Patienter med synkebesvær får hjælp til træning

Dysfagi – synkebesvær – kan have alvorlige og livstruende konsekvenser. På Rigshospitalet er området blevet opprioriteret, og det kan give kortere indlæggelser og bedre livskvalitet


Ole Andersen har fået fjernet noget af den bløde gane, og det kan give problemer med at danne undertryk, når han synker. Ergoterapeuterne Louise Elisabeth Øllegaard og Helena Rebekka Gardy demonstrerer her en træningsøvelse.


- Før måtte ergoterapeuterne nogle gange konstatere, at patienten havde dysfagi, men uden at kunne tilbyde genoptræning.

Det fortæller Rikke Holst Jensen, der er afdelingsterapeut i Afdeling for Ergo- og Fysioterapi, som sidste år fik bevilget ekstra midler til netop dysfagi. Årsagen var, at kompetencerne blev efterspurgt af mange specialer, for dysfagi er ikke en sygdom i sig selv, men konsekvens af en række andre.

- De ekstra ressourcer betyder, at vi nu kommer ud til alle henviste inden for 24 timer på hverdage. Flere af de patienter, der før kun blev vurderet, kan vi nu også tilbyde genoptræning. Samtidig får vi flere henvisninger, fordi andre faggrupper har fået øget opmærksomhed på symptomerne, siger Rikke Holst Jensen.

Et spørgsmål om livskvalitet

Og den øgede opmærksomhed er afgørende, for konsekvenserne ved dysfagi er alvorlige. I værste fald kan patienten få lungebetændelse eller dø, fordi mad og drikke havner i lungerne. Synkebesværet kan også gøre, at patienten ikke får dækket sit ernæringsbehov.

- Ernæringen er enormt vigtig, for at patienten kan komme sig oven på sin sygdom, så hvis ikke man får afhjulpet problemet, kan det resultere i længere indlæggelser, siger Rikke Holst Jensen. 

Kollegaen, udviklingsergoterapeut Kate Allen Christensen, supplerer:

- Sociale aktiviteter er ofte bygget op om mad og drikke, men mange med dysfagi ender med at trække sig helt, fordi de har svært ved at holde på mundvandet og hoster meget. Så det er i høj grad også et spørgsmål om livskvalitet.

Den rette konsistens

I behandlingen gælder det derfor blandt andet om at finde frem til mad og drikkes rette konsistens. Blød, gratin eller cremet – hvad der fungerer bedst, er individuelt, forklarer Kate Allen Christensen, der slår fast, at maden bestemt ikke bliver kedelig af den grund:

- Mange pårørende synes, det er synd, at patienterne kun får cremet mad at spise, men vi har smagt det, og det, køkkenet præsterer, smager altså virkelig godt.



Redaktør