Klumpfod er ikke en klods om benet

​Tværfaglighed er trumfkortet, når klumpfødder skal behandles. Læger, fysioterapeuter og gipseteknikere får i samarbejde skabt en nænsom behandling, der giver patienterne mulighed for et normalt liv


Overlæge Klaus Hindsø holder skoene, der bliver brugt i behandlingen, og fysioterapeut Karin Juel Hansen viser en model af en klumpfod. 

Hvert år fødes omkring 100 børn med klumpfod, som kan være en svært invaliderende tilstand, hvis ikke den behandles. Foden er sådan set velskabt, men sidder forkert, trukket kraftigt indad.

- Hvis ikke foden rettes ud, kommer patienten til at gå på fodryggen, hvilket både er meget hæmmende og smertefuldt, fortæller Klaus Hindsø, der er overlæge på Afdeling for Led- og Knoglekirurgi.

Heldigvis findes der en både skånsom og effektiv behandling, nemlig den såkaldte Ponseti-metode, som Rigshospitalet siden 2007 har taget til sig med stor succes. Patienten slipper for operation, og behandlingen foregår i et tværfagligt samarbejde mellem læger, fysioterapeuter og gipseteknikere.

- Før i tiden opererede man for klumpfod cirka tre måneder efter fødslen, men siden 2007 har vi brugt en behandling, hvor foden i en række gipsesekvenser rettes ud, og på den måde kan man undgå et større kirurgisk indgreb, siger Klaus Hindsø.

Fælles konsultation

Når patienten første gang ankommer til afdelingen, står både læge og fysioterapeut klar til at fastslå diagnose og planlægge behandlingsforløb.

Derefter overgår hovedparten af behandlingen til fysioterapeuterne og gipseteknikere.

- Foden skal langsomt gipses i en ny og bedre stilling hver uge, og det gør man typisk i fem uger. Oftest er akillessenen dog fortsat stram, men den skærer man ganske enkelt over i lokal bedøvelse og lader gro sammen igen, siger Klaus Hindsø.

Derefter er selve behandlingen overstået, men patienten skal stadig have hjælp til at holde foden og undgå tilbagefald.

- I typisk de første tre måneder har man døgnet rundt sko og skinner på, der holder foden i den rette stilling, og barnet skal sove med skinnerne på op til fire- til seksårsalderen, siger Karin Juel Hansen, der er fysioterapeut i Klinik for Ergo- og Fysioterapi.

Patienterne skal til kontrol hvert halve år indtil to år efter, de er holdt op med at bruge skinnen.



Blidere og mere effektivt

Ponseti-behandlingen er opkaldt efter ophavsmanden, den spansk-amerikanske læge Ignacio Ponseti og giver et både blidere forløb og mere effektivt resultat end et kirurgisk indgreb.

- Resultaterne var også gode før, men der var en tendens til, at foden kunne være lidt stivere, så den her behandling er klart at foretrække, siger Klaus Hindsø, der skønner at Rigshospitalet har haft mere end 500 patienter igennem Ponseti-behandlingen.

Succesraten er høj, og selv om der undervejs i forløbet er risiko for tilbagefald, kommer mere end ni ud af ti patienter ud med et godt resultat.

- Vores patienter ender med velfungerende fødder, og de kan have et aktivt liv på linje med andre børn og senere som voksne, siger Klaus Hindsø, der tilskriver det tværfaglige samarbejde en stor del af succesen for de gode resultater, som Rigshospitalet har på området.

Karin Juel Hansen er enig:

- Fysioterapeuter, læger og gipseteknikerne bidrager alle til processen, og vi har fået oparbejdet nogle rigtigt gode rutiner, hvor vi kan hjælpe og støtte hinanden, siger Karin Juel Hansen.



Redaktør