Nyt forsøg med stamceller skal hjælpe lungetransplanterede

Rigshospitalet har startet et nyt studie, hvor patienter lige efter en lungetransplantation får stamceller. Lægerne håber, at det kan forhindre eller mindske den skade på lungerne, der ofte opstår i tilknytning til operationen


Michael Perch (tv.) og Jens Kastrup


Et nyt forsøg med stamceller skal hjælpe patienter i den første kritiske tid efter en lungetransplantation.

Lægernes håb er, at når lungetransplanterede patienter får stamceller sprøjtet ind i blodet lige efter transplantationen, kan det mindske den skade, der kan opstå i tilknytning til operationen, og derved forbedre patienternes langtidsudsigter, fortæller leder af lungetransplantationsprogrammet i Danmark og overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet Michael Perch:

- Vi håber, at stamcellerne kan dæmpe den inflammation og deraf følgende skade, lungerne får, når de er uden blodforsyning. Der er ikke forsket meget på området, men studier fra hjerteområdet giver os grund til at tro, at stamceller også kan gøre noget godt for lungerne.

Mennesker, der har fået en lungetransplantation, lever i gennemsnit omkring seks år med de transplanterede lunger. Lægerne arbejder løbende på at finde behandlinger, der kan give bedre resultater.

Lungerne tager skade, når blodet kobles til

Rigshospitalet er det eneste sted i Danmark, der foretager lungetransplantationer, og der foretages omkring 30 årligt.

- Ved operationen har lungerne været uden blodforsyning i en periode. Når de nye lunger bliver syet ind, tilsluttes blodforsyningen igen, og her er det ikke unormalt, at lungerne får en skade, en såkaldt primær graftdysfunktion, PGD. Det er noget, vi holder meget øje med i dagene efter transplantationen, blandt andet ved at røntgenfotografere lungerne. For jo mindre PGD fra starten, jo bedre er prognosen for en god funktion af de nye lunger, siger Michael Perch.

I det nye studie bliver 30 patienter ved lodtrækning delt op i tre grupper – én gruppe får en enkelt dosis stamceller, en anden gruppe får dobbelt dosis af stamceller, mens den sidste gruppe får samme behandling som før, altså ingen stamceller.

Får stamceller fra mavefedt

Stamcellerne kommer fra Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet og er ikke taget fra patienterne selv. Der er tale om mesenkymale stamceller fra mavefedt på raske mennesker, fortæller leder af stamcellecentret Jens Kastrup, der er overlæge på Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet og professor emeritus ved Københavns Universitet.

- Det er velkendt, at mesenkymale stamceller på mange måder kan hæmme den inflammatoriske proces, der opstår, både når blodforsyningen genskabes, og når kroppen registrerer de fremmede lunger og forsøger at afstøde dem. Stamcellerne kan hæmme immunsystemet og dermed hæmme afstødningsprocessen, siger Jens Kastrup og tilføjer, at alle patienter i forsøget fortsat vil få den normale immundæmpende behandling, som skal forhindre kroppens immunforsvar i at afstøde donorlungerne.

Lægerne følger i studiet patienterne tæt i tre måneder efter transplantationen. 

Stamceller til lungetransplanterede

  • Stamcellerne udvikles ved at suge fedt ud fra maven på raske donorer. Udvalgte celler optimeres, dyrkes og fryses ned i ampuller.
  • I studiet gives to forskellige doser stamceller. De 5 milliliter doser indeholder henholdsvis 100 millioner og 200 millioner stamceller. De gives sammen med saltvand.  
  • Patienterne får stamcellerne sprøjtet ind i blodet, når de ligger på intensiv afdeling umiddelbart efter transplantationen. Når stamcellerne sprøjtes ind i en blodåre på armen, vil de hurtigt nå frem til lungerne, hvor de vil blive fanget af det fintmaskede net af blodkar og derfra kunne udøve deres virkning. 
Redaktør