Overlevelsen efter knoglemarvstransplantationer i europæisk top

Blandt 416 hospitaler i Europa fremhæves Rigshospitalets knoglemarvstransplantationer for at være helt i top i ny rapport.



Ann-Mari Berthelsen, Henrik Sengeløv og Kristina Holmegaard Nørskov er en del af holdet bag de gode resultater med knoglemarvstransplantationer. 


Igennem en årrække er fremtidsudsigterne blevet markant bedre for personer med for eksempel leukæmi, der får behov for en knoglemarvstransplantation på Rigshospitalet. Nu viser det sig, at den gennemsnitlige overlevelse efter denne type transplantationer er så høj, at Rigshospitalets enhed for knoglemarvstransplantationer hører til den absolutte elite i Europa.  

Det europæiske selskab for knoglemarvstransplantationer i Europa, EBMT, har i en ny benchmarking-rapport sammenlignet 416 centre i Europa i årene 2015-2019, og 1-årsoverlevelsen på Rigshospitalet bliver fremhævet som ”klart bedre end gennemsnittet”. Kun ganske få af centrene bliver placeret i den topkategori. I rapporten sammenlignes overlevelsen for patienter, der bliver tilbudt en knoglemarvstransplantation med stamceller fra en donor.

Lederen af Rigshospitalets enhed for knoglemarvstransplantationer er professor Henrik Sengeløv. Han forklarer, at EBMT har indsamlet data i mange år, men at det er første gang, at de sammenligner europæiske hospitalers resultater. 

- Det er meget glædeligt, at vores mange års arbejde med at forbedre knoglemarvstransplantationerne har været en succes, så mange flere personer nu overlever deres kræftsygdom. Det er fagligt tilfredsstillende og betryggende at se, at vi ligger helt i toppen blandt så mange centre i Europa, siger Henrik Sengeløv. 

Markant bedre overlevelse

Andelen af patienter, der overlever minimum et år efter en allogen knoglemarvstransplantation på Rigshospitalet, er steget fra 72 procent i 2010 til nu 85 procent. Langt den største andel er patienter med leukæmi, som ikke kan helbredes med kemoterapi. Transplantationer af børn udgør ca. 20 procent, og der er overlevelsen endnu højere.

Hvert år udføres der omkring 120 knoglemarvstransplantationer på Rigshospitalet, og selvom det ikke lyder som så mange, er transplantationscenteret blandt de 10 procent største i Europa, forklarer Henrik Sengeløv.

- Vi har kun to centre i Danmark, og fordi der er så få knoglemarvstransplantationer, er centralisering afgørende for, at vi opnår gode resultater. Samtidig har vi valgt at samle et lille team af speciallæger, som udelukkende arbejder med knoglemarvstransplantationer, og vi har stor glæde af et dedikeret hold sygeplejersker på dette område, siger han. 

Centret har også fået en blåstempling af den høje kvalitet via JACIE, som er det internationale akkrediteringsselskab for knoglemarvstransplantation.

Patienterne er 20 år ældre

Den gennemsnitlige alder for patienter, der tilbydes en knoglemarvstransplantation, er steget fra 40 år til 60 år i de seneste 15 år. Alligevel er overlevelsen steget. En del af forklaringen er mere skånsom behandling med kemoterapi og stråleterapi før transplantationerne. Samtidig sker der nu en mere præcis matching mellem donor og modtager af stamceller, hvilket man kan takke Regions Hovedstadens Vævstypelaboratorie for, mener Henrik Sengeløv. 

Hvad der tidligere krævede flere ugers indlæggelse, kan nu klares ambulant. Patienterne bliver for eksempel ofte sendt hjem med en antibiotikapumpe, så de ikke behøver at blive liggende på hospitalet. 

Min brors celler angriber mig stadig

Det er næsten tre år siden, at den nu 68-årige pensionerede politimand Preben Andersen blev hasteindlagt med en akut leukæmi, som havde erobret næsten alle hans hvide blodlegemer. Kemopiller hjalp ham i julen 2018 med at bekæmpe kræften. Men det var en vellykket knoglemarvstransplantation, som fem måneder senere gav ham livet tilbage. 

I dag er det broderen Karstens blodceller, som flyder rundt i Preben Andersens krop. Karsten donerede stamceller fra sin knoglemarv, og de nye celler har været med til at bekæmpe kræftcellerne og har udstyret Preben Andersen med et nyt immunforsvar. Ja, selv sin brors blodtype har han overtaget. 

Preben Andersen er i en voksende mellemgruppe af stadigt ældre knoglemarvstransplanterede patienter, der overlever, men som også kæmper med nogle bivirkninger og senfølger igennem forløbet, forklarer Kristina Holmegaard Nørskov. Hun er sygeplejeansvarlig for knoglemarvsforløbene for personer med leukæmi på Rigshospitalet.

- Vi arbejder hårdt på at efteruddanne vores sygeplejersker, fordi de ældre patienter typisk vil have flere komplikationer. De får måske medicin mod en række andre sygdomme, bliver ramt hårdere, hvis de ligger længe i sengen og har fx dårligere blodomløb. Så kravene til sygeplejen stiger også, siger Kristina Holmegaard Nørskov. 

Spor efter forløbet

Preben Andersen har altid holdt sig i god form og mener selv, at er sluppet utroligt nådigt igennem forløbet. Men ikke uden spor. Han går stadig til kontrol en gang om måneden, bl.a. fordi Karstens blodceller stadig går til angreb på Preben Andersens egne celler. Graft-versus-host (GVH) hedder tilstanden, som er meget typisk efter en knoglemarvstransplantation – og som ifølge lægerne kan plage patienterne i op til fem år efter transplantationen fra en donor. 

- Jeg har blandt andet en del hudproblemer på grund af GVH. Dem glæder jeg mig til at slippe for. VI laver sjov med, at min bror angriber mig indefra, så jeg ikke kan slå ham i golf, siger han med et grin. 

Nærmest uddannet hjemmesygeplejerske

Da Preben Andersens sygdomsforløb var mest intenst lå der over 20 piller i æsken, som han skulle tage hver dag. I dag ligger tallet omkring 10 piller, som bl.a. skal holde blodtrykket nede og dæmpe hans immunforsvar.  

Han er en af de heldige med et godt netværk, for hustru Susan har støttet ham gennem hele forløbet – og mange tilfælde været indlagt med ham.

- Jeg er jo nærmest blevet uddannet hjemmesygeplejerske i dette forløb. Hvis man er ældre og lidt konfus, må man fx have meget svært ved at holde styr på alle de piller, siger Susan Andersen.  

For patienterne er det ofte rart at komme hjem, lige så snart det er muligt. Sygeplejerske Kristina Holmegaard Nørskov fremhæver, at man på Rigshospitalet gør meget for at imødekomme patienternes ønske om at være mest muligt hjemme. Det betyder fx, at meget medicin, væskebehandling og antibiotika-behandling i drop gives i eget hjem. 

- Mere ambulante forløb er en rigtig god ide, men det stiller større krav til det sociale netværk, hvilket nogle gange ikke er lige så godt for de ældre patienter. Vi er meget opmærksomme på at give sociale støtte og arbejder både med patient- og pårørendeambassadører, forklarer hun.  

Ægteparret Preben og Susan har kun roser at dele ud til personalet. 

- Vi har været rigtigt godt tilfredse med forløbet. Personalet er altid flinke, imødekommende og hjælpsomme.



Redaktør