Foto: Professor Anders Perner har ledet en række internationale forsøg, hvor de tester bedste brug af eksisterende lægemidler til intensivpatienter med COVID-19.
Mens mange forskere verden over kæmper for at finde nye lægemidler, der kan forbedre prognosen for patienter med COVID-19, så fortsætter andre med at forfine anvendelsen af de lægemidler, lægerne allerede har i skabene.
En forskergruppe fra bl.a. Rigshospitalet har i et nyt studie fundet frem til, at dobbeltdosis af steroidbehandlingen dexamethason sandsynligvis er bedre en enkelt dosis for en gruppe af de hårdest ramte patienter, der er indlagt på en intensivafdeling med COVID-19.
Resultaterne tyder på, at færre dør, og at de har brug for kortere tid i fx respirator. Det forklarer professor Anders Perner fra Afdeling for Intensivbehandling i Center for Kræft og Organsygdomme på Rigshospitalet. Han har ledet studiet, der er publiceret i det anerkendte tidsskrift JAMA, og er gennemført i samarbejde med forskere fra Indien, Australien, Sverige og Schweiz.
- En optimering af velkendte behandlinger har betydet meget for intensivpatienter under coronapandemien. Steroider og dexamethason er godkendte lægemidler, billige og tilgængelige på hospitaler i hele verden, og derfor forventer vi, at vores resultater vil blive anvendt umiddelbart og globalt. På Rigshospitalets intensivafdeling har vi allerede behandlet flere patienter med svær COVID-19 med dobbeltdosis steroid, siger Anders Perner.
Højere doser er velkendte
I den indledende fase af coronapandemien i foråret 2020 viste samme forskningsgruppe, at velkendte steroidpræparater med binyrebarkhormon tager toppen af betændelsesreaktionen og bedrer overlevelsen for svært syge COVID-19-patienter på intensivafdelingerne.
I det nye lodtrækningsforsøg har forskerne sammenlignet en gruppe af intensivpatienter i behandling med 12 mg dexamethason og en gruppe af patienter i behandling med 6 mg dexamethason, som indtil nu har været den internationalt anbefalede dosis. Resultaterne viser, at efter 90 dage var 32 % af patienterne i dobbeltdosis døde, mens 38 % af patienterne i enkeltdosis var døde. Forskerne målte også på, hvor længe patienterne havde brug for livsunderstøttende behandling i respirator, kredsløbsbehandling eller dialyse. Målt efter 28 dage fandt de, at gruppen af patienter i dobbeltdosis havde 20,5 dage i livsunderstøttende behandling mod 22 dage i standardgruppen.
Resultaterne peger alle i retning af gavn med højere dosis, men der er lidt statistisk usikkerhed, og manglende gavn kan ikke udelukkes. Erfaringer fra andre grupper af intensivpatienter viser dog, at lægemidlet med fordel kan bruges i højere doser, fremhæver Anders Perner.
Stort holdarbejde
I studiet indgår 1.000 patienter fra 26 forskellige hospitaler, hvoraf halvdelen var danske. Ifølge Anders Perner er studiet et eksempel på, hvor hurtigt man gennem forskning kan finde frem til den optimale behandling, når det er krisetid, og alle trækker i samme retning. Det gælder forskerne, fondenes bevilling af penge og lægemiddelmyndighederne og de juridiske enheders hurtige godkendelsesprocesser under coronapandemien.
- Dette store holdarbejde har gjort, at vi meget omkostningseffektivt og hurtigt har gennemført et højkvalitetsforsøg under udfordrende omstændigheder, siger Anders Perner.
Studiet er gennemført i det internationale forskningsnetværk for intensivområdet, CRIC, og en vigtig samarbejdspartner har været The George Institute for Global Health i Sydney og New Dehli, som ledede forsøget i Indien. Forsøget er støttet af Novo Nordisk Fonden med fem mio. kroner og Rigshospitalets Forskningsråd.