​​

Forskningsgennembrud: Friskt blod forbedrer overlevelsen

Banebrydende forskning fra Rigshospitalet peger for første gang på, at blodets friskhed kan have betydning for, hvordan patienter klarer sig efter en blodtransfusion.

Vent...


Foto: Professor Pär I. Johanssons forskergruppe er med støtte fra Innovationsfonden i gang med at udvikle nye metoder til at teste blods kvalitet både klinisk og biokemisk.

I en del år har forskere rundt i verden haft en formodning om, at kvaliteten af blod til patientbehandling kan være påvirket af, hvor længe det bliver opbevaret i blodbankerne. Som de første forskere i verden kan et forskerhold fra Rigshospitalet nu påvise, at formodningen sandsynligvis er korrekt. De opsigtsvækkende fund viser, at overlevelsen i gruppen af patienter, der får helt friskt blod, er bedre, end hvis patienterne får ældre blod. Resultaterne er publiceret i det anerkendte tidsskrift Blood.

I spidsen for forskergruppen står professor Pär I. Johansson fra Klinisk Immunologisk Afdeling og Blodbanken på Rigshospitalet. 

- Vi ved, at blod forandrer sig biokemisk og fysisk i takt med, at det bliver ældre. Men vores studie er det første, som kan vise, at blodets friskhed har en klinisk betydning for patienterne. Vi er nået i mål med vores forskning, fordi vi har adgang til store mængder data, og fordi vi anvender nogle nye, avancerede statistiske metoder. De blev oprindeligt udviklet inden for økonomi, og forskerne bag fik i år Nobelprisen for udviklingen af disse metoder, siger Pär I. Johansson. 

40.000 patienter om året får blodtransfusioner 

I Danmark modtager ca. 40.000 patienter årligt blodtransfusioner, og i hovedtal bliver 40 % af blodet anvendt til kræftbehandling, 30 % til fødsler eller operationer og 30 % til behandling af kroniske sygdomme. I studiet har Pär I. Johansson og forskerkollegerne anvendt data fra 90.000 patienter i Region Hovedstaden til at gennemføre fire randomiserede kliniske forsøg, hvor de har testet blod, der er henholdsvis 1, 2, 3 og 4 uger gammelt. ​Forskerne fulgte op efter 28 dage og så på, hvor mange af patienterne der overlevede eller oplevede hændelser som blodpropper.

- Vores studie indikerer en godt to procents forbedring af overlevelsen i den gruppe af patienter, som kun fik transfusioner med ungt blod fra uge 1 eller uge 2, hvis man sammenligner med gruppen af patienter, som fik blod fra uge 3 og uge 4, siger Pär Johansson.

Resultaterne skal ses i lyset af, at dødeligheden efter 28 dage i gruppen af patienter, som modtager en blodtransfusion, er 12 procent i Danmark.

Kritisk syge får friskt blod

Herhjemme og i de øvrige nordiske lande opbevarer man blod i op til 35 dage. Det er kortere tid end i fx USA (42 dage). Ifølge ledende overlæge Morten Bagge Hansen Afdeling for Klinisk Immunologi og Blodbanken på Rigshospitalet arbejder alle hårdt på at give patienter så friskt blod som muligt.

- Blodtransfusion er en livreddende behandling, og kritisk syge patienter modtager altid så friskt blod som muligt. Forskningsresultatet understreger betydningen af, at vi fortsat er meget restriktive i vores brug af blod til ikke-kritiske situationer, siger Morten Bagge Hansen. 

Med støtte fra Innovationsfonden er forskergruppen i gang med at udvikle helt nye metoder til at undersøge blodets kvalitet både klinisk og biokemisk, så hospitalerne kan optimere behandlingen af patienter, der skal behandles med blod. 

- Resultaterne indebærer, at vi allerede er gået i gang med at udvikle nye testmæssige og logistiske tilgange til blodforsyningen, så vi kan fravælge det blod, der ikke egner sig til lagring, siger Morgen Bagge Hansen. 



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor