Rigshospitalet og Lundbeck indgår samarbejde for at finde nye veje til behandling af hjernesygdomme

I et nyetableret samarbejde vil forskere undersøge, hvordan molekyler kommer ind i hjernen. Samarbejdets resultater vil blive publiceret som grundforskning, men på sigt kan resultaterne føre til bedre behandlinger af hjernesygdomme.
Vent...

​H. Lundbeck A/S (Lundbeck) indleder et samarbejde med Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi på Rigshospitalet, der skal give nye indsigter i, hvordan molekyler kommer ind i hjernen. Samarbejdet giver forskerne adgang til at undersøge væsker omkring hjernen for at få indsigt i, hvilke stoffer der kommer ind i hjernen, og hvordan de fordeler sig. Dette er i dag ukendt. Projektet er et grundforskningssamarbejde, med henblik på at resultaterne vil blive gjort bredt tilgængelige.


En af de store udfordringer ved hjerneforskning er den såkaldte blod-hjerne barriere, som består af et kredsløb af blodkar. Barrieren blokerer i det daglige for, at en lang række skadelige molekyler i blodbanen kan komme ind i hjernen. Det er under normale omstændigheder en naturlig beskyttelsesmekanisme, men når man gerne vil have medicin ind i hjernen for at behandle lidelser som Alzheimers, Parkinsons sygdom eller skizofreni, udgør blod-hjerne barrieren en stopklods for behandling. 

- Ved at kombinere Rigshospitalets og Lundbecks ekspertise, håber vi at gå en ny vej i hjerneforskning, som kan bane vejen for fremtidens behandlinger af hjernesygdomme. Blodhjerne-barrieren beskytter i dagligdagen vores hjerne, men når hjernen bliver ramt af sygdom, bliver barrieren pludselig en hæmsko for medicinsk behandling. Med samarbejdet kan vi forhåbentlig tage næste skridt til at udvikle medicin, der kan finde vej gennem hjernens barrierer, til gavn for en række sygdomme og tilstande i hjernen, siger Mads Dalsgaard, Senior Vice President for Eksperimentel Medicin og Klinisk Udvikling ved Lundbeck.

Der er i dag mangel på metoder til at påvise, hvor meget af et medikament som kommer igennem blod-hjerne barrieren og ind i hjernen, hvor det kan have en gavnlig, behandlende effekt. Det er denne udfordring, som samarbejdet vil forsøge at løse.

- Det er ret unikt, at vi kan gå sammen og udnytte hinandens kompetencer til at blive klogere på netop denne barriere. I dag, når vi opererer vores patienter for sygdomme i hjernen, trækker vi i forvejen hjernevæske ud af andre årsager, men vi analyserer det sjældent i relation til blod-hjerne barrieren, og derved går en masse viden tabt. Analyserne vil ikke komme til at betyde noget ekstra eller ubehag for vores patienter, men ved at forskerne nu får adgang til væsken i sammenhæng med indgrebet, kan vi rykke vores viden væsentligt og forhåbentlig blive endnu klogere på, hvordan vi kan behandle hjernesygdomme i fremtiden. I sidste ende til gavn for vores patienter, siger ledende overlæge for Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Morten Ziebell.  

Det er frivilligt for patienterne at deltage i forskningsprojektet. Der er ikke nogen forskel på operationen for de patienter, der vælger at deltage, frem for dem, der ikke gør. 

Om projektet

Det er første gang, Rigshospitalets Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi og Lundbeck indgår et samarbejde om hjerneforskning. Projektet er forankret i Rigshospitalets Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, og er delvist finansieret af Lundbeck, der samtidig leverer ekspertise og sparring. 

Når patienter skal opereres for lidelser, som for eksempel vand i hovedet eller for højt tryk i hjernen, vil en hjernekirurg skabe en direkte adgang til hjernen gennem et hul i kraniet. Ved sådan en procedure trækkes væske rutinemæssigt ud af hjernen. Denne væske vil blive gemt og gennemgå en analyse, der skal vurdere, hvor meget af bestemte molekyler, der kommer fra blodbanen og rygmarvsvæsken ind i hjernen. Tilsvarende vil det også være muligt at måle stoffer fra hjernen i blod og rygmarvsvæske. Alle patienter, der indgår i projektet, vil have givet deres samtykke til at deltage. 

Hvis forskningsprojektet lykkes med at identificere adgangen til blod-hjerne barrieren, vil det på sigt muligvis kunne bruges til at forudsige, hvordan medicinsk behandling skal nå hjernen. Forhåbentligt kan det medføre, at en prøve fra blod eller rygmarvsvæske kan forudsige, hvad der sker i hjernen. Dette kan skabe mere effektiv medicin og sænke bivirkningerne ved behandling af hjernesygdomme. 
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor