Unikt studie skal bane vej for individualiseret kræftbehandling

Patienter med kræft skal i fremtiden have den behandling, der passer til lige netop deres sygdom, biologi og livssituation. Stort studie med 2.400 patienter med bryst- og lungekræft skal give lægerne data


Ledende overlæge i Afdeling for Kræftbehandling Ulrik Lassen har taget initiativ til studiet. 


Når kræftlæger i dag behandler deres patienter, læner de sig op af veldokumenterede kliniske guidelines. Erfaringsmæssigt har ikke alle patienter samme udbytte af en given behandling. Nogle har god effekt, andre mindre eller slet ingen effekt. Samme mønster ses ved de bivirkninger, som patienterne kan opleve under behandlingen. Imidlertid har de behandlende læger kun begrænset systematisk viden om forskelle i effekt og bivirkninger i klinikken. Det vil Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling nu råde bod på med det nye kliniske studie Copenhagen Master Observatory Trial (C-MOT). 

Studiet er et såkaldt observationsstudie. I studiet indsamles ensartede og komplette real world data om patienterne for at få et detaljeret og systematisk indblik i mulige årsager til forskelle i effekt af - og bivirkninger ved - behandlingen. Ved at tilvejebringe denne viden kan C-MOT-studiet bidrage til, at kommende patienter potentielt kan få en mere målrettet behandling med bedre effekt og færre bivirkninger.  

- C-MOT-studiet er helt unikt. Ved systematisk at indsamle omfattende data om behandling af vores patienter, får vi et meget robust grundlag for at bedre at forstå og udvikle den kliniske praksis. Den viden, der indsamles gennem C-MOT-studiet, kan potentielt bane vejen for en endnu bedre behandling af morgendagens patienter, fortæller initiativtageren til C-MOT-studiet Ulrik Lassen, som er ledende overlæge på Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling og professor ved Københavns Universitet.

Data skal gøre os bedre til at behandle patienten

C-MOT-studiet omfatter 1.800 lungekræftpatienter, tilknyttet Herlev Hospital og Rigshospitalet og 600 brystkræftpatienter med metastatisk sygdom, tilknyttet Rigshospitalet. Patienterne tilbydes allerede i dag en standardbehandling eller en målrettet behandling - alt afhængig af den specifikke kræftform. 

Der indsamles detaljerede kliniske data om effekt og bivirkninger ved behandlingen af patientens kræftsygdom. Denne information skal derefter kobles med nationale sundhedsregisterdata om patientens sygdomshistorie og medicinforbrug samt patienternes selvrapporterede helbredsoplysninger. Patienterne tilbydes desuden en helgenomsekventering.

- Netop ved at indsamle og koble forskellige datakilder kan vi få en hel unik indsigt i, hvordan patienterne responderer forskelligt på deres behandling, og vi vil kunne forske i mulige årsagssammenhænge. Det er en meget værdifuld viden, som kan sætte os i stand til bedre at tilrettelægge og tilpasse behandlingen til den enkelte patient, forebygge komplikationer og afhjælpe senfølger, forklarer Ulrik Lassen. 

Stort skridt frem mod mere personlig behandling

Patienterne tilbydes også en helgenomsekventering samt genomsekventering af deres kræfttumor tidligt i behandlingsforløbet. Viser denne sekventering særlige genmutationer i tumoren, kan patienten hurtigere tilbydes en eksisterende behandling, som kan have bedre effekt eller færre bivirkninger.

- Med de data, der indsamles i C-MOTstudiet, får vi som læger et stærkt redskab til at planlægge den optimale behandling for den enkelte patient tidligt i et behandlingsforløb. Med forskningsprojektet kan vi få ny indsigt i effekten af nye behandlinger, som er under afprøvning på Afdeling for Kræftbehandling i andre kliniske studier, og dermed udvide de behandlingsmuligheder, som vi i fremtiden vil kunne tilbyde vores patienter. Vores mål er, at alle patienter en dag vil kunne tilbydes personlig behandling. C-MOT-studiet er et stort skridt i denne retning, tilføjer Ulrik Lassen.

Ny platform skal sikre fundamentet for udveksling af sundhedsdata
En central komponent i C-MOT-studiet er - at følge sygdomshistorien, hele behandlingsforløbet og gensekventering for at få en så komplet beskrivelse af patienten som muligt.

OSCAR-projektet, som C-MOT-studiet er en del af, skal sikre grundlaget for denne kobling af data på patientniveau ved at etablere en sikker platform for indsamling og sammenkædning af sundhedsdata. Data som samles via platformen vil så kunne anvendes til at udføre analyser hurtigt og sikkert og i fuld respekt for den enkelte borgers privatliv og rettigheder over egne data. 

- C-MOT-studiet er den kliniske krumtap i OSCAR-projektet, forklarer Troels Bierman Mortensen, projektleder for OSCAR og administrerende direktør i DataFair. 

- Med C-MOT-studiet får vi anvendt den nye platform på kliniske data i et omfang, som ikke er prøvet før – både i forhold til antallet af deltagere og i forhold de forskellige typer af data, som indsamles. Med C-MOT-studiet og OSCAR-projektet placerer Danmark sig helt i front i forhold til at udvikle og teste nye løsninger til bedre brug af sundhedsdata sikkert og fortroligt og til gavn for fremtidige patienterne, tilføjer Troels Bierman Mortensen.
 

Yderligere oplysninger:

Forskningsprojektet C-MOT er godkendt af De Videnskabsetiske Komiteer, Region Hovedstaden, og registreret i Region Hovedstadens forskningsfortegnelse. 
OSCAR er et offentligt-privat innovationssamarbejde og er økonomisk støttet af Innovationsfonden.  

Kontakt: 

  • Ulrik Lassen, ledende overlæge ved Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet og professor i klinisk onkologi og personlig medicin ved Københavns Universitet, initiativtager til C-MOT-studiet: 35458923, ulrik.lassen@regionh.dk
  • Projektleder for OSCAR, Troels Bierman Mortensen: 3155 1015, tbm@datafair.org
  • Pressekonsulent på Rigshospitalet: Louise A. Poulsen: 2977 8813 louise.andresen.poulsen@regionh.dk


Redaktør