Som de første i verden har forskere fra Rigshospitalet foretaget en omfattende national opgørelse af medfødte genetiske forandringer hos nydiagnosticerede børn med kræft. Opgørelsen, som nu er publiceret i det videnskabelige tidsskrift ”PLOS GENETICS” viser, at 10 % af børnene havde genetiske varianter, som disponerer til tumorudvikling i barnealderen. Dette studie understreger, at det er nødvendigt at ændre kriterier for, hvilke børn med kræft, der skal undersøges genetisk.

Ca. 1 ud af 350 børn udvikler kræft før 18-årsalderen. Det har tidligere været antaget, at medfødte genetiske forandringer kun forklarede en meget lille andel af kræfttilfældene, men nyere forskning har vist, at 5-10% af børn med kræft har medfødt genetisk disposition for udvikling af kræft. Disse opgørelser har imidlertid typisk været fra udvalgte patientgrupper eller for undertyper af kræft, men nu har forskere fra Rigshospitalet, som de første i verden, publiceret data fra det nationale projekt STAGING (Sequencing Tumor and Germline DNA – Implications for National Guidelines), der viser at disse tal formentlig er i underkanten af det reelle. 

Forskerne i STAGING-projektet har siden 2017 tilbudt alle nydiagnosticerede børn med kræft i Danmark at få foretaget kortlægning af hele deres arvemateriale. Derudover får børnene også foretaget klinisk undersøgelse, og der indsamles oplysninger om kræftsygdomme i familien. 

De første resultater af undersøgelsen er nu publiceret og viser, at 10% af de nydiagnosticerede børn med kræft har genetiske forandringer i kendte gener, som disponerer til tumorudvikling i barnealderen. Derudover havde 5% af børnene i projektet forandringer i gener, som medfører øget risiko for udvikling af kræft i voksenalderen. Dette tyder på, at de genetiske forandringer i kendte gener også spiller en rolle for barnets kræftudvikling senere i livet. 

Dertil kommer ifølge forskerne, at mange patienter har genetiske forandringer, som enkeltvis næppe har forårsaget kræftsygdommen, men hvor en kombination af flere forandringer kan have spillet en rolle for kræftudviklingen. 

De nye fund kommer til at påvirke udredningen og behandlingen af børn med kræft fremover, udtaler Karin Wadt, overlæge på Klinisk Genetisk Afdeling på Rigshospitalet, og en af forskerne bag undersøgelsen: 

- En af de ting, vi har lært af undersøgelsen allerede nu er, at vi skal bruge flere kriterier, end vi gør nu for at kunne finde frem til, hvilke børn med kræft, der bør testes genetisk for at finde variant, der disponerer for kræft.  Med de kriterier, vi bruger nu, overser vi at lave en genetisk udredning af mindst 15-20% af de børn, der har genetiske forandringer. Og det er ikke godt nok. 

- Vi har i undersøgelsen set, at den genetiske udredning har stor betydning for både behandlingen til det enkelte barn, senfølgerne og resten af familien. Der kan være andre personer i familierne, fx søskende, som kunne havde samme genetiske variant og derfor kunne have glæde af at blive fulgt løbende med henblik på at opdage evt. kræftsygdomme så tidligt som muligt, og der kan være familier, hvor den genetiske udredning af barnet med kræft, giver forældrene mulighed for at tilvælge prænatal diagnostik eller ægsortering ved fremtidige graviditeter, så familierne kan tage stilling til, om de vil have yderligere børn med risiko for samme disposition for kræft.

Ud fra det nye studie ser det ud til, at man overser at lave en genetisk udredning af ca. hvert femte barn, der har en medfødt disposition for kræft enten i barnealderen eller voksenalderen. 

Forskerne vil nu forsøge at bekræfte resultaterne i et endnu større studie og arbejde hen imod, at alle nydiagnosticerede børn med kræft tilbydes genetisk udredning i klinisk regi til gavn for både den behandling, det enkelte barn skal have og får tilbudt, og for resten af familien, da der evt. kan være flere i familien med samme genetiske variant.

Professor Kjeld Schmiegelow, Rigshospitalets BørneUngeAfdeling, som leder undersøgelsen, uddyber:

- I løbet af blot 20 år er prisen for at kortlægge et menneskes arvemateriale faldet til en brøkdel af, hvad det var oprindeligt. Vi har i STAGING kunnet kortlægge et helt arvemateriale for under 10.000 kr. Med betydelig økonomisk støtte fra Børnecancerfonden, EU og en række andre fonde har vi derfor kunnet tilbyde disse analyser til alle danske børn med kræft. Samtidigt har vi kunnet reducere den tid, det tager at analysere DNA-kodens 3 milliarder byggesten fra mere end et år til ganske få uger. 

Kjeld Schmiegelow mener, at de første resultater af STAGING projektet vil få tre vigtige konsekvenser: 

- For det første vil vi kunne identificere de børn og deres familiemedlemmer, der er disponeret for kræft, og dermed følge dem tæt med bl.a. skanninger, så nye kræftsygdomme kan blive fundet tidligere, hvilket kan øge helbredelseschancen markant.

- For det andet forventer vi, at de genforandringer, der hyppigst fører til kræft hos børn, om nogle år vil blive kortlagt allerede ved fødslen, som led i det nationale screeningsprogram. De disponerede vil så kunne følges tæt, kræftsygdomme vil kunne påvises tidligere end i dag, og dette vil kunne føre til et markant fald i kræftdødsfald hos børn.

- For det tredje vil den omfattende viden om arvematerialet hos børn med kræft give en dybere forståelse af, hvorfor kræft overhovedet opstår, og hvordan sygdommen opfører sig, hvilket kan føre til bedre behandling af den enkelte patient med øget helbredelse og færre bivirkninger til behandlingen.

Fakta om STAGING-projektet

STAGING er et forskningsprojekt, der tilbyder helgenomsekventering til alle børn og unge under 18 år i Danmark. Projektet startede 1. juli 2016, og er dermed det første projekt, der laver omfattende sekventering af alle patienter i et medicinsk speciale. De genetiske fund skal give bedre forståelse af, hvorfor børn får kræft, og hvordan kræftsygdom hos børn kan forebygges. Projektet danner dermed baggrund for etableringen af en klinik, der specialiserer sig i forebyggelse af børnekræft, som skal håndtere de patienter med øget risiko, der nu identificeres.

Leder af projektet er professor Kjeld Schmiegelow fra Rigshospitalets BørneUngeAfdeling. STAGING har primært modtaget støtte fra Børnecancerfonden, Kræftens Bekæmpelse og EU.

STAGING er en forkortelse af: Sequencing of Tumor And Germline DNA – Implications and National Guidelines

Læs mere på Rigshospitalets hjemmeside om projektet.