Når patienter indlægges med COVID-lungebetændelse, er en af behandlingsmulighederne medicin, der bekæmper virus – også kaldet monoklonale antistoffer. Nu viser nye analyser af data fra patienter, der blev behandlet med monoklonale antistoffer, at der var forskel på effekten alt efter, om patienterne selv havde dannet antistoffer, før de blev indlagt, eller ej.
- Antistofbehandling kan have gavnlig effekt, hvis man ikke har målbare antistoffer ved indlæggelsen. Omvendt viser vores resultater, at det ligefrem kan have en skadelig virkning, hvis man har. Især blandt patienter, der havde højt niveau af antistoffer i blodet, siger professor Jens Lundgren, Rigshospitalet. Han leder det internationale forskningsnetværk, ACTIV-3, som netop har udgivet resultaterne i det videnskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine.
De 314 patienter i studiet, blev behandlet i 2020 – halvdelen med et monoklonalt antistof – halvdelen med placebo. Studiet blev stoppet før tid, da de første resultater viste, at der ikke var nogen forskel på, hvor godt patienterne klarede sig, alt efter om de fik behandling eller placebo. Men med de nye analyser har forskerne set nærmere på blodprøver og virusmålinger fra næsetests og fundet frem til, at nogen af de patienter, der fik antiviral medicin havde god effekt af medicinen, mens andre klarede sig dårligere, hvis de fik medicin end hvis de fik placebo.
Blandt de patienter, der ikke havde antistoffer i blodet, klarede gruppen der fik behandling med monoklonale antistoffer sig bedre end dem, der fik placebo. De blev udskrevet tidligere, og der var færre dødsfald. Derimod var det omvendt blandt de patienter, der allerede havde antistoffer i blodet, da de blev indlagt.
- Det afhænger af, om ens eget immunsystem er begyndt at nedkæmpe infektionen eller ej, og det kan man måle ved at se, om kroppen laver antistoffer eller ej, siger Jens Lundgren
Samme datasæt giver ny vigtig viden
Det monoklonale antistof, der blev undersøgt i studiet, bruges slet ikke længere til behandling af COVID-19 patienter. Virus har udviklet sig og er blevet modstandsdygtig overfor stoffet. Alligevel er de nye analyser vigtig viden både for nye patienter og i fremtidig forskning.
- Det, at antistofbehandling faktisk nok virker hos nogen men ikke hos andre – og måske endda har en skadelig virkning hos dem - for læger er det noget, hvor man spidser ører. Vi leder selvfølgelig efter noget, der kan hjælpe patienterne, men hvis det faktisk viser sig, at det er decideret skadelig for nogen, så er det jo en bekymring, som øger interessen for sådan nogen studier her væsentligt, siger Jens Lundgren.
Gammelt behandlingsprincip
Princippet med at behandle syge med antistoffer er gammelt. Under den Spanske Syge i 1918 behandlede man patienter med serum udvundet fra folk, der havde overstået infektionen. De monoklonale antistoffer, der bruges til behandling af COVID-19 indlagte, er fremstillet i laboratoriet med henblik på at hjælpe kroppen med at bekæmpe den akutte infektion.
- Princippet er blevet brugt ved forskellige infektionssygdomme, men det er første gang, det faktisk kan dokumenteres at have en forskellig effekt afhængig af, om personen man giver det til, selv er begyndt at lave immunitet eller ej, siger Jens Lundgren.
Selv om resultaterne offentliggøres nu, er den ny viden allerede i brug på danske hospitaler. Efter analyserne blev færdiggjort i sommeren 2021 og lagt ud som et preprint, er den taget med i de danske retningslinjer for brug af monoklonale antistoffer. Alligevel kan den ny viden gøre en forskel for kommende indlagte:
- Informationen allerede er omsat til praksis på forhånd i Danmark. Men det er ikke det samme som, at det er gjort i andre lande. Det eneste andet land, som for alvor har ændret sine behandlingsretningslinjer på baggrund af de her resultater, er Storbritannien, hvor forskere også lavede et parallelt studie med vores, som er kommet frem til nogenlunde de samme resultater, siger Jens Lundgren.
Antistofniveau måles i blodprøve
Når en patient indlægges med COVID-lungebetændelse, skal man hurtigt beslutte, om vedkommende skal behandles med monoklonale antistoffer eller ej. Derfor er det vigtigt at tage en blodprøve, der hurtigt kan give svar på, om patienten har antistoffer i blodet eller ej. Det er en af de problemstillinger, forskerne arbejder videre med.
- En af udfordringerne er, hvordan får man analyserne tæt på patienten? For man kan jo ikke afvente, at der bliver sendt en blodprøve til et laboratorium, og så kommer der svar fem dage senere. Den her beslutning skal tages i løbet af timer til halve dage. Så vi har fået adgang til en teknologi, hvor man kan lave en point-of-care test, der analyseres ved siden af sengen og giver resultat i løbet af 15 minutter. I starten af næste år undersøger vi den rundt omkring i verden for at se, om svaret fra den test er retvisende og kan bruges fremadrettet, siger Jens Lundgren.
Uvist hvad omikrons mutationer betyder
De patienter, der var med i undersøgelsen, var smittet med den oprindelige virus af coronavirus. I dag er det omikron, der står for meget af smitten. Hvad det betyder for muligheden for at behandle med monoklonale antistoffer, er et helt nyt spørgsmål:
- Omikron er en gamechanger i sig selv. Først i sidste uge har vi fundet ud af, at hele den her type af stoffer er udfordret, når vi snakker omikron. Der er de her ændringer i omikron’s overflade, der gør, at antistoffer ikke binder så godt. Det er det, der er problemet – det er en helt særskilt og meget vigtig problemstilling, der er dukket op, siger Jens Lundgren.