Illustration: Seniorforsker Kristian Almstrup
Et nyt forskningsprojekt fra Afdeling for Vækst og Reproduktion skal undersøge, om man kan vurdere testiklernes funktion ud fra en blodprøve og på den måde se, om de producerer sædceller, og om der er en kræftknude til stede.
RNA afgørende for sædproduktion
En type af små stykker RNA viser sig nemlig at være vigtige for, hvordan mænds testikler virker. Hvis RNA-stykkerne ikke produceres som de skal i testiklerne, så stopper sædproduktionen. Overraskende, findes de samme stykker RNA findes også i blodet.
- Vi vil undersøge, om de stykker RNA, der findes i blodbanen kan fungere som et mål for, hvor godt testiklerne virker, og om en blodprøve kan afgøre, om en mand slet ikke danner sædceller. Hvis det viser sig, at man kan det, er det en viden der vil hjælpe, når man skal beslutte hvilken type fertilitetsbehandling, der kan tilbydes, siger Kristian Almstrup.
Screening for testikelkræft
En anden type RNA-stykker kan afsløre, om en mand har testikelkræft eller ej. Disse RNA-stykker findes også i blodet og projektet skal også undersøge, om der er grundlag for at bruge disse RNA-stykker som grundlag for at screene for testikelkræft.
Det skal bl.a. ske ved at måle mængden af små stykker RNA i gamle blodprøver fra patienter med testikelkræft fra før, de fik kræft. På den måde kan man undersøge, om RNA-stykkerne var fraværende i blodet i måneder eller år før, mændene fik mistanke om, at noget var galt og gik til lægen.
- Vi ved allerede, at disse RNA-stykker i blodet kan afsløre testikelkræft med større nøjagtighed og følsomhed end de markører, der bruges i dag. Vi vil undersøge, om der er grundlag for at screene unge mænd i bestemte risikogrupper for testikelkræft ved at måle på specifikke stykker små RNA i en blodprøve, siger Kristian Almstrup.
Hvert år får omkring 300 mænd konstateret testikelkræft i Danmark. Sygdommen rammer oftest unge mænd, den hyppigste alder er 30 år. De fleste overlever testikelkræft (5-års overlevelsen er 97 procent), men som ved andre kræftformer er tidlig opsporing afgørende for behandlingen.
Fakta om uddelingen fra Danmarks Frie Forskningsfond
- 75 anerkendte forskere karakteriseret ved høj ekspertise og risikovillighed foretager udmøntningsopgaven med at spotte og sikre forskningsmidler til excellente idéer.
- De 75 forskere er medlemmer af og fordelt på fem forskningsfaglige råd i Danmarks Frie Forskningsfond.
- Internationale paneler foretager såkaldte peer reviews på en udvalgt andel af ansøgningerne, som rådene inddrager i deres bedømmelser.
- 1919 forskere har ansøgt om sammenlagt 7,18mia. kr., mens 191 ansøgere har opnået bevilling for samlet 668 mio. kr.
- Succesraten målt på antal ansøgninger er knap 10% på tværs af de faglige råd. Succesraten målt på bevilget beløb er 9,3 %.
- Danmarks Frie Forskningsfond er en offentlig fond og fordeler årligt ca. 1,5 mia. kr. til risikovillig forskning i Danmark.
Kontaktoplysninger
For yderligere information, kontakt:
Seniorforsker Kristian Almstrup
Telefon: 31 66 80 22