- Pausen fra AstraZeneca-vaccinen gav ro til at lægge en plan, der kan bruges, hvis der senere skulle komme patienter med VITT fra kendte eller kommende vacciner, siger overlæge Peter Kampmann.
Jakob Stensballe viser en pose med blodpladekoncentrat. Transfusion med blodplader kan eventuelt bruges i særlige tilfælde, hvis immunglobulin ikke er tilstrækkeligt til at holde niveauet højt i tilfælde hvor blødning er alvorlig og truende.
- Vi havde et klinisk problem. Vi stod med patienter, som blev svært syge, og vi blev kontaktet af andre hospitaler i Østdanmark med lignende tilfælde. Så vi prøvede at finde løsninger, da det begyndte at gå stærkt. Da var læringskurven meget stejl.
Sådan beskriver overlæge Jakob Stensballe, fagligt ansvarlig for Region Hovedstadens Blødningsvagt situationen, da der i første halvdel af marts pludselig dukkede enkelte patienter op på landets hospitaler med blødninger og usædvanlige blodpropper i kombination med lavt antal blodplader. Fælles for dem var, at de var blevet vaccineret med en AstraZeneca-vaccine kort tid forinden.
Nu har sygdommen fået et navn: VITT. VITT står for Vaccine-induceret Immun Trombose og Trombocytopeni – altså en vaccinefremkaldt immunreaktion, der fører til blodpropper og lavt antal blodplader. Men det stod ikke klart dengang.
- Vi så noget, vi var nødt til at reagere på og vi skulle navigere i et farvand uden fortilfælde. På den ene side var vi i risiko for kun at forsøge at genkende mønstre, man kender i forvejen. På den anden kunne vi se, at her var nogle mønstre, som helt klart afveg. Vi var nødt til at stoppe op og gøre tingene lidt anderledes eller i hvert fald være forsigtige. Og så bruge vores netværk, siger overlæge Peter Kampmann fra Klinik for Blodsygdomme.
Han deltager i Hæmatologisk Koagulationsvagt, der ligesom Region H’s Blødningsvagt yder telefonisk rådgivning af læger og akutmodtagelser i Region Hovedstaden.
Tværfagligt fokus på løsninger
Der blev arbejdet tæt sammen på tværs af hospitaler, afdelinger og specialer for at finde løsninger. De nye mønstre blev taget op i nationale faglige netværk, og samarbejdet strakte sig også ud internationalt til kollegaer i Storbritannien
Jakob Stensballe og Peter Kampman blev inviteret med i Sundhedsstyrelsens tværfaglige ekspertgruppe, der ud over klinikere også består af laboratorieforskere og epidemiologer.
Til møderne i ekspertgruppen deler eksperterne detaljerede erfaringer vedrørende patienter fra Danmark og udlandet – naturligvis under strenge klausuler om tavshed.
Peter Kampmann og Jakob Stensballe beskriver arbejdet som styret af ordentlighed og systematik med en åben dialog på tværs af faggrænser:
- Det er fascinerende, hvor hurtigt man kan stampe så mange entusiastiske, vidende mennesker op, der er interesseret i at løse opgaven fælles, siger Peter Kampmann.
- Det har skabt en meget tillidsfuld proces, hvor man vender hver en sten. Alt kan blive sagt. Alt kan blive diskuteret på tværs af faggrupper, hvilket giver en enormt frugtbar dialog, bakker Jakob Stensballe op.
Første anbefalinger klar efter to dage
Den 19. marts – blot to dage efter det første møde - lå det første nationale dokument klar med anbefalinger til læger og akutmodtagelser. Fokus var på at hjælpe med at identificere de patienter, der havde tegn på alvorlige bivirkninger blandt de mange, der havde mere almindelige bivirkninger som for eksempel hovedpine og feber.
- Dokumentet beskriver, hvordan man håndterer det her i almen praksis og på hospitalerne og besvarer spørgsmål så som: hvilke blodprøver skal der tages? Hvad er det for patienter, vi mistænker, kan have det? Hvordan starter vi behandlingen? Og hvordan får vi de her patienter enstrenget ind til vores rådgivningsservice, så vi kan hjælpe med hurtig og relevant behandling, siger Jakob Stensballe, der er tovholder på dokumentet.
Siden er det opdateret, blandt andet med erfaringerne fra forløbet for en dansk patient, der overlevede. Det og andre sygdomsforløb fra Danmark og udlandet har vist, at VITT sætter en slags dominoeffekt i gang. Patienten udvikler blodpropper og niveauet af blodplader falder. Der opstår et stormvejr i immun- og koagulationssystemet. Det gør, at blodet har svært ved at størkne, så der er risiko for alvorlige blødninger.
De opdaterede anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen beskriver derfor, hvordan man kan sætte ind flere steder med medicin for at dæmpe eller ligefrem forhindre dominobrikkerne i at blive ved med at vælte. Ingredienserne er immunglobulin til at stoppe stormvejret og modvirke faldet i blodpladeniveau, samt blodfortyndende medicin af rette type og dosis, der behandler blodpropperne, uden at blødning bliver et større problem.
Faldende dødelighed
I Danmark er der ikke vaccineret med AstraZeneca-vacciner siden den 11. marts. Vaccinen bruges fortsat i flere andre lande. Det samme gælder vaccinen fra Johnson & Johnson, der ligeledes kan udløse VITT. Derfor kommer der flere og flere videnskabelige data om hyppigheden og alvoren af VITT. Blandt andet fra England, hvor der nu mere end 240 tilfælde af VITT, og hvor dødeligheden i starten var omkring 50%, men nu er faldet til tæt på 20%.
- Det at Sundhedsstyrelsen pauserede AstraZeneca-vaccinen, har sikret os ro til at lave anbefalinger og et nationalt netværk, så vi er klar, hvis der skulle komme nye VITT-tilfælde i forbindelse med kendte eller en kommende vaccine, siger Peter Kampmann.
- Det kan forhåbentlig berolige, at vi nu ved, hvad vi skal gøre ved patienter med de her alvorlige symptomer. Det er stadig en alvorlig tilstand, kan give senfølger, men den er ikke så dødelig, som vi fra starten troede, den ville være, siger Jakob Stensballe.
Dette kendetegner VITT
- VITT anslås at opstå hos cirka 1 ud af 40.000 vaccinerede med AstraZeneca-vaccine. Forekomsten efter Johnson & Johnson-vaccine er fortsat uafklaret men estimeres cirka til det samme.
- Symptomerne er vedvarende, kraftige smerter i hoved og mave eventuelt i forbindelse med blødning i hud eller slimhinder.
- Symptomerne opstår 3-30 dage efter vaccination, typisk i anden uge efter vaccination.
- Begge køn rammes ligeligt.
- Alle aldersgrupper kan rammes. Ses måske lidt hyppigere under 50 år.
- Det ser ikke ud til, at almindelige blodpropsygdomme eller blødersygdom giver øget risiko for VITT.
De danske anbefalinger til behandling er udarbejdet af:
Anne-Mette Hvas, Aarhus Universitets Hospital, Henrik Frederiksen, Odense Universitets Hospital, Jakob Stensballe, Peter Kampmann og Sisse Ostrowski, Rigshospitalet.