Foto: Ifølge professor Pär I. Johansson er bloddonorernes køn én brik i komplekst puslespil af faktorer, der påvirker overlevelsen efter blodbehandlinger.
Hvis hospitalerne i højere grad kan matche køn på bloddonorer og patienter, der har behov for blodtransfusioner, kan det være med til at øge overlevelsen. Det viser nye forskningsresultater, som professor Pär I. Johansson og ph.d.-studerende Peter Bruun-Rasmussen fra Blodbanken på Rigshospitalet står bag.
Resultaterne af studiet er publiceret i det ansete tidsskrift Lancet e-Clinical Medicine og viser, at det forbedrer overlevelsen hos mænd med 1,7-2,0 procentpoint, hvis de udelukkende modtager donorblod fra mænd. Samtidig peger resultaterne på, at flere kvindelige patienter vil overleve, hvis man kan sikre, at de udelukkende får blod fra enten kvinder eller mænd.
For forskere inden for området er det ikke overraskende, at der er forskel mellem mænd og kvinders blod, forklarer professor Pär I. Johansson.
- Med brugen af nye statistiske metoder kan vi nu for første gang vise, at bloddonors køn har betydning for dem, der modtager blodet. Betydningen af køn har været diskuteret i faget i mange år, men tidligere studier har ikke kunnet vise denne effekt. Vores nye viden kan hjælpe os med at forbedre patientoverlevelsen efter blodtransfusioner, siger Pär I. Johansson.
Omkring 1.000 flere patienter vil overleve
Hvert år modtager ca. 40.000 danske patienter blodtransfusioner. I hovedtal bliver 40 % af blodet anvendt til kræftbehandling, 30 % til fødsler eller operationer og 30 % til behandling af kroniske sygdomme.
Da antallet af blodtransfusioner er så højt, kan selv små procentuelle forbedringer have en stor klinisk betydning. Ifølge forskerne bag studiet viser resultaterne således, at 650-800 mænd og 200-300 kvinder hvert år kan reddes i Danmark, hvis hospitalerne kan matche blodtransfusioner på biologisk køn.
Den nye viden får nu Rigshospitalets Blodbank til at igangsætte et klinisk studie, hvor man skal undersøge effekten af, at man kun giver blod fra mandlige bloddonorer til mænd, og at kvinder kun får blod fra enten kvinder eller mænd. Det forklarer Morten Bagge Hansen, som er ledende overlæge i Afdeling for Klinisk Immunologi og Blodbanken.
- Blodtransfusioner er en vigtig og livreddende behandling. Med den nye viden kan vi optimere behandlingerne. Det kliniske forsøg starter, når Blodbankens nye it-system er sat i funktion i starten af det nye år. Vores forventning er, at vi i det studie kan genfinde effekten, siger Morten Bagge Hansen.
På vej mod personlig medicin
Forskningsgruppen bag de nye resultater er i gang med en række studier, som gør det muligt at tilpasse behandlingen med blod mere specifikt til den enkelte patient. Tidligere i år publicerede samme forskergruppe en artikel i tidsskriftet Blood om blods holdbarhed ved opbevaring og betydningen af dette for patienter, der blev behandlet med henholdsvist nyt og gammelt blod. Studiet var baseret på samme metode og på samme unikke danske patientdata.
Ifølge professor Pär I. Johansson skal kønsmatching af blod ses som ét af en række elementer, der kan være med til at forbedre behandlingen.
- Transfusionsmedicin er et komplekst område, fordi man behandler patienter med et produkt fra et andet levende menneske. Blodets holdbarhed og donors køn er begge brikker i et komplekst puslespil, og der er sandsynligvis flere andre faktorer, der også påvirker patientoverlevelsen, hvilket vi går videre med at undersøge, siger Pär I. Johansson.
Studiet er gennemført med ca. 90.000 patienter, og forskningsresultaterne er baseret på en statistisk metode, der hedder kausal inferens, som gør det muligt at efterligne store randomiserede studier med hjælp fra machine learning og store datasæt.
Forskningen er udført i Blodbanken på Rigshospitalet i regi af Center for Endotheliomics, som er en Clinical Academic Group (CAG) under Copenhagen Health Science Partners. Læs mere om CAG’en her.