Gravide med kræft har øget risiko for venøse blodpropper under graviditeten og i barselsperioden

​Ny forskning viser, at kvinder, der diagnosticeres med kræft under graviditeten, har en over 6 gange øget risiko for at udvikle venøse blodpropper i graviditeten og barselsperioden. 

Vent...

Hvert år rammes omkring 60 danske kvinder af kræft under graviditeten.  En af de velkendte komplikationer til både graviditet og cancersygdom er blodpropper i venerne, men kun få studier har undersøgt, om kombinationen af både cancer og graviditet øger risikoen for venøse blodpropper. Et nyt studie fra Rigshospitalets graviditets-, fødsels- og barselsafdeling tyder på, at risikoen er øget 6,5 gange. 

Ifølge forskerne bør dette give anledning til at justere de gældende behandlingsguidelines samt undersøge området nærmere i fremtidige studier.

Læge og Ph.d.-studerende Iben Katinka Greiber, der har stået i spidsen for projektet, som en del af sin ph.d. omhandlende gravide med kræft, forklarer: 

- Selvom studiet bygger på få tilfælde, finder vi grundlag for at anbefale, at alle gravide cancerpatienter tilbydes forebyggende blodfortyndende behandling under indlæggelse, samt omkring fødslen og 6 uger efter fødslen. Netop i tiden efter fødslen er risikoen for blodpropper størst, og derfor vil det give mening at ændre de gældende behandlingsvejledninger, så kvinderne også får blodfortyndende behandling 6 uger efter fødslen, forklarer Iben Katinka Greiber. I forvejen er kvinderne hårdt ramt af både at skulle være gravid/nybagt mor og samtidig kræftpatient, så vi er meget interesserede i at undgå yderligere og potentielt alvorlige komplikationer for disse sårbare patienter. 

Det nye studie bygger på data fra 40 år (perioden 1977-2017). Forskerne har ved hjælp af de unikke danske registre undersøgt risikoen for at udvikle venøs thromboemboli under graviditeten og i barselsperioden. Forskerne har også undersøgt, om gravide cancerpatienter har øget risiko for at få venøse blodpropper sammenlignet med raske gravide. 3.581.214 graviditeter er inkluderet i studiet. Heraf var 1330 kompliceret af kræft. Forekomsten af blodpropper (venøs thromboemboli) blandt gravide cancerpatienter var 75.2 per 10.000 graviditeter og kun 10.7 per 10.000 blandt raske gravide. Dette svarer til, at risikoen er 6,5 gange større for gravide cancerpatienter. 

De hyppigste cancerformer under graviditeten var modermærkekræft, brystkræft og livmoderhalskræft.

Behov for yderligere forskning og rådgivningsmuligheder 

Håndteringen af gravide kvinder med kræft er en kompleks opgave, der involverer mange forskellige hensyn, specialer og behandlinger. Kvinderne skal tilbydes optimal udredning og behandling for kræftsygdommen, og samtidig skal der tages hensyn til det ufødte barn. Selve diagnosticeringen og behandlingen af kræft i graviditeten er ofte vanskelig, da de symptomer, som kvinden præsenterer sig med, ofte kan forveksles med almindelige graviditetsgener. Dertil kommer hensynet til og usikkerheden omkring det ufødte barn ifm. billeddiagnostisk udredning, vævsprøver, kirurgi og mulig kemobehandling.

Ifølge forskerne har man i tidligere studier vist, at der er en vis tøven blandt sundhedsprofessionelle i forhold til den kliniske håndtering af den gravide kvinde, både mht. udredning og til behandling og i forhold til, hvilke hensyn man skal tage i forhold til det ufødte barn. Hvorvidt denne tøven, de ofte uspecifikke symptombilleder, graviditetens hæmmende effekt på immunsystemet eller andet, kan forklare, at kræft hos gravide opdages senere end hos ikke-gravide patienter og dermed forringer overlevelsen, er uvist. For at passe mest muligt på det ufødte barn, har man ofte anbefalet afslutning af graviditeten inden behandlingsstart, hvilket har resulteret i både tidligt fødte børn, evt. unødvendige aborter samt udsættelse af behandlingsstart.

Iben Katinka Greiber forklarer:

- Nyere case-baserede studier peger i retning af, at kræftbehandling under graviditeten er sikkert for fostret, og at det primært er en for tidlig fødsel, der giver børnene varige mén. Dog findes der sparsom langtidsopfølgning af børn født af kræftramte mødre, så dette håber vi at kunne undersøge nærmere i kommende studier. Vi ved ligeledes heller ikke, om det påvirker moderens chancer for at overleve, hvis hun vælger at fortsætte graviditeten til termin ift. Ikke gravide kræftpatienter.

- Vi ønsker, på baggrund af de unikke danske registerdata, at belyse betydningen af kræft i graviditeten for både mor og barn i Danmark de sidste 41 år (1977-2018).

Forskningen gennemføres bl.a. i et ph.d.-projekt, som Iben Katinka Greiber er i gang med, og som tager udgangspunkt i registerdata. Målet er at se på både langtidskonsekvenserne (bl.a. sygelighed og død) for den gravide og hendes barn.

Ph.d.-studiet er støttet af Rigshospitalets forskningspuljer, Johannes Clemmesens Forskningsfond og Holms Mindelegat. Ph.d.-projekt gennemføres i et samarbejde mellem forskere fra Obstetrisk Afdeling på Rigshospitalet og forskere på Kræftens Bekæmpelse.

Planer om opstart af tværfagligt videnscenter på Rigshospitalet og national database

Forskerne og klinikere fra Rigshospitalets Obstetriske Afdeling håber at kunne opstarte et tværfagligt nationalt videnscenter om kræft i graviditeten, som ud fra nyeste evidens kan rådgive klinikere om håndtering af denne sårbare patientgruppe. Da kvinder kan rammes af alle typer af cancer under graviditeten, er det vigtigt at kunne inkludere de relevante eksperter inden for onkologien, kirurgiske specialer, obstetrikere, pædiatere og radiologer. 

Som et første skridt på vejen har fødselslæger fra Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse oprettet et tilpasset psykologisk rådgivningstilbud til både patienter og deres partnere samt et online patientforum, hvor patienterne har mulighed for at udveksle erfaringer: www.cancer.dk/kraeft-under-graviditet/

Sideløbende har projektgruppen bestående af obstetrikere og en pædiater fra Rigshospitalet oprettet en klinisk forskningsdatabase, som registrerer alle nye patienter med cancer under graviditeten og følger mødrene under graviditeten og efterfølgende ift. tilbagefald af sygdommen (cancerrecidiv) og overlevelse. Databasen følger desuden børnene med kliniske undersøgelser samt neuropsykologisk testning fra fødslen og indtil 18-års alderen. 

Gruppen har netop modtaget godkendelse til at gøre databasen national, så patienter fra Odense Universitetshospital samt Aarhus Universitetshospital også kan inkluderes og dermed danne grundlag for tiltag og forskning for hele landet. 

Overlæge Lone Storgaard og afdelingslæge Mona Aarenstrup Karlsen på Obstetrisk afdeling samt 1. reservelæge Cristel Sørensen Hjortshøj på BørneUngeAfdelingen, er initiativtagere og projektansvarlige for både database og videnscenter.


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor