Stor bevilling til forskningsprojekt om COVID-19 senfølger i hjernen

​Novo Nordisk Fonden bevilger 7,3 millioner kroner til forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan COVID-19 senfølger påvirker hjernen. Projektet ledes af overlæge og klinisk forskningslektor Daniel Kondziella fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme.

Hvordan har COVID-19 påvirket hjernens kognitive, neurologiske og mentale sundhed hos personer med senfølger fra 6 måneder til 3 år efter at være blevet ramt af COVID-19? Det skal David Kondziella, overlæge og klinisk forskningslektor fra Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme undersøge i et nyt, omfattende forskningsprojekt, som har modtaget en bevilling på 7,34 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden.

Studiet sker i samarbejde med professor Michael E. Benros fra Psykiatrisk Center i København samt med kardiologiske- og intensivafdelinger i København. Projektet forventes at vare i fire år, hvormed data på personer med senfølger i op til 3 år kan inddrages i undersøgelserne.

Kritisk syge og rygmarvsvæske kan bidrage til ny vigtig viden

Forskningsprojektet består i alt af tre studier, der til sammen skal danne grundlag
for ny viden og forhåbentlig bedre behandlingsmuligheder.

Det første skal sammenligne patienter, der har været indlagt med kritiske COVID-19 forløb og har senfølger efter 6 måneder med patienter, som har været indlagt med anden kritisk sygdom end COVID og som ligeledes kæmper med senfølger.

- Det er vigtigt at finde ud af, hvor meget COVID-19 sygdommen adskiller sig fra andre alvorlige tilstande, som vi ved også kan give senfølger. Derfor skal vi have afdækket, hvorvidt COVID er på lige fod med senfølger fra andre sygdomme, endnu værre eller måske mindre slemme. Selvom det i et samfundsperspektiv naturligvis har stor betydning med senfølger uanset sværhedsgraden set i forhold til den store mængde smittede.

- Der kan endnu ikke sættes tal på antallet af patienter, der skal medvirke i denne del af studiet, da vi fortsat ikke ved, om vi får en bølge 3 og hvor mange patienter, der på den baggrund kan medvirke. På nuværende tidspunkt er det omkring 100 COVID-patienter med et tilsvarende antal kontrolpatienter, som vi kan undersøge vigtige data ud fra, fortæller Daniel Kondziella.

Derudover igangsættes et nationalt registerstudie, hvor der på baggrund af registre over alle danskere smittet med COVID-19 laves en sammenligning med udviklingen af andre sygdomme.

- Ligesom alle f.eks. har en vis risiko for at udvikle en psykiatrisk diagnose inden for et bestemt tidsrum, vil vi se på, om det tal forandrer sig til det værre blandt alle smittede personer, efter landet har været ramt af COVID. Med andre ord skal vi undersøge, om danskere smittet med COVID i højere grad bliver syge af andre sygdomme i senfølgeforløbet, siger Daniel Kondziella.

I det tredje studie skal rygmarvsvæske indsamlet fra patienter med kritiske COVID-19 forløb undersøges for markører, der kan vise tegn på en pågående hjerneskade.

- Man kan måle markører, der afspejler en hjerneskade, et traume eller neurodegenerativ proces i rygmarvsvæsken, så her består studiet i at analysere indsamlet rygmarvsvæske fra svært syge og mindre syge COVID-19 patienter for at se, om der er et sammenhæng mellem COVID og skader i hjernen, fortæller Daniel Konziella.

I alt seks projekter modtager bevilling til senfølgeforskning

Forskningsprojektet er en del af i alt seks udvalgte projekter, der har modtaget en større bevilling fra fonden på samlet set 39,2 millioner kroner. De seks forskningsprojekter skal på forskellig vis undersøge de potentielle langsigtede konsekvenser af COVID-19 med målet om at forbedre kendskabet til sygdommen og bane vej for bedre og nye behandlingsformer.

Læs om alle forskningsprojekterne her: https://novonordiskfonden.dk/en/news/new-research-will-improve-knowledge-on-the-long-term-health-consequences-of-covid-19/

Redaktør