Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, som kræver, at de får en stamcelledonation for at overleve og transplantationen er ofte den eneste effektive behandling for en lang række blodsygdomme.

Det er nu blevet muligt for alle raske personer mellem 18 og 55 år at melde sig som stamcelledonor. Det er en nyhed, som glæder overlæge Helle Bruunsgaard, der er sektionsleder for Transplantationsimmunologi på Afdeling for Klinisk Immunologi.

-At der nu er åbnet op for, at alle raske personer mellem 18 og 55 år kan melde sig betyder, at vi kan rekruttere bredere til vores korps af donorer. Før rekrutterede vi blandt bloddonorer, men man kan sagtens ’bare’ være stamcelledonor nu, hvis man udelukkende ønsker det. Det er jo som regel en ’engangsforestilling’, hvorimod man donerer blod op til fire gange årligt. Vi har altid brug for flere stamcelledonorer, fordi stamcelledonation foregår når der er et konkret behov. Jo flere stamcelledonorer der er i registret, des større er chancen for et match, siger Helle Bruunsgaard. 

-Vi har altid brug for flere stamcelledonorer, siger Helle Bruunsgaard

-Lige nu er der i Rigshospitalets register dobbelt så mange kvindelige stamcelledonorer som der er mænd, og derfor er det et behov for mandlige donorer – og særligt unge, mandlige stamcelledonorer, siger Helle Bruunsgaard.

Helle Bruunsgaard understreger, at man godt kan transplantere stamceller fra kvinder til mænd, men at det nogle gange betyder, at kønskromosomerne bliver et problem, nogle gange fordi kvindernes immunsystem har hukommelse fra tidligere graviditet, så der kan tilstøde lidt flere komplikationer efter transplantationen.

-Vi forsøger altid at finde det allerbedste match. Og hvis vi frit kan vælge, vil vi helst matche kønnet mellem donor og modtager. Vi vil også gerne have så unge stamceller som muligt, da det alt andet lige giver grobund for en bedre transplantation, så her har alder på donor en betydning, siger Helle Bruunsgaard.

Ved tilmelding som stamcelledonor, skal man besvare et spørgeskema og der tages et mundskrab eller en blodprøve for at bestemme vævstypen af stamcellerne. Stamcelledonorer registreres i den internationale database og kontaktes, hvis der er et match med en patient.

En af de mandlige donorer, der har doneret stamceller på Rigshospitalet, er 33-årige Mark Lyngbæk, som er læge på Center for Aktiv Sundhed. Han donerede stamceller gennem knoglemarv første og eneste gang den 3. august i år, og havde en tryg og god oplevelse med donationen.

-Jeg følte mig godt informeret igennem hele processen. De læger som havde høstet mine stamceller, fulgte op på mig både før, under og efter det lille indgreb. Jeg blev forelagt en udførlig smerteplan, men ærligt talt, så kunne jeg klare det med lidt Panodil. Jeg vil beskrive de smerter, der var efter indgrebet, som hvis jeg havde trænet ekstra hårdt en dag og så oplevede lidt stivhed og ømhed i musklerne efterfølgende.

-Jeg ser det, som et privilegium at hjælpe, siger Mark Lyngbæk.

Det har bet​ydet meget for mig at lige præcis mine stamceller, har været med til at helbrede en anden person. Det er jo højst sandsynligt nogens barn, søster eller far eller mor. Jeg ser det, som et privilegium at kunne hjælpe, siger Mark Lyngbæk.

International Stamcelledonordag bliver markeret lørdag den 18. september af Bloddonorerne i Danmark i samarbejde med den internationale World Marrow Donor Day.

Få mere at vide om stamcelledonation på sundhed.dk