På baggrund af undersøgelser af mere end 100 drengebørn gentagne gange i løbet at deres første leveår har forskere fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion udarbejdet et detaljeret overblik over udviklingen af den tidlige hormonaktivitet hos raske drenge i og betydningen for deres reproduktionssystem. 

Aldersspecifikke referencekurver for testosteronniveauet og andre hormoner

Forskerteamet fandt ud af, at allerede 1-2 måneder efter fødslen stiger testosteronniveauet hos barnet til et maksimum, mens andre testikelhormoner først stiger senere i de efterfølgende måneder, samtidig med at drengenes testikler vokser. 

Et halvt år efter fødslen lukker kroppen fuldstændig for testiklernes aktivitet, og de forbliver inaktive de næste 10 år, inden de reaktiveres i puberteten.

Post-doc, ph.d. Alexander Busch, som er en af drivkræfterne bag studiet og førsteforfatter af artiklen som netop er udkommet i det fornemme videnskabelige tidsskrift ’Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism’, forklarer:

- Mens kønshormoner under puberteten i teenagealderen modner vores krop og gør os parat til at reproducere os, har det længe været kendt, at en lignende kortvarig aktivering af vores reproduktionssystem sker helt i starten af livet, også kaldet ’minipubertet’.

Professor Anders Juul fra Afdeling for Vækst og Reproduktion, der er leder af studiet, uddyber:

- Man kan populært sige at puberteten og kønsmodningen starter allerede umiddelbart efter fødslen hos mennesket – fuldstændigt ligesom hos mus og rotter. Men at mennesket adskiller sig fra andre dyr ved at den tidlige pubertet ikke fortsætter mod fuld kønsmodning, men lukkes ned igen og først genstarter igen mere end 10 år senere”. 

Ved at måle forskellige værdier løbende har forskerne kunnet udarbejde aldersspecifikke referencekurver for serumkoncentrationen af FSH, LH, testosteron og andre testikelhormoner. Med disse i hånden har klinikere verden over nu et helt unikt diagnostisk redskab til i fremtiden af vurdere testikelfunktionen hos spædbørn. 

- Vores studie tegner for første gang i et sammenhængende billede af denne vigtige fase og er med til at forbedre diagnostik af mulige reproduktionssygdomme” siger Alexander Busch. 

Det nye diagnostiske redskab kan fx hjælpe med klinisk beslutningstagning i den tidligere diagnostik af sjældne sygdomme i reproduktionsorganerne (reproductive disorders) 

Leder af studiet, professor Anders Juul fra Afdeling for Vækst og Reproduktion forklarer: 

”Vi ønsker fx at blive bedre til at identificere og behandle drenge, som har den sjældne arvelige tilstand ”hypogonadotrop hypogonadisme”, dvs drenge, der har medfødt mangel på FSH og LH. I disse tilfælde kan børnelæger bruge de nye referencekurver til hurtigt at afgøre, om barnets hormonværdier ligger inden for referenceområdet, og at der dermed ikke er behov for særlig indsats, eller omvendt, hvis værdierne ligger nedenfor normalområdet til at vurdere, hvilken indsats der vil være bedst for barnet for at optimere testikelfunktionen senere i livet.”

For at undersøge, om noget lignende gør sig gældende hos piger, er forskergruppen nu i gang med at undersøge, om det er muligt at lave lignende referencekurver, fx for østrogen.