Indopereret måler opdager hjerteflimmer hos patienter i stort studie

Når patienter får implanteret et lille device, kan man langtids-overvåge hjerterytmen og opdage hjerterytmeforstyrrelsen atrieflimren

Overlæge i Afdeling for Hjertesygdomme Jesper Hastrup Svendsen. Foto: Kathrin Heim


Patienter, der har atrieflimren, har fem gange øget risiko for at få en blodprop i hjernen og tre gange øget risiko for at dø. Men mange opdager ikke atrieflimren, og derfor har et stort studie fra fire hospitaler ledet af Rigshospitalet nu undersøgt, om man kan reducere forekomsten af blodpropper og dødelighed ved at overvåge hjerterytmen hos patienter med forhøjet risiko for at få blodprop i hjernen.  

De 6.004 patienter i studiet havde ikke før haft atrieflimren, men havde forhøjet blodtryk, sukkersyge, hjertesvigt eller havde tidligere haft blodprop i hjernen og var dermed i øget risiko. 1.501 af dem fik indopereret en lille måler under huden på brystet, en såkaldt implanterbar LOOP recorder (ILR), mens 4.503 udgjorde kontrolgruppen. 

- Ved at monitorere hjerterytmen hos patienterne med ILR fandt vi atrieflimren hos 32 procent. 90 procent af disse fik blodfortyndende behandling, fordi deres atrieflimren varede i over seks minutter ad gangen. I kontrolgruppen blev kun 12 procent diagnosticeret med atrieflimren, fortæller leder af studiet Jesper Hastrup Svendsen, der er overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet. 

Studiet, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet, viser, at risikoen for blodprop i hjernen eller et perifært pulsåresystem var reduceret med 20 procent efter 65 måneder hos gruppen med ILR. Reduktionen var dog ikke statistisk signifikant. De patienter, som blev screenet i mindst tre år, havde sikker gavn af at få hjerterytmen overvåget med en ILR. 

- Studiet kunne ikke påvise en statistisk signifikant reduceret risiko for død eller blodprop i hjernen, siger Jesper Hastrup Svendsen, der i studiet også fandt, at den tredjedel af patienterne, der havde højest blodtryk, tilsyneladende havde en fordel af at blive løbende monitoreret. 

Studiet viser, at ikke al atrieflimren er farlig, og ikke al atrieflimren kræver blodfortyndende behandling.
Redaktør