Når hjernen har været uden ilt under et hjertestop, kan det give skader. I køkkenet kan ergoterapeuter teste, om skaderne giver problemer med at klare hverdagens gøremål.
Kan du spejle to æg, uden at brødet på risteren brænder på imens? Og sætte tallene på en urskive i den rigtige rækkefølge?
Det er nogle af de udfordringer, som patienter på Rigshospitalets arytmiafsnit får, når de har haft hjertestop. For selvom flere og flere af de 5.400, der hvert år falder om med hjertestop uden for hospitalet, overlever, kan det give hjernen skader, der det gør det svært at komme tilbage til hverdagen.
25 procent af de patienter, der har haft et længerevarende hjertestop, har så svære kognitive problemer eller problemer med at udføre hverdagsaktiviteter, at de ikke kan klare sig i eget hjem uden hjælp efter udskrivelse.
Det viser nye tal fra Rigshospitalet i et videnskabeligt publiceret studie.
Bo Gregers Winkel, Mette Wagner og Kate Allen Christensen demonstrerer nogle af de udfordringer, patienter kan blive stillet i Rigshospitalets testkøkken.
Arytmiafsnittet på Afdeling for Hjertesygdomme har indført særligt fokus på at udrede alle sine hjertestoppatienter grundigt, inden de kommer hjem, fortæller klinisk sygeplejespecialist og ph.d.-studerende Mette Wagner fra arytmiafsnittet, som hvert år behandler omkring 100 patienter, der overlever et hjertestop uden for hospitalet.
- Når man har overlevet et hjertestop, har hjernen været uden ilt i et stykke tid, og det kan give mindre hjerneskader. Hos en del af vores patienter viser det sig for eksempel som træthed, hukommelsesbesvær og problemer med at overskue komplekse opgaver og mange mennesker. Tit kan man ikke se det, når patienterne er på hospitalet, for det viser sig først tydeligt, når de kommer hjem, fortæller Mette Wagner.
Kan ikke købe ind og betale regninger
Afdeling for Hjertesygdomme og Afdeling for Ergo- og Fysioterapi på Rigshospitalet er derfor gået sammen om at teste overlevende efter hjertestop, der er indlagt på arytmiafsnittet. Nogle af opgaverne kan foregå i Rigshospitalets testkøkken og -bryggers, der er indrettet med alt fra køleskab til vaskemaskine.
At stryge tøj, bage en kage og støvsuge hører til de opgaver, patienterne kan få i det kombinerede køkken og bryggers, imens en ergoterapeut observerer.
Her kan patienterne for eksempel blive bedt om at riste brød, lave havregrød, stryge tøj eller sætte kaffe over. I en anden test skal patienterne tegne en kube med dybde, sætte tallene på en urskive i rigtig rækkefølge og huske fem ord.
- Patienterne kan have problemer med alt fra indkøb til at betale regninger, når de bliver udskrevet. Men vi opdager det kun, hvis vi tester dem i realistiske omgivelser, for det er ikke altid til at se umiddelbart, når patienter har mistet kognitive færdigheder eller evnen til at udføre kendte hverdagsaktiviteter. Det er vigtigt, at vi finder ud af, hvad de kan, så vi kan lave en genoptræningsplan til kommunen, der skal sikre, at hver patient får den rette hjælp og rehabilitering, siger afdelingslæge i Afdeling for Hjertesygdomme ph.d. Bo Gregers Winkel.
Han suppleres af udviklingsergoterapeut Kate Allen Christensen:
- Når patienterne laver dagligdagsaktiviteter som at brygge kaffe, bage en kage eller ordne vasketøj, observerer vi: kan de gribe og løfte, kan de strukturere arbejdet, koncentrere sig og en lang række andre ting. Det giver os et billede af, hvilken hjælp og træning de får brug for derhjemme, og det kan også være en øjenåbner for patienten selv, at det kræver genoptræning at kunne det samme som før, når de ikke kan finde ting i køleskabet eller falder over åbne skuffer, siger hun.
Udviklingsergoterapeut Kate Allen Christensen (th.) fortæller kklinisk sygeplejespecialist Mette Wagner og afdelingslæge Bo Gregers Winkel om køkkenets indhold.
Halvdelen af de overlevende får men
Mette Wagner og Bo Gregers Winkel starter sammen med seniorforsker Jan Christensen fra Klinik for Ergo-og Fysioterapi nu et studie om, hvordan man bedst hjælper hjertestopoverlevere tilbage på arbejde.
- De senere år har der været stor opmærksomhed på hjertestartere, hjerteløbere og hjerte-lunge-redning, og det har givet en markant stigning i, hvor mange der overlever et hjertestop. Men det er rigtig vigtigt at være opmærksom på, at halvdelen overlever med forskellige grader af men, siger Mette Wagner.
For mere information kontakt:
- Mette Wagner, klinisk sygeplejespecialist i Afdeling for Hjertesygdomme
- Bo Gregers Winkel, Afdelingslæge, Afdeling for Hjertesygdomme
- Kate Allen Christensen, udviklingsergoterapeut, Afdeling for Ergo- og Fysioterapi
Hjertestop i Danmark:
- 5.400 personer får hjertestop uden for hospitalet hvert år. Det svarer til 15 om dagen.
- Cirka 16 procent overlever hjertestoppet (tal fra 2018). Det tal er steget markant de seneste 20 år takket være hjertestartere, hjerteløberordninger og øget fokus på hjerte-lunge-redning.
- Arytmiafsnittet 3143 på Rigshospitalet udskriver hvert år omkring 100 patienter, der har overlevet et hjertestop. De har fået indopereret en ICD, der er en avanceret pacemaker.
- Mange, der overlever et hjertestop, er yngre og erhvervsaktive. De er ofte ikke syge i forvejen.