EM i Parken giver midlertidige ændringer i trafikken

Parken lægger græs til EM i fodbold, hvilket betyder adskillige ændringer i trafik- og parkeringsmulighederne nær Rigshospitalet i perioden 18. maj til 7. juli.​

Skal man til og fra Rigshospitalet, mens europamesterskaberne udspiller sig i og omkring Parken, er det en god idé være opmærksom på de mange trafikændringer, som finder sted. Det er både parkeringsmuligheder og adgangsvejene ved Parken, som er påvirket og særligt dagene op til og på selve kampdagene, er det ganske omfattende.

Hele perioden

Fra 18. maj til 7. juli kan parkeringspladser på Øster Allé og dele af Edel Sauntes Allé ikke længere kan anvendes som normalt. Samtidig ændres kørselsretningen på øverste del af Edel Sauntes Allé således, at der er indkørselsforbud fra Øster Allé. Se kort nedenfor.

Dagene op til kampene

I dagene op til kampene indskrænkes parkeringsmulighederne yderligere. Det gælder gadeparkering på Per Henrik Lings Allé og Nørre Allé i dagene: 11. juni, 16. juni, 20. juni, 27. juni

Aftener og nætter før kampe

I aftentimerne og nætterne før kampe forventes der at blive opsat indkørselsforbud kl. 22.00 i begge ender af Øster Allé og ved indkørsel til Gunnar Nu Hansens Plads. Man må dog gerne parkere natten op til en kamp, men allerede fra kl. 07.00 på kampdagene vil der være parkeringsforbud, hvilket betyder, at man skal have fjernet sit køretøj. Det gælder i dagene 11./12. juni, 16./17. juni, 20./21. juni og 27./28. juni.

På kampdagen

Man vil fortsat kunne køre fra Universitetsparken via Edel Sauntes Allé til Rigshospitalet, men alle parkeringspladser på Edel Sauntes Allé er inddraget. Samtidig er der indkørsel forbudt på Øster Allé fra begge sider og til Gunnar Nu Hansens Plads samtidig med, at parkeringspladser også berøres her samt ved Øster Fælled Torv.

Trafikændringerne sker i et samarbejde mellem DBU og Københavns Kommune.

Se flere detaljer om kørsels- og parkeringsforhold under hele EM i materialet her:

11529 - Flyer med trafikinfo til naboer, EURO2020 - Dansk Boldspil-Union.pdf

11529 - Plakater med trafikinfo til naboer, EURO2020 - Dansk Boldspil-Union.pdf

Redaktør