Hvert år får omkring 5.000 mennesker i Danmark hjertestop uden for hospitalet. Det lykkes at genoplive hver fjerde, men halvdelen af dem, hvis hjerte starter med at slå igen, ankommer til hospitalet i koma. Her kæmper læger og sygeplejersker i de følgende dage for, at patienterne skal vågne igen – med så få eftervirkninger som muligt.
En af dem er overlæge Jesper Kjærgaard, der er afsnitsleder på intensivafdelingen for hjertesygdomme på Rigshospitalet. Han har netop fået offentliggjort et studie i det velansete tidsskrift New England Journal of Medicine, hvor han sammen med kollegaer på Rigshospitalet og Odense Universitetshospital har undersøgt blodtryksbehandlingens effekt på patienter i koma efter hjertestop.
Blodtryk i den lavere ende er bedst
- Når patienter ligger i koma, regulerer vi altid deres blodtryk, men om det er bedst for patienten at holde blodtrykket i den høje eller lave ende af normalområdet, har vi ikke med sikkerhed vidst før. Vores resultater fra 800 patienter viser, at der ikke er nogen fordel ved at holde blodtrykket højt, fortæller Jesper Kjærgaard og uddyber:
- Man kan have en tendens til at regulere blodtrykket op til et vist niveau, fordi man antager, at det beskytter hjernen. Men patienterne i vores studie klarede sig lige så godt med et blodtryk i den lavere ende. Dødeligheden og risikoen for skader i hjernen var den samme for de to grupper.
Studiet er et lodtrækningsforsøg, hvor patienterne blev inddelt i grupper med to forskellige niveauer af blodtryk. Det blev reguleret af, hvor meget medicin patienterne fik.
Mindre medicin og færre bivirkninger
Jesper Kjærgaard forventer, at studiet vil have betydning for fremtidens patienter med hjertestop.
- Min forventning er, at vi kan bruge mindre medicin til at øge blodtrykket hos disse patienter nu. Bivirkningerne af medicinen er flere, jo højere dosis man får, så det er positivt, at vi nu ved, at det ikke skader patienterne at give en lavere dosis medicin, siger han.
Bivirkningerne af den blodtryksregulerende medicin kan blandt andet være belastning af hjerte og kredsløb, hjerterytmeforstyrrelse, hjertesvigt og forværring af hjertesygdom. Jo lavere blodtryk patienten kan have, jo mindre medicin skal der gives, og jo færre bivirkninger vil patienten få.
Resultaterne af studiet ved navn BOX er præsenteret på årets ESC-kongres (European Society of Cardiology), hvor hjertelæger fra hele Europa er samlet i Barcelona.
Viste forkert blodtryk med vilje
For at få studiets resultater så nøjagtige som muligt måtte Jesper Kjærgaard selv opfinde en metode, der kunne vise patienternes blodtryk … forkert! Han ønskede ikke, at læger og sygeplejersker, der behandlede patienterne, vidste, hvilken af de to grupper – højt eller lavt blodtryk – patienterne var i.
Apparaterne var justeret og viste derfor enten lidt for højt eller lidt for lavt blodtryk. Så når lægerne sigtede mod det samme blodtryk for alle på deres skærme, ville patienterne i virkeligheden have enten lavt eller højt blodtryk, uden at det fremgik. Begge blodtryk lå dog inden for normalområdet, og det var derfor sikkert for patienterne at være med i studiet.