Kemikalier og fossile brændstoffer kan være skyld i dalende fødselstal

​Et nyt internationalt studie, publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature Reviews Endocrinology, slår alarm.

Professorerne Anders Juul (t.v.) og Niels Erik Skakkebæk er hovedforfattere på det nye studie.

​En stor del af de lave og fortsat faldende fødselsrater i Danmark såvel som resten af verden hænger muligvis sammen med en massiv eksponering for kemiske stoffer, der indgår i stort set alle forbrugerprodukter i vores moderne samfund.

I hele den industrialiserede del af verden er fødselsraten så lav, at vi nu mangler unge mennesker og det samlede befolkningstal vil i løbet af nogle år være dalende. Hidtil har der i meget høj grad været fokus på kulturelle forhold, når dette skulle forklares: Man har særligt peget på kvinders ændrede rolle i samfundet, hvor de udskyder tidspunktet for at få børn på grund af uddannelse, økonomi og karriere. Men en international undersøgelse, som udgår fra Rigshospitalet, peger på en supplerende og stærkt alarmerende forklaring.

- Vi må se i øjnene, at miljøfaktorer spiller afgørende og negativt ind på vores reproduktive evne, og de kulturelle forklaringer på det her problem kan ikke stå alene. Sædkvaliteten hos raske danske mænd er i dag meget dårligere end for 50 år siden. Samtidig har vi også set en kraftig stigning i testikelkræft herhjemme og i resten af verden, siger hovedforfatter på studiet, professor Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalet.


Et alvorlig samfundsmæssigt problem​

I studiet peger han sammen med sine medforfattere på kemikalierne i vores omgivelser som den helt store synder. 

- Især fostre og børn er sårbare for kemiske eksponeringer, og det en medvirkende årsag til en markant stigning i antallet af medfødte misdannelser af de mandlige kønsorganer hos spædbørn, til dårligere sædkvalitet hos unge mænd, til øget forekomst af testikelkræft og kan også være skyld i, at flere og flere særligt piger går for tidligt i pubertet, siger en anden af studiets forfattere, professor Anders Juul fra Rigshospitalet, og fortsætter:

- Der er ingen tvivl om, at vi står med et særdels alvorligt samfundsmæssigt problem. Omkring hver tiende danske barn fødes i dag efter kunstig befrugtning. Og mere end 20 procent af mænd får aldrig børn. Det kan ikke forklares genetisk, fordi udviklingen er sket i løbet af ganske få generationer. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi undersøger sammenhængen mellem barnløshed og miljøfaktorer nærmere.

Problemet startede med industrialiseringen

Studiet peger på, at de dalende fødselsrater begyndte samtidig med, at industrialiseringen slog igennem – og dermed begyndelsen på afbrændingen af fossile brændstoffer i stor skala. Forfatterne opstiller en hypotese om, at de fossile brændstoffer også er den store synder, når det kommer til kemikaliernes negative indflydelse på de menneskelige reproduktive egenskaber.

- 10 procent af hele verdens forbrug af fossile brændstoffer anvendes i dag som indholdsstoffer i kemikalier, der indgår i stort set alt, vi omgiver os med og indtager: Legetøj, beklædning, kosmetik, fødevarer, emballager, bygningsmaterialer og så videre. Mange af stofferne er hormonforstyrrende, og vi er i dag massivt eksponeret for sådanne stoffer, som man da også genfinder i både blod-, urin-, sæd- og fostervandsprøver fra hele befolkningen,” siger Niels Erik Skakkebæk.

Vi skal beskytte de gravide bedre

Det dalende fødselstal er skyld i en demografisk udvikling, der har ligget som en tikkende bombe under vores samfund i årtier, men først er ved at slå igennem nu: I de seneste 50 år er der i Danmark ikke født tilstrækkeligt mange børn til, at vi kan reproducere befolkningen. 

- Om få år vil vi derfor – med mindre indvandringen stiger tilsvarende – stå med et dalende befolkningstal, som f.eks. japanerne allerede i dag er voldsomt udfordret af, siger Niels Erik Skakkebæk.

De to professorer peger på, at det kan blive et stort problem også herhjemme:

- I dag er der færre unge end for 50 år siden, og vi kommer ganske enkelt til at mangle hænder. Det udfordrer allerede nu selve fundamentet for vores velfærdssamfund. Vores moderne levevis har en stor indflydelse på vores evne til at forplante os, og de mest følsomme individer er fostrene og børnene. Derfor er der brug for, at vi beskytter de gravide bedre mod hormonforstyrrende stoffer, og det er simpelthen afgørende, at sammenhængen mellem disse kemikalier og vores evne til at få børn kommer på sundhedsdagsordenen herhjemme og i resten af verden, understreger Anders Juul.


Kort om undersøgelsen


Studiet udgår fra Rigshospitalet, men omfatter datasæt fra mange lande og forskellige forskningsfelter: Der medvirker således forskere fra både Danmark, Israel, Brasilien, Frankrig, England og Australien. Blandt hovedpointerne er, at:
• Faldet i fødselsrater kan spores helt tilbage til begyndelsen af 1900-tallet og kan meget vel hænge sammen med anvendelsen af fossile brændstoffer.
• Den danske fertilitetsrate har siden 1970’erne været under 2,1 barn pr kvinde (der er nødvendig for at opretholde befolkningstallet), mens den på verdensplan i samme periode er gået fra ca. fem til 2,5 barn pr kvinde.
• Sædkvaliteten hos danske mænd er meget lav: I gennemsnit er mere end 90 procent af alle sædceller i en sædportion misdannede.
• 10 procent af alle børn i Danmark i dag fødes efter kunstig befrugtning.
• Antallet af mænd med testikelkræft er kraftigt stigende i hele den vestlige verden.




Redaktør