​​​​

Gode resultater med operation for lungehindekræft

En lille gruppe eksperter har stået for alle operationer af lungehindekræft i Danmark. Det har ført til store forbedringer i overlevelsen af en sygdom, der for 20 år siden slet ikke kunne behandles.

​​​Foto: Louise Andresen Poulsen​

Hvert år får omkring 140 mennesker stillet diagnosen lungehindekræft herhjemme. Sygdommen, der i de fleste tilfælde skyldes udsættelse for asbest, er særdeles alvorlig, og den er sjælden. De fleste kan ikke opereres, men hvis ikke sygdommen har spredt sig, kan operation være en mulighed. Og i de tilfælde, er det altid den samme lille gruppe eksperter i Dansk Mesotheliom (lungehindekræft) Center på Rigshospitalet, der står bag. 

Hos omkring 15 procent af patienterne er det muligt at operere hele den kræftramte lungehinde væk, og blandt dem er 5-års overlevelsen 32 procent. 

- Det er meget i forhold til, hvis man er inoperabel. Og før vi gik i gang med operation i kombination med kemoterapi, var alle at regne som inoperable, siger overlæge, Jens Benn Sørensen.   

Siden 2006 har cirka 200 patienter fået fjernet lungehinden ved denne type operation, som er en af de største fremskridt i behandlingen af lungekræft.

Centralisering virker

”Centralisering virker”, lyder forklaringen på de gode resultater fra både Jens Benn Sørensen og den anden hovedperson i dansk lungehindekræftbehandling siden årtusindskiftet, kirurg Jesper Ravn.

- Det betyder noget, at vi opererer mange. Alle patienter uden fjernmetastaser bliver henvist til os, hvor de kan blive opereret og får kemoterapi før og efter operationen, siger Jens Benn Sørensen.

Kirurg Jesper Ravn er enig:

- Med den kraftige centralisering herhjemme, har vi jo hånd i hanke med hver eneste patient. Bare det, at alle patienterne skal ind ad den samme dør, gør en kæmpe forskel, siger Jesper Ravn. 

Sammen med patolog Eric Santoni-Rugiu har de to været med i vurdering, operation og behandling af alle de 186 patienter, der siden 2006 har gennemgået en succesfuld operation, hvor hele den kræftramte lungehinde blev fjernet. Resultaterne, der altså viste, at 32 procent lever efter fem år og 10 procent stadig efter 10 år.

Et lille hold står bag alle patienter

Jesper Ravn har været med til alle operationerne, siden han foretog den første i 2006. Der er altid to kirurger med til operationen, og i alt har kun tre andre kirurger deltaget. Det er en person med en fast assistent, der opererer. Men der er et fast team på mange fagområder; PET-folkene, patologerne, anæstesilægen, sygeplejerskerne på vores opvågning og på sengeafdelingen osv. Det skal helst holdes på få hænder, så alle ved, hvad de her patienter kan få af problemer, så de kan håndtere det, siger han. 

Ved operationen fjernes lungehinderne, mens selve lungen bevares. Jesper Ravn sammenligner operationen med at skrælle en appelsin. 

- Du skal både have den tykke gule skal af og den fine, hvide bitre, der ligger helt inderst. Det er et tålmodighedsprojekt, og det er svært give en garanti for, at man har fået det hele med, fortæller han. 

Patienterne får tre runder kemoterapi før operationen for at fjerne noget af kræften. Efter operationen får de igen tre gange kemoterapi for at få bugt med de sidste rester af kræftceller, der måtte være tilbage. 

Den første operation tog 11 timer – men allerede efter et år var den tid halveret. Det er en krævende operation, og det er ikke alle patienter, der kan klare den.

- Den store øvelse, når man har lært at lave en operation, er alt lære at lade være. Man skal lade være, hvis ens erfaringsgrundlag siger, at patienten ikke får gavn af den, siger han.

Ud over de danske patienter har de også opereret en del patienter fra Sverige og mange fra Norge, da Lungekirurgisk sektion på Rigshospitalet samtidig er Skandinavisk Center for behandling af Lungehindekræft. I alt udføres der i alt 25-30 operationer om året.

Forbedret behandling og overlevelse

Langt de fleste tilfælde af lungehindekræft kan ikke opereres – enten fordi sygdommen har spredt sig, eller fordi patientens tilstand er for dårlig til at klare en så omfattende operation. 5-års overlevelsen for alle patienter er på 14 procent i Danmark. Selv om tallet ikke er højt, er det dobbelt så højt som i Sverige, hvor kun syv procent er i live efter fem år ifølge de seneste data. 

Før år 2000 fik patienter med lungehindekræft slet ingen behandling. Først derefter begyndte man med kemoterapi og siden også operation for nogle, og 5-års overlevelsen er omkring tredoblet. 

Immunterapi er måske på vej, og det samme er nye forsøg med strålebehandling af områder med særlig risiko for tilbagefald. For en kræftlæge, der har arbejdet med denne vanskelige sygdom i mere end to årtier, er det stadig en intellektuel udfordring at arbejde for flere forbedringer.   

- Det er fantastisk, når vi ser, at det går godt for nogen. Fremskridtene er små, og der er langt imellem dem. Men de er gode at få med, og jeg har oplevet en væsentlig forbedring for patienterne. Også for dem, der ikke kan opereres, men som har en del symptomer og gener fra deres lungehindekræft. For nogen kan kemoterapi skrumpe kræften, væskedannelsen bliver mindre, og de kan have en god livskvalitet meget længere, end de ville uden behandling. Det betyder meget, siger Jens Benn Sørensen. 

Lungehindekræft – kort f​ortalt​

  • Udsættelse for asbest er den væsentligste årsag til lungehindekræft.
  • Der er regionale forskelle i forekomsten af lungehindekræft i Danmark. Forekomsten er højst i Region Nordjylland.​
  • Al brug af asbest blev forbudt i Danmark for mere end 30 år siden.
  • Det tager gennemsnitligt 40 år, fra man første gang udsættes for asbest, til diagnosen stilles, og der ses stadig en stigning i antallet af lungehindekræfttilfælde i Danmark.​





Redaktør