vil underbehandle patienterne, mens de ligger i koma. Men vores studie viser, at det ikke gavner at skrue op for ilten. Tværtimod kan man lige så godt holde den på et lavt niveau, for det nedsætter ikke risikoen for at dø eller få senfølger i hjernen, hvis man får meget ilt, siger overlæge og professor i akut hjertesvigt Jacob Eifer Møller. 

Studiet ved navn BOX er et samarbejde mellem Rigshospitalets Afdeling for Hjertesygdomme samt Hjertemedicinsk Afdeling B og Anæstesiologisk Intensiv Afdeling V på Odense Universitetshospital. Her har man undersøgt effekten af en større eller mindre dosis ilt hos i alt 800 patienter indlagt i koma efter at være blevet genoplivet fra et hjertestop. 

Studiet viste, at det ikke har indflydelse på patientens risiko for at dø eller få neurologiske skader, om de får en større eller mindre mængde ilt. Men der er alligevel god grund til at holde igen med ilten, siger Jacob Eifer Møller, som derfor forventer, at både nationalt og internationalt vil hospitaler i fremtiden give mindre ilt end hidtil til patienter, der ligger på intensiv efter hjertestop.

- En ulempe ved at ønske en højere iltmængde i blodet end nødvendigt kan være, at patienter kommer ud af respirator senere end ellers. Vi ved, at jo flere dage i respirator, jo hårdere tager det på kroppen, fordi musklerne svækkes og der er risiko for infektioner som lungebetændelse. Derfor kan det være en fordel at spare på ilten for at få patienterne hurtigere koblet fra respiratoren, siger Jacob Eifer Møller. 

Han understreger, at patienterne dog er nødt til at få en vis mængde ilt, når de er i koma. Studiet afkræfter blot, at der skulle være fordele ved at lægge iltniveauet kunstigt højt hos patienter i koma efter hjertestop. 

Resultaterne af studiet ved navn BOX er præsenteret på årets ESC-kongres (European Society of Cardiology), hvor hjertelæger fra hele Europa er samlet i Barcelona. 

​​