Sygeplejerske Anna Wieland (bagest) gennemgår sammen med kollega og klinisk sygeplejespecialist Birgitte Lykkeberg lister over patienter med medfødt hjertefejl. 

Deres kredsløb fungerer anderledes, og iltmætningen kan være lav. Nogle har kun ét pumpekammer i hjertet, andre har forhøjet blodtryk i lungerne.

Mennesker, der er født med en hjertefejl, bliver – som alle andre – ramt af sygdomme gennem livet. De skal også have skiftet en hofte, fjernet galdeblæren eller opereres for kræft. Men en del af patienterne skal have taget særlige hensyn, når de lægges i narkose eller får medicin på intensiv. Ellers kan det ende galt. Det fortæller overlæge Jesper Brøndum Poulsen fra Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling i Hjertecentret.

- Når vi som anæstesilæger bedøver, har vi en række rutiner, vi bruger i forskellige situationer. Hos nogle patienter med medfødt hjertesygdom kan en anæstesiologisk rygmarvsreaktion virke modsat. Det vil sige, at hvad der er sund fornuft, når vi taler patienter med almindeligt kredsløb, kan være fatalt for patienter med medfødt hjertesygdom, fordi deres kredsløb er anderledes, siger han. 

Derfor har Afdeling for Hjertesygdomme og Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling i Hjertecentret startet en rådgivning, hvor specialiserede sygeplejersker hjælper andre afdelinger på Rigshospitalet og andre hospitaler med at tilrettelægge operationsforløb. En indsats, der både er forebyggende og opsøgende, fortæller sygeplejerske Anna Wieland fra GUCH-funktionen, som voksne med medfødt hjertefejl er tilknyttet.

- Vi siger til vores patienter, at de altid skal ringe til os, inden de skal til behandling i sundhedsvæsnet. Så kan vi vurdere, om der er en risiko, og om der skal tages særlige hensyn. I de situationer får vi indlagt patienterne her, eller vi kan ringe og rådgive de andre hospitaler, fortæller hun. 

Anna Wieland ser efter i Sundhedsplatformen, om patienterne har planlagte operationer på andre hospitaler eller afdelinger, og så koordinerer hun forløbet og sørger for, at alle involverede er opmærksomme på patientens risici, og at der er nye hjerteskanninger og blodprøver.

- Mange af patienterne kender vi rigtig godt, fordi de er kronisk syge af deres hjertefejl og kommer her tit. For dem kan der være en tryghed i, at jeg går med til forsamtale i urologien, ortopædkirurgien, eller hvor de nu skal opereres. Ofte lader vi patienterne indlægge på et hjertemedicinsk afsnit efter operationen, så vi bedre kan overvåge dem og være opmærksomme på, hvordan de reagerer i forhold til deres hjertesygdom, siger hun.

Jesper Brøndum Poulsen anslår, at halvdelen af patienter med medfødt hjertesygdom ikke har øget risiko i forbindelse med bedøvelse, en fjerdedel kan med rådgivning bedøves på et lokalhospital, men den sidste fjerdedel kan være i så høj risiko, at anæstesien bør foregå på et center med specialistfunktion.

For eksempel kan nogle kun tåle en rygbedøvelse, hvis den gives meget langsomt. Hos andre patienter er selv en mindre blødning problematisk, og nogle tåler dårligt noradrenalin, respiratorbehandling eller kikkertundersøgelser og -operationer.

- I thoraxanæstesien er vi vant til at have med disse patienter at gøre, og derfor gennemgår vi – sammen med hele operationsteamet – planen for hele forløbet, både kirurgisk og anæstesiologisk. De er jo eksperter på deres felt, og jeg kan bidrage med viden om patientens kredsløb. Det handler om, at vi slår vores ekspertise sammen og lægger en plan for, at operationen kan gennemføres med minimal risiko for patienten, siger Jesper Brøndum Poulsen.