Hjerne- og rygmarvsskader samles i én afdeling

​Behandling af hjerne- og rygmarvsskader skal flytte sammen i det nye Neurorehabiliteringshus, der bygges i Glostrup. Allerede nu samles de to funktioner i én afdeling. 

Vent...

​Afdeling for Hjerneskader og Afdeling for Rygmarvsskader fusionerer fra 1. april til én samlet afdeling, Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader. De to højt specialiserede funktioner skal begge flytte ind i det nye Neurorehabiliteringshus, der skyder op af jorden i Glostrup. Huset forventes at stå færdigt i slutningen 2022, og medarbejdere, patienter og pårørende forventes at kunne flytte ind omkring årsskiftet 2022/23. 

Mette Lindelof er pr. 1. marts tiltrådt som ledende overlæge for den nye samlede afdeling. Hun kommer fra en stilling som specialeansvarlig overlæge på Sjællands Universitetshospital, Roskilde. 

-Behandling af hjerneskader og rygmarvsskader er hver især to meget stærke og specialiserede områder. Vi skal bruge tiden frem mod indflytningen på at gøre de to fagområder så stærke som mulige hver især, inden vi flytter sammen i vores nye hus. Og samtidig også forberede os på, hvor de to specialer kan have gavn af hinanden, siger ledende overlæge for Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Mette Lindelof. 

I en overgangsfase, indtil der ansættes en ledende oversygeplejerske eller terapeut, består afdelingsledelsen udover af Mette Lindelof, af ledende terapeut Hanne Munk og ledende terapeut og Janni Sleimann. Neurocentret forventer, at ansættelsen er på plads efter sommerferien i år. 

Fakta om Neurorehabiliteringshuset
Det nye Neurorehabiliteringshus i Glostrup samler højt specialiseret behandling og genoptræning af mennesker med skade på hjerne og rygmarv i Østdanmark. 
Byggeriet er på 25.000 m2. og indeholder 125 sengestuer, ambulatorier, træningsrum, multihal, træningsbassin, forskningsafsnit og avanceret rehabiliteringsteknologi.



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor